Store haveplaner

Om ikke det er havenisser, så da pindsvin. Haven i vort nye hus er nu blevet invaderet af tre nydelige og lidt stiliserede pindsvin. De lyser vældig op i den ellers meget " lige ud af landevejen" have. Vi har store planer om et havebassin, legeområde til børnebørnene, gyngestativ og en flagstang ( Sanne´s store drøm. ) Men mit første projekt er dog at få gang i den nyindkøbte motorplæneklipper. Normalt har jeg kunne klare min med en skubber, men størrelsen af plænen, divideret med min alder, ganget med antal gødningsrunder og dertil forbrug af kostbar tid og spild af gode løbe kalorier, sagde mig. At det var nødvendig med en motoriseret udgave af en plæneklipper. Og så er det jo også altid godt for store drenge at få en ting der både siger og lugter af motor.

Vindens kraft

Vinden har større kræfter end man lige går og venter. Forleden var en lastbil, med en tom køletrailer, kommet i vanskeligheder. Jeg så den om morgenen, da den lå i grøften og igen, da jeg kørte hjem om eftermiddagen. Billedet viser, da de kørte væk med resterne. Chaufføren har nok fået noget af en forskrækkelse. Og lært at tage det lidt med ro, når det blæser.

Det var godt nok surt !

Som " Gammel" Arla mand, er jeg nok lidt mærkevarer skadet. Jeg går stadig efter dette mærke i køleren. Men er dog ikke fanatisk. En ost fra et andet mejeri kan nemt ryge i indkøbskurven. Og Thise Mejeri har skam også et par gode niche produkter som jeg gladelig køber. Men mælkeprodukter fra "tudefjæs" mejeriet Hirtshals, har dog altid været et problem. At man kan drive virksomhed på hovmod og en viften med janteloven over for dem, der er ens konkurrenter har jeg aldrig forstået. Almindelig jysk fornuft må helt have forladt deres måde at arbejde på. Selv det at holde forretningen sund, kan man nu hører er et problem. Havde Hirtshals Mejeri været lige så opfindsom, som andre af de små mejerier, og lavet et unik produkt. Men nej, de har lagt sig i slipstrømmen og produceret det samme som de store. ( Tænk tesen: At en lille smedemester i Viborg, pludsentlig ville lave cirkulationspumper efter samme model som det store firma i Bjerringbro ) Han skulle så starte med at skælde Grundfos ud for unfair konkurrence, vifte med janteloven og derefter bruge pressen til at se forurettet ud........ Nej vel ! Det ville aldrig gå. Og hvorfor nu dette udbrud af galle ? Jeg tænkte, at mine fordomme skulle afprøves, og jeg købte en liter Hirtshals letmælk. Og så var det sgú sur, selv om der var 5 dage til sidste salgsdato.

Sikkerhed starter med din egen holdning

Hvordan kan det være så svært. Vi har en regel om at bruge sikkerhedsbriller i vores produktion. Reglen er kommet efter en global risikovurdering på vores arbejdsrytmer. Faren ved at få noget i øjet og derved komme til skade er reel. Men alligevel ser jeg kollegaer uden briller. Konfronterer jeg dem med reglen, får jeg en sang fra de varme lande eller en historie om deres syge moster ! Sådan sagt i billedsprog. Jeg ser folk, der tager brillerne på, når de ser mig, eller de fortrækker til et andet arbejdsområde, hvis de ikke lige har et par briller i nærheden. At folk ikke kan forstå, at sikkerhedsudstyr er for deres eget bedste går over min fantasi. At man er afsindig afhængig af sit syn. Både som menneskelig evne, og som en person der skal tjene penge til livet og familien. Med andre ord. Man leger med hele sin tilværelse, når man ikke bruger det sikkerhedsudstyr som er nødvendig. Jeg ved godt, at det er en holdningsændring, og jeg som sikkerhedschef er ansvarlig for niveauet af sikkerhed på arbejdspladsen. Men når barren for brug af sikkerhedsudstyr er så lav, så man ikke engang er bange for at miste synet, så er der lang vej igen !

Ræveunger og livsglæde

Forleden stødte jeg på Fru Mikkel ræv og hendes tre unger på min løbetur. Det var et mindeværdigt møde. Fru ræv tog straks flugten, men de tre unger var alt for nysgerrige til at smutte. Først løb de et par meter, så vendte de sig rundt for at se, hvad det mon var for noget prustende, der kom forbi. Løb lidt igen og stod så atter stille. Da jeg passede dem, var der ikke ti meter mellem os. Den ene gav et sjovt hop hen mod mig, sådan lige for at makerer, hvor farlig den var. Sådan et møde giver en varme og glæde over livet, som kan holde flere timer.

Er jeg overhovedet rig !

Jeg syntes selv jeg er rig. Rig på familie og gode venner. Rig på godt humør og gå på mod. Og jeg er vel også ved muffen, når vi taler helbred. Men hvad når vi taler penge. Det er jo normalt det omverden forbinder med rigdom. Ja, jeg har til dagen og vejen, og til ferie. Det er også muligt at lave et eller to impulskøb, uden at bankén går helt i krampe. Men nysgerrigheden var dog alligevel for stor, da muligheden for at måle sig op mod verden pludentlig var der. Først blev jeg positiv overrasket. Er jeg virkelig mellem de 40 millioner, der er rigere en mig ! Men bagefter bliver man helt sørgmodig, at der findes milliarder, der må leve et liv fattigere end mig.

Håber at de så er rige på de ting der ikke kan gøres op i penge. Så som de ting jeg nævnte først.

Fyrkatløbet 2008

Vi nåede lige at komme hjem, så jeg kunne nå at deltage i det lokale Fyrkatløb. I år var der igen deltagerrekod ( 690 ) Og vejret var fantastisk. Varmt og uden en vind. Der blev lagt hårdt ud på 11 km. ruten. Og hurtig var der tre der trak væk. Jeg lå i den anden gruppe, hvor vi var 6-8 løbere. Jeg kendte nogle af gutterne, men der var ikke luft til megen snak. Som gruppe, løb vi meget ujævnt, så jeg prøvede et par gange at rykke væk. På en stejl nedad, fik jeg slået det afgørende hul på små 50 meter. Så var det bare at holde hjem. Nummer 4. var jeg helt tilfreds med. Da træningen i denne sæsson mest ligger på de lange langsomme ture. ( Swiis Alpine K 78 ligger mindre en 2 måneder fremme )

Legoland + Grundlovsdag = Mange mennesker

Men alligevel havde vi en skøn tur. Vi var sammen med børn og børnebørn, på den helt store rundtur. Vi fik sejlet, kørt, fløjet og spist os gennem hele området. Jeg fik endda afprøvet robotten, hvor man selv skulle planlægge sin tur. Jeg opdagede dog også en, efter min mening, usmagelig nyt tiltag. Quick Pass.

Her kan man enten hjemmefra, eller i bestemte automater, få en fordelsbillet, så det er muligt at komme foran i køen. Det er slemt nok med en kø. Men se at nogle kommer foran, selv om vi har betalt samme pris er ikke dansk sindelag. Det burde de lave om igen. Skulle det endelig tildeles en bestemt gruppe, kunne det være dem med sæsson pas. ( Som et slags klap på skulderen til de trofaste ) Nå, Det er nok ikke noget jeg kan påvirke. Men se lige billedet !!!!!! Dieselprisen på trafikskolens tank var kr. 7,57 Ren norstalgi, der kunne få en asfaltslider til at drømme.

Endelig solgt

Så gik der endelig hul på bylden ! Vi fik solgt huset. O.k. Liggetiden var under 4 måneder, så vi havde ikke noget at klage over. Men det er utrolig, hvor tiden går langsom, når man først har set sit hus i avisen. Først er man spændt, så bliver man utålmodig, og så begynder man at lave små historier til sig selv. " Det er nok fordi huset er gammelt - Det er nok ikke vedligeholdt ordentlig - Vi burde måske skifte taget - o.s.v. Men der er altid ogen der mangler et hus. Og er prisen rigtig, vil der også komme en køber. Vi har forladt byen inden 1. august. Og har allerede fundet noget i det sydlige Jylland tæt på Kongeåen. Mere om det senere.

Flot og langt bryllup

Til bryllup ved min brors datter. Jeanette og Michael. Først i kirke i Aalborg, senere til fest på Store Restrup Herregård. Et meget flot sted, der gav en perfekt ramme om et flot par.

Arrangementet var dog skæmmet en del af den meget lange tid mellem retterne. Jeg tror at vi var oppe på 1½ time mellem forret og hovedret. Det blev så langtrukket, at brydevalsen skulle danses inden desserten. Dertil kom en dårlig koordination mellem køkken og toastmaster. Det var synd for brudeparret, da der ellers var lagt op til en uforgemmelig dag. Og så holdt Jeanette´s lillebror, den ellers meget sky Casper, en tale så jeg blev over imponeret. Jeg skal love for at hans korte tur i Dronninges klæder, har givet han hår på brystet. Og så oplevede Sanne og jeg at kokken jagede en kat ud af deres køkken. Det gav straks en sur smiley i min "sorte bog".