En tradition vi også lavede med vores egne børn, da de var små. Man stiller sig på broen, smider en pind i vandet - går over til den anden side og ser når strømmen får pinden til at glide under broen og videre ned af bækken. Man skal selvfølgelig lade barnet kaste pinden, og når den så dukker op på den anden side, skal man se enorm forbavset ud, og sig goddag lille pind. Ikke det store sus, men alligevel en leg der kan gå på i lang tid. Og nu er det så børnebørnene der bliver udsat for samme behandling. De morer sig lige så godt som dengang, for mange år siden, jeg stod med egen børn. Men jeg er nok blevet mere vagtsom, og holder mere ved ungerne, så det ikke er dem der bliver Peter Plys Pind. ( billedet er fra en bæk, nær huset )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar