Weekend med tandpine !

Hold op for en weekend. Fyldt med mange gode ting, men helt overskygget af en rigtig grim tandpine. Utrolig hvor bliver alt mulig bare enorm uvigtig, når man har tandpine. Det er næsten umulig at tage beslutning om selv de mindste ting. Og "lunten" bliver utrolig kort. Så mandagens besøg ved en ny tandlæge i Vejen var næsten som et besøg i himlen. Nu er jeg, efter en rodbehandling, tilbage ved normal tænkning. Og ros til tandlægen. Virkede meget professionel og var god til både at spørge og forklare under hele behandlingen. Dog føler man sig en smule åndsvag, når man, med munden fuld af slanger, bor og mundvand. Skal svare med en sætning på flere ord.

Lærerig, selv for dommeren

Ugen har været fyldt med tre gode dage, hvor vi har bedømt alle vore mellemleder ( Assessment ) En bedømmelse, hvor mellemlederne skulle gennem 11 forskellige rollespil/ dilemma spil. Her ville vi så observerer deres attituder, kropssprog og holdninger. Deres måde at agerer på i forskellige udfordrende opsætninger. Basis var at finde deres styrker og hvor vi måske skulle fylde noget mere viden på. Men det var ikke kun vores mellemledere der fik noget ud af dagene. Jeg fik et sjælden indblik i mennesket bag disse ledere, som til daglig er meget resultatorienteret og beviste om deres preformens og udstråling. Her var vi udenfor organisationsskemaet og tonen var både åben og fri. Og så lærer man også lidt om sig selv. Og må igen erkende, at lige meget hvor meget man tror at være en menneskekeder. Så bliver man stadig overrasket. Citat: Mennesket bliver aldrig for gammel til at lære, det er nok derfor at så mange udskyder det.

Gav ikke megen værdi til processen

I dag var jeg tilbage på min "gamle" arbejdsplads. En god oplevelse, hvor jeg fik hilst på gode kollegaer og venner. Anledningen var at de havde audit og godt kunne bruge lidt hjælp til miljø certifikatet. Der var et nyt certificeringsbureau. Det Norske Veritas. To nye personer, som ikke gjorde stor figur af deres indsats. De havde ikke den store kendskab til selve virksomheden. De gravede ikke dybt i de forskellige emner Der manglede en rød tråd i deres program og de burde nok være kommet når virksomheden arbejdede, nemlig ved nattetide. Og så kunne man godt fornemme deres lidt lurende mening om Jesper Hejl´s virksomhedsstyring. Min grundholdning til, at audit skal tilfører virksomheden mindst lige så meget værdi, som det koster at have dem på besøg, blev bestemt ikke opnået i dag. Miljøcertificeringen fik ingen afvigelser. Hvilket kan skyldes et godt system eller overfladisk audit

Fra duer til fluer.

Vores tidligere hus i Hobro var, om ikke angrebet, så da omringet af ringduer. En flot fugl med en forfærdelig sang. Og den kunne blive ved og ved. Gerne en tidlig søndag morgen eller når vi havde sat os i haven for at nyde stilheden. - - - - Nu har vi ingen duer, men rigtig mange fluer ! Er det et tegn på at vi er kommet tættere på landet ? Er vi blevet så gamle at vi tiltrækker dem ? Eller er det bare områdets vartegn ? En ting er sikker. Det er pi... irriterende De er over alt. Jeg har efterhånden lært at svinge fluesmækkeren som en Ninja. Knægten bruger en model med strøm. Men alligevel er der fluer. Helt alvorlig talt, så har jeg faktisk gået og ledt efter en af de fluesnore med lim på, som hang i min bedstemors køkken. Godt nok noget af det mest ulækker jeg kan huske fra min barndom ( ½ meter lang brug stykke tape, med 50 -100 døde fluer, hængende i vinduet og blinke i solen ) - - Nå, jeg har også set en model i byggemarked, dersvitser dem. Men ind til jeg får sådan en i huset, sniger jeg mig rundt så stille som en Ninja og dræber til højre og venstre.

Hvorfor er samarbejde så svært ?

Hvad gør man når alle styrter rundt med deres egen dagsorden. Når alle mener, at de gør en god indsats. Mener at de gøre en forskel og at de tilfører virksomheden en væsentlig værdi. Og det man så oplever er mild kaos, skibe der sejler lidt på må og få, og opgaver der hurtig bliver sluppet til fordel for noget, der er mere interessant og/eller præstige fyldt. - - - - Ja, svaret er kendt af alle. Man samarbejder - koordinerer og bruger hinandens styrker. Men hvorfor er det så svært ! Hvorfor fungerer samarbejde ofte kun når man hele tiden bliver påmindet om det. Er det den omsiggribende egoisme, eller den store fokus på individet der spiller ind. Måske er det frygten for ikke at kunne sige. Jeg styre mit eget projekt / liv. Hvor kunne vi løfte meget, hvis vi ville hjælpe hinanden og skabe et arbejdsmiljø, hvor det ikke var denne eller hint´s mening der var vigtig, men selve resultatet.

Stor - Større - Størst !

... Var lige en tur i Vojens, hvor vi laver finish arbejde på vores 61.5 meter vinger. Sådan for at sætte størrelsen i perspektiv, satte jeg min lille C1 ved siden af vingen. Den bliver næste væk i denne sammenligning. Skal jeg sætte et par andre tal på, så vejer den 17,5 tons. Der skal bruges tre vinger på en mølle der yder 5 MW ( Ca. 5000 husstandes forbrug af strøm ) Møllerne er sat op flere steder. Eksempelvis 25 km fra kysten ud for Skotlands kyst. På ca. 40 meters vand.

Det skulle være så skønt på landet..........

Nu er jeg begyndt mine løbture, rundt i et, for mig, nyt og spændende område. Der er hele tiden noget at se på. Og man ved at lige rundt om næste hjørne ligger endnu en oplevelse. Langs hærvejen, et smut til siden, ned af en markvej - måske langs en mark eller følge Kongeåen´s snoede løb. Der ligger også flotte renoverede landejendomme blandet ind mellem rigtige gårde. Men ikke alt er kønt. Nogle få huse ligner små lossepladser. Ja - man skulle tro at selv husene var magnetisk ! De ligesom suger skidt til sig. Så kan det godt være at husene er gemt bag et tykt levende hegn eller ligger lidt fra alfartsvej. Men det er ingen undskyldning for at være et " miljøsvin". Så klunser / samler, eller hvad I nu ynder at kalde jeres skrotbunke. Få lor... smidt ud. Få det hen, hvor man kan behandle jeres affald på rette måde. Vær lige jeres ansvar bevist !!!

Swiss Alpine marathon - 78 kilometer

Lørdag d. 26/7 var skæbnedagen for dette års træning. 78 kilometer i uvejsom bjergterræn. Fra 30 graders varme til is og smeltevand på toppen. Endda flere gange. Lige før start, havde jeg så mange sommerfugle i maven, at jeg var ved at lette. Men allerede efter 10 km. var modet vendt tilbage. Fantastisk tur, hvor udsigten, snak med udenlandske løbe freaks og et mærkelig sammenhold om at lave noget virkelig tosset, bandt os alle sammen. Kriser - Ja - Ved de 50 km. var det slemt. Her går det virkelig opad. 650 meters stigning på under 3 km. Men over toppen kom jeg. Og forbi den læge der kunne finde på at "pille" én ud af løbet kom jeg også. Ved de 60 km. vidste jeg at det ville lykkes. At jeg så skulle slå klubrekorden med over 30 min. og komme under 10 timer var helt forrygende. Ud over trøjen og medaljen, fik jeg en del hudafskrabninger med hjem. Jeg faldt et par gange i det stenede område og blødte faktisk så meget fra min ene hånd, at sameritaneren, som lappede lidt på sagen ved de 65 km. ville have en læge til at se på såret. Her var det så bare at smile og vifte med den raske hånd, og så ud på ruten igen. Løbet kan anbefales til de " hårde" triathleter. Men det kræver mere end bare fysisk træning. Der skal også en del psykisk overbevisning til at komme igennem. - 78 km. på 9 timer og 57 min. ( www.swiss-image.ch/slideshow/?event=swisslapine2008 ) Her er nogle fantastiske billeder fra løbet. Hvis det kunne friste.

MBT i Italien

Ja, jeg burde nok have haft min MTB med til Italien. Der var utrolig mange, der cyklede rundt. Ofte så jeg ældre herre, der tøffede derudaf. Tænk, hvis man var så frisk, når man blev over de 60 år. Nå, Jeg havde jo løbet i Swiss at træne til. Så cykling var der nok ikke blevet tid til alligevel. Videoen var ikke fra ferien, men kunne godt være en overmodig dansker, der har fundet et godt italiens bjerg at cykle på.

advarsler truck

Skiltning i Italien er et helt kapitel for sig selv. Ofte overplastre de hele områder med advarselsskilte. Gerne så meningen næsten forsvinder. Eller man nærmest kommer i farezonen, inden man har fået hele tavlen.

Jeg fandt endda denne skiltning. som også tager konsekevensen med.

A: Rød forbudstavle.

Adgang forbud for gående.

B: Gul faretavle.

Indenfor kører der trucks.

C: Blå oplysningstalve.

Går du ind, bliver du kørt ned.

Skæve lygtepæle / lygtemænd

Teis og jeg havde lidt sjov ud af at lege stærk mand. Billedet snyder dog voldsom, da lygtepælene var skæve fra begyndelsen. Værre var det, at Teis havde købt en "laser" lygte. Den brugte han til at lave fis med for fuldstændig uskyldige folk. Vi grinede lystig, når en lille dreng prøvede at trampe på lyspletten eller et par fjollede teenage piger hvinede af skræk da han ramte dem på bagen. Han er dog meget forsigtig. Sidste år fik han en rasende hollænder efter sig. Så han måtte barrikaderer sig i campinghytten til mor og far kom hjem.

havnekonge med magt

Havnen lige ved siden af vores campingplads, er en mindre lystbådehavn. Her er der virkelig en havnekonge. En ældre, vejrbidt og senet ældre italiener, som styrer både i og både op med hård hånd. Holde en bådtrailer ikke lige under hans kran, får chaufføren en ordentlig røffel. Og retter han ikke ind, bliver han ignorerer på en meget demonstrativ måde. ( Og chaufføren er normalt en rig italiener, i én stor 4 hjulstrukket Audi. ofte med en ski.. dyr speedbåd på traileren. De ligner normalt ikke personer, som modtager ordre ) Sådanne situationer gav ofte trafikprop på kajen. Men det anfægtede overhovedet ikke havnekongen. Han nynnede lidt og vimsede rundt med sin bådshage. At sidde og betragte ham, med øjnene gemt bag et par solbriller, var en fornøjelse. Han havde magten og han vidste det.

Forandringen sker hele tiden

Jeg brugte ferien på at læse en par bøger om ledelse. Den lille sag om forandringsledelse var faktisk rigtig god. Den tog historiefortællerens vinkel ind i problemet og derved blev den en ting, der ikke blev for personlig, men alligevel ramte éen på rigtig mange punkter. Musene snif og smut eller herrene Mr. Ha og Mr. Hæm, var modeller, hvor man sagtens kunne se sine egne begrænsninger være belyst. Frygten for det ny og hvad der ligger lige om hjørnet er altid til stede. Men kan man se det som en positiv udfordring og måske bruge fortiden til at anskueliggør, hvor tit det egentlig er gået galt. Så er verden slet ikke så farlig et sted at være. Og så kan man sagtens bruge bogen på hele sit liv. For der sker forandringer hver dag over alt. Og private forandringer kan måske endda være endnu svære, da følelser ofte skygger langt ind over ens opfattelse af, hvad der ville være bedst for at komme videre.

Verden er da utrolig lille !

Selv om man rejser tusind kilometer hjemmefra, så flytter hjemmefra ofte med. Denne gang stødte vi ind i Christian Fishlein og Anna. En gammel triathlet-kammerat fra Holstebro. Vi fik udvekslet gode historier og tips om området og fik da også en gang italiensk/dansk aften komsammen på benene. Nabo parret Lotte og Günther fra Silkeborg var også med. Vi fik både drukket billig slavevin, mærkelige røde drinks og vin , som var hentet ved en lokal vinbonde. Børnene gik ombord i cola og chips. Det er utrolig hvor hurtig man falder i med hinanden. Jeg tror at det er en speciel dansk fænomen. Jeg ser aldrig hollændere eller tyskere der på samme måde rykker sammen, når de mødes i udlandet. Måske er det fordi vi føler os mere som en dansk stamme end et dansk folk. ( Har jeg hørt fra en berømt antropolog, som jeg dog ikke kan huske navnet på )