Skøjtebanetur

Nytårsaften bliver ved gode venner i Holstebro. Og når vi er der, skal vi også et smut forbi skøjtebanen. Den er opsat i anlægget, lavet som en stor flydende isbane, placeret midt ude i søen. Det ser lidt kunstig ud, men giver alligevel en illusion om, at man skøjter direkte på søen. Vi lejede skøjter til min dreng, og de andre havde deres egne med. En fornøjelig time, hvor vi fædre sad og frys lidt på en bænk, med en iskold øl, og drengene fes rundt på isen eller drak varm cacao. Det ville være skønt at bor tæt på sådan en bane, så man kunne blive lidt bedre til det med skøjter.

Der er WEBER og så er der weber !!!

Weber er for mig noget med motor, hastighed og mange hestekræfter. I min unge dage, købte jeg en dobbelt Weber karburator, som fik min Taunus M26 -med en 6 cyl. motor til at sparke r.. / Weber var kongen under kølerhjelmen /

Så der er langt til den weber feber, som driver mænd ud på teressen og stå at lave alverdens retter på en Weber grill. Jeg har endda lige erfaret, at der findes et dansk landshold i Weber grill kunsten. Meget kan man sige om mad og mænd, men hvorfor kan det ikke foregå i et køkken. Nu har vi brugt formuer på samtalekøkkener med easy luk skuffer, blødt lys, stavlimet bordplader og kogeøer. Og så skal man absolut jages ud i alt slags vejr. Grill er fint om sommeren, men jeg er altså ikke egnet til at lave mad iført overtøj og grill forklæde. ( Billedet er for øvrigt fra en Jaguar E - med 3 stk. dobbelt weber ). Og så fandt jeg dette billede, der måske kombinerer fart og grill, så det bliver til en rigtig Weber grill

Tågen er som en ny ramme om det kendte !

Morgenløbetur i dis og frost. Det er fantastisk flot at bevæge sig rundt i naturen, når disen lægger over området, frosten er lige ved at få fat og der er et speciel lys fra solen, når den prøver at brænder gennem. Højspændingsmasterne giver deres sitrende lyde og man hører bækkens rislen. Disen gør også at jeg kom rigtig tæt på en fiskehejre og jeg så " rumpen" af en vandrotte, da den sprang i vandet. Man løber også lidt i en boble. Man kan se 100 meter frem og tilbage, og verden ligesom åbnbare sig mens man flytter sig fremad. Man ved godt, hvad der kommer, men det er alligevel flot at se, når det dukker op af disen. Jeg tænkte lidt på mosekonen, men det er nok mest i forårs månederne det forekommer.

Knald i låget med den lave straf !

Nu har jeg igen hørt at ulovlig nytårskrudt har sprængt hånden i stykker på en dreng. - Ja, jeg ved godt at de unge mennesker jo bare kan lade være med at købe krudtet. Men det samme kunne man jo også sige om narkomanerne. De er selvfølgelig ikke uden skyld, men det er stadig sådan, at er der en mulighed for at få fat i krudtet / stoffet, er der nogle der køber det. Og her er så den store forskel. Pusher straffer vi meget hårdt, hvilket også er ok. Men folk der importerer ulovlig fyrværkeri, sælger det til børn, velvidende, at det kan lemlæste dem, kun får en stor momsbøde og måske en betinget dom. Disse mennesker burde sættes ind, på samme niveau som de pusher, der bevist skader vores unge mennesker.

Julekort skaber både glæde og vemod !

Sad og gennemgik de mange julekort, vil havde fået. En fin tradition, som vi selvfølgelig selv dyrker, ved at sende næste 30 kort ud til venner og familie. Uanset om man bare grifler et par linier på et billigt købekort, eller man laver en hel stil på et hjemmelavet kort er underordnet. Her er det netop tanken der tæller. Når man sidder med kortet, ved man at afsenderen har brugt tid og tanker på det bånd der binder os sammen. Vi har endda et par stykker, hvor denne kommunikation næsten er den eneste binding. Jeg har også sendt et på mail julehilsner. Her er det lidt nemmere at lave en generel og så sætte et halv hundrede modtagere på. Og så bliver det også mere rutine og upersonlig. I år sendte jeg en speciel mail til et par stykker, som jeg mente havde fortjent det. Og mærkelig nok, så kom samme personlige fornemmelse, som da jeg skrev de almindelige kort. Så det er måske fremtiden. For det er netop den varme fornemmelse / vemod jeg elsker, ved at få og læse julekort.

Klædt ud som julemanden !

Og så var jeg julemand i år. Mest fordi knægten ikke syntes det var sjov . ( Han havde ellers meldt sig frivillig for en måned siden. Men fik betænkeligheder ved at optræde ) ....... Nå....Jeg kravlede i kostumet, som efterhånden er 25 år gammel. Lavet af min mor, og brugt ved adskillige juleaftener. Sneg mig ud af bagdøren og stod så og bankede på altandøren. Det mindste barnebarn løb skrigende væk, men den ældste var helt med på spøgen. Så jeg fik fortalt om rensdyr, julegaver og en travl dag og fik udleveret gaver til alle i stuen. .... Men " undskyld mor " Jeg satte mig på et tidspunkt på hug, for bedre at kunne tale til de små. Og så revnede bukserne. Det betød, at jeg nok var den første julemand, de havde set, som bakkede mod altandøren og forsvandt med lynets hast.

Gaver - Gaver - Gaver

Så er det store gaveræs slut. Det var både stressende, sjov, hårdt og befriende dejlig. At se 2 små knægte, fise rundt om eftermiddagen, med glæde og forventning i øjnene er fantastisk. Desværre holdt det mindste barnebarn ikke helt til gaveudpakningen ( Men det klare vi nok i morgen ) Alle så glade ud. Nogle høstede selvfølgelig mere end andre, men jeg tror at alle fik noget de havde ønsket sig, eller noget overraskende, som alligevel faldt i deres smag. Jeg fik jeg dejlige praktiske ting som skjorter, sokker og lignende. ( Hvad er det lige, jeg kan ønske mig. Jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg har næsten alt, og det jeg mangler plejer jeg bare at købe ) Så den største gave, er at se de andre lyse op ved at få gaver. Jeg fik dog Hanne Boel - A new kinde soul. Den skal nok blive slidt i min bil. På en volume, der ikke er vellidt af andre.

Nisseløb. tradition og fjollede påfund.

Traditioner skal jo holdes. Også selv om de vante betingelser ikke er til stede. Jeg plejer at løbe et sidste juleløb sammen med en af mine gode venner. Og vi plejer at løbe med nissehue.

I år er vi desværre så langt fra hinanden, at det ikke var muligt...... MEN..... Så tog jeg alligevel fat på traditionen. Tog løbetøj og nissehue på, og begav mig ud i området omkring Skodborg.

Ja - Ja. Der var da nogle der kiggede underlig på mig, men de fleste havde et smil og et vink til overs for påfundet. Og jeg overskred igen en grænse for, hvor mærkelig man kan opfører sig og alligevel have det sjov. Det er helt sikker at traditionen får lov at leve. Også selv om jeg bliver kendt som " nørden der løber rundt med nissehue juleaftens dag".

Accept kan være en stor oplevelse !

Jeg har måske igen fået en flyvende ven. I et vådområde nær Skodborg skov bor en musvåge. Jeg løber tit forbi og hver gang er den lettet fra sit faste udsigtstræ og taget en runde ud over marken. For igen at sætte sig til rette, når jeg er kommet forbi. Men i denne uge blev den siddende. Den fulgte mig med øjnene, drejede langsom hovedet mens jeg løb forbi. Men den blev siddende. Jeg tror at den har accepteret mig. Har fundet ud af, at jeg ikke er farlig og at jeg ikke gør udfald mod den. Jeg bliver nok aldrig dens ven, men bare at være genkendt og accepteret som et nødvendig onde er for mig en stor oplevelse. Nu vil jeg holde øje med fuglen et stykke tid. Den er meget nem at kende, da den har skiftet til en meget hvid vinterdragt.

Firmabanko !

Sidste dag på arbejde og en ny tradition at forholde sig til. Der spilles firma banko i kantinen. hele tre gange, så vi får dækket alle skift. Måske ikke det jeg lige forbinder med jul, men jeg blev en rigtig positiv overrasket. Jeg havde meldt mig som opråber og stod klar med præmier, plader, mikrofon og et par hjælpere. Og starten gik præsis kl. 11.15 Der var god stemning, og fint med ro når jeg råbte tallene op. Nogle tog det faktisk meget alvorlig. De par gange jeg kludrede i tallet var der hverken sure miner eller buuhh råb. Det var en fin måde at slutte året på. At lave noget i fællesskab som alle syntes var sjov. At se en masse glade mennesker, der havde lagt hverdagens problemer bag sig og deltog med åben sind. Jeg fik også repeteret den gamle traver: " Mænd kan ikke multi taske". Man kan ikke stå og være sjov, grine med og fyrer en vits af, samtidig med at man skal holde styr på tallene. Det var der jeg snuplede i opråbet. Nå........ Jeg må bare tage opgaven lidt mere alvorlig, og så huske at tage nissehue på næste gang.

juletræs fælden klappede !

Så kom juletræet i hus. Vi havde ikke udset en bestemt juletræes handler, da vi ikke er så kendt i området. Så vi flakkede lidt rundt, til vi så et skilt med juletræer. Et lille husmandssted, hvor der var flere træer at vælge imellem. Jeg faldt dog pladask i hans salgsfælde. Lige ved indgangen havde han sat 5 - 6 træer som var virkelig flotte. Dem ser man selvfølgelig på først. Derefter går man ind på gårdspladsen og ser på resten af " butikken ". Her var der flere forskellige størrelser og priser. Men ligemeget hvad vi så på, sammenlignede vi med de flotte træer der stod i indkørslen. Så ret hurtig var den diskussion omme, og vi snuppede en af de flotte / dyre træer. Ja.... Lige meget hvor snu og beregnende jeg normalt går og tror om mig selv, så er der altid nogle der er mere snu. 200.- kr. for et træ. Ok. lidt dyrt, men det er jo kun jul en gang om året.

Ju- huuuu ! Nu vender det igen !

Mærkelig som mit humør stiger, når vi rammer vinter solhverv. Endelig går vi mod lysere tider. Jeg ved ikke, om jeg direkte er vinter deprimeret, for selvfølgelig har denne årstid også sin charme. Men det føltes ligesom døgnet er en smule mindre. Mørkt når man kører på arbejde, næsten mørkt inden man kommer hjem. Ingen udetid uden det foregår i mørke. Lysten til at løbe en mindre, skoven er "farlig" at løbe i, når man ikke kan se stien og der er ikke megen natur at trække på. Man kan være heldig at se Mikkel Ræv eller et dådyr som jeg skræmmer op. Men ellers ikke det store. Nu går det så mod lysere tiden. Langsom i starten, men det tager fart. Og der er igen plantet en glæde og noget at se frem til.

Hvem ringer klokkerne for ?

Det må absolut være min fastnettelefon. Jeg har ellers stædig holdt fast i, at den skulle leve, også selv om alle omkring mig skiftede den ud med en mobil. MEN........... Så fik jeg en regning, der nærmest kan sammenlignes med en papirlap fra mafiaen. ( Læs TDC )

" Du har ringet for 52.- kr i sidste kvartal, med vores service og diverse tillægs betalinger koster det dig kun 850.- kr. "

HVAD ! 52.- kr. bliver til 850.- kr.

Så fik telefonen skubbet ud over kanten. Skal TDC roses for noget, må det være da jeg ringede og sagde mit abonnement op. Jeg spurgte om de kunne tilbyde mig en anden service, hvor jeg kunne beholde mit fastnummer. Desværre ikke, men de kunne anbefale et Sonofon abonnement. Her har jeg så fået en aftale med en mobil, som har mit fastnummer til 99.- kr, pr. måned de første 6 måneder og derefter er der ingen fast betaling. Men jeg undre mig stadig. Først prøver TDC at skræmme kunderne med skyhøje priser, hvorefter de anbefaler konkurrenten. I sandelighed en mærkelig form for forretningsførelse.

Kom - Så - Svømmede - Vandt !

Knægten ( Yderst til venstre ) var i det store høst humør til Vejen svømmeklubs klubmesterskab 2008. Over 6 forskellig løb, hvor der skulle indgå 4 forskellige distancer og 3 forskellige stilarter, blev han nummer et. Med en klar pointforskel ned til nummer to. Samtidig blev han sprintmester på de 25 meter. Så både sønnik og forældre var rigtig stolte. Selvfølgelig har han udviklet sig i hans nye klub, men hans "gamle" træner Jess, har stadig en positiv indflydelse på nuværende træning. Og tit bliver der refereret til at Jess sagde dette og gjorde sådan...... Basisk set betyder det jo også, at sønnik er begyndt at se kritisk på de folk der prøver at lærer ham noget. Han lytter til sin krop og mærker også efter, om det nu føles rigtig, eller om der er en anden / bedre måde at udfører træningen på. Og det er nok det der glæder mig mest. For kan man forholde sig positiv kritisk til sine omgivelser. Og derved kombinerer det bedste fra alle side. Så når man rigtig langt. Ikke kun i svømning.

Klubmesterskab i Vejen

Klubmesterskab i Vejen svømmeklub. Kampene gik over to aftener, hvor jeg var stævneleder. Sønnike gjorde det rigtig godt ( En enkelt start var lidt kaotisk ) Men eller slog han pr. ved de andre 5 løb. Placeringen må vi vente med til mandag aften, hvor der er juleafslutning. Vi havde 2 forskellige dommere, de to dage. Og der var stor forskel ( måske for stor forskel ) på deres niveau. Den første / Ejvind, ville lade tvivlen komme svømmerne til gode og lade de mindste få lidt længere snor. Mens den anden / Jens, strøede om sig med disc. sedler. Det gav en dårlig stemning og var en smule frustrerede for alle. Så vi bør nok bestræbe os på at det bliver den sammen til hele stævnet. Og ja..... Knægten blev også diskvalificeret en enkelt gang, men jeg så ikke fejlen, så det kan eg ikke have noget imod.

Nordjysk tudefjæs er afgået ved døden !

Ja. Nu må man ikke være skadefro. Men at Hirsthals Mejeri måtte smide håndklædet i ringen var en understregning på min opfattelse af deres dårlige måde at drive forretning på. Skal man lave en sund, fremsynet og visionær virksomhed i verden, skal man IKKE gå i kæmpens fodspor, lave noget andre har opfundet og prøve at leve højt på den danske jantelov. Andre små mejerier, som Thise mejeri, har fundet ud af at leve i symbiose med kæmpen, så alle tjener på sagen. Thise mejeri tjener nok endda rigtig godt på denne konstellation At Arla Foods nu står den opgaven, at overtage en flok medarbejdere og mælkeleverandører, der har gjort det til et korstog at hade Kæmpen, kan man kun begræde. Man burde virkelig sorterer i denne flok. Det vil være så langt, at det nok ville være nemmere og være mere profitabel at skille sig af med de fleste. For hvem kan få noget fornuftig ud af folk, hvis fornemste KPI mål er at være TUDEFJÆS !

Besøg fra fortiden !

Jeg havde besøg af mine " gamle" kollegaer i denne uge. Hobro Mejericenter har en fantastisk tradition, med samle sikkerheds- og tillidsfolk en dag, sidst på året. Her tager de ud og ser en jobrelateret fabrik - holder et fællesmøde og derefter spiser sammen. Jeg havde inviteret dem til et besøg på LM. For at de kunne se, hvordan man fremstiller det ypperste indenfor vinger til vindmøller. Det var en fornøjelse at se dem alle igen, og de sidste 10 måneder i et nyt job, havde ikke skabt den stor afstand mellem os. Jeg viste dem rundt i produktionen sammen med min højre hånd Flemming. Selvfølgelig er vinger langt fra mælk. Men de var oprigtig interesseret. Havde jeg haft mere tid, skulle jeg have brugt tid på vores måde at styre forretningen på. Lean filosofien med tavlemøder, direkte kontakt gennem organisationen og den daglige opfølgning på opgaver og forbedringer, ville helt sikker kunne forbedre min tidligere arbejdsplads. Men det kan være at jeg kan komme en tur til Hobro, for at give dem et skub i den rigtige retning. Jeg har allerede en god ambassadør ud i filosofien ved deres vedligeholdschef.

Vildgæs - Vildgæs - Vildgæs

I tusindvis. Det så helt sikker sådan ud. På vej hjem fra arbejde, kom jeg forbi en kæmpe flok vildgæs på begge sider at vejen. De gik på markerne og prikkede lidt i jorden. Der var utrolig mange og de så meget flotte ud der på den vinterklædte mark. Man får en fornemmelse af verden udenfor, når man ved, at de trækker fra Nord Norge / Sibirien. Ned gennem Europa, for at overvintre i det nordlige Afrika. Det frie liv, fællesskabet og det umiddelbare liv. Langt fra vi menneskers planlægning, bekymringer, stress og jag. For gæssene tæller kun nuét og en smule mad til de næste timer. Og de har ikke bevistheden om, at alt får en ende. Det er ikke til at forstå for en krøllet menneske hjerne.

Ultimative hævn

Dette sommerhus blev bygget i Küllungsborn, af en rig jødisk familie fra Berlin først i et 1900 århundrede. Lige ned til Østersøen. Kun med en promenade mellem huset og stranden. Da nazisterne kom til kagefadet sidst i trediverne, smed de familien ud og brugte stedet til at deres forfattere og malere kunne samle inspiration ved havet. Senere kom kommunisterne til, og de lavede stedet til en cafe og bar ( Baltic Bar ) . Siden murens fald, blev det givet tilbage til familien, eller det der var tilbage af familien. De havde desværre ikkeråd til at få stedet på fode igen, men forærede det til en fond. Og denne fond har nu besluttet, at bygge en jødisk museum i bygningen. Det kan man da kalde den ultimative hævn over de vandalister, der havde besat bygningen i flere år.

Signal forvirring på tysk !

En sjælden ting i Tyskland. Hvor orden og klarsyn ellers er deres varemærke. Men dette skilt fandt jeg midt på en gade med masse af butikker. Samme by havde en gammel kirke fra år 1159. Det er helt utrolig, hvor man mærker historiens vingeslag, når man står inde i et kirkerum, men mindst 10 meter til loftet, fantastiske vægmaleriet og et orgel på størrelse med vores stue. De kunne lave bygninger med sjæl dengang. Og de havde ikke mange moderne hjælpemidler. Så der er lagt sjæl i hver en sten.

Polar stern - Et rigtig hyggelig sted

Weekendophold på Polar Stern i den udpræget ferieby ved østersøen. Küllungsborn. Det tidligere Øst Tyskland. Her var der atmosfære. Gode værelser og en meget personlig betjening. Ejeren gav og en rundvisning i byen og fortalte om historien bag området. Vi fik god mad, uden at det var pralende.Og personalet var flinke og tjenestevillig. Området var fuld af oplevelser. Strandpromenade på ca. 4 km. Mange flotte bygninger fra 1900 tallet. En lille havn og små sjove butikker. Det er ikke sidste gang vi kommer i området.