Sidst på torsdagen var jeg til et godt tilrettelagt møde med ovenstående titel i Åbenrå. Mange fine in-put. Især deres indlæg om Work life balance. Men jeg må dog hoste noget da Arne Brylle ( Fabrikschef Tulip Åbenrå ) Fortalte om hans virksomhed. Først begik han den klassiske fodfejl. Lavede en reklame tale for, hvor meget - Hvor dygtig og hvor mange de havde sagt farvel til i produktionsoptimeringens hellige navn. I stedet for at gå direkte til emnet. Tilfredse medarbejdere. Det blev dog mere forståelig, da han fortalte hvordan han gjorde sine medarbejderne tilfredse. Citat: " Mine folk vil jo helst bare arbejde, så det får de i rigetig grad. De blive nærmest overvældet, når de får et rundstykke eller et stykke frugt". Og så var der da også lidt intern salg af virksomhedens produkter, hvis der var noget til overs. De havde indført LEAN, som ren produktionsstyring. Den indeholdt ikke et ord om arbejdsmiljø, selv om det jo var konferencens omdrejningspunkt. ( Tilfredse medarbejdere og 40 % mere på bundlinien ) Eksempelvis ville han kun indfører medarbejdernes eget forslag om ny håndsæbe og håndklædepapir, hvis det gav besparelser. Her var tilfredshed overhovedet ikke et parameter. Det var ikke på tale, at det kunne give arbejdsglæde og derved en højere produktivitet. Et andet citat fra Arne Brylle: "Trivselsundersøgelser er det rene pjat, når de er anonyme". Han forlangte underskrift på spørgeskemaerne, hvis han skulle tage dem seriøse. Det mener jeg er mangel på respekt for ens medarbejderes intregitret og ærlighed. Er udgangspunktet, at man tror ens medarbejdere snyder, kan det selvfølgelig være rigtig. Men det er nok også et spørgsmål om niveau af indsigt, hvis man ikke kan filtrere og gennemskue denne form for besvarelser. Og så kan nedenstående indlæg måske indikerer at der ikke er tilfredshed i hele medarbejdergruppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar