fredag den 5. august 2011

Hund på ferie !

Så kom hunden også hjem fra ferie. Den har været "udstationeret" i over 3 uger ved min datter i Aarhus. Og det har været en hård tur. Ikke mindst for dens ejere. Vi har da godt nok været på ferie og haft tankerne mange andre steder end på hunden. Men man savnede alligevel alle de små ritualer, som hverdagen er fuld af, når man har vores hund. Morgenluftningen - Skyggen der følger én rundt i huset - Det pludselige ryk, når en kat krydser haven - En blød våd næse der lige strejfer ens ben, for at sige hej - En svag snorken fra sofaen allerede kl. 8 om aftenen..... Ja, der er mange små ting, som først bliver synlige, når de ikke er der.


Hunden derimod har nok haft det super. Den har boet ved sin legekammerat nummer 1. Har tæsket rundt konstant og fået lov at sove oppe i sengen. Blevet bedste venner med min svigersøn og lært IKKE at tigge ved bordet. ( Hvilket har den side effekt at den har tabt sig over 1 kilo på 3 uger ) .... Nå, nu er "pølsehunden" hjemme. - Lidt mindre pølse men alligevel voldsom elsket og savnet !

Ingen kommentarer: