Et barns fødselsmåned kan have indvirkning på resten af barnets liv, skriver forskning.no. I en undersøgelse af 600.000 mødre og babyer i USA fandt forskerne bag studiet, at maj skilte sig ud som den måned, hvor flest børn blev født for tidligt. Det er en række forskere fra University of Princeton, der står bag studiet, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.
En af grundene til de tidlige fødsler i maj, kan skyldes influenza-epidemier, der primært raserer i vintermånederne lige efter nytår. Det er ifølge forskning.no ikke første gang, at undersøgelser peger i retning af, at fødselsmåneden kan have betydning for barnets sundhed og intelligens. En undersøgelse, der blev publiceret i Journal of Basic Clinical Physiology and Pharmacology tidligere i år, antyder, at en fødsel tidligt i foråret giver højere risiko for dødsfald som følge af pludseligt hjertestop. Forskerne fra University of Princeton pointerer dog, at man må holde tungen lige i munden, når man peger på årsag og virkning i denne type studier, da der kan ligge en række andre faktorer til grund for den for tidlige fødsel. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke drejer sig om, hvem moren er, understreger forskerne ifølge forskning.no. Det ser ud til at mødre med lav socioøkonomisk status såsom unge, lavt uddannede og fattige oftere får børn i de måneder, hvor der er flest for tidligt født. ( Nu vil jeg nok mere at sådan en undersøgelse ikke kan bruges til så meget..... Men man tjekker alligevel ens familie og vennekreds for fødselsdage i Maj. Og mærkelig nok, så er der ingen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar