Var i dag til åben hus på Hansenberg, sammen med sønnik, for at se på hans nye skole. Han er tilmeldt Mat / Fys linie efter sommeferien. Det var en meget flot og moderne skole. Der var virkelig mulighed for at udvikle sig i flotte og kreative omgivelser. Åbne rum og et stort forbrug af glasvægge, gjorde hele området indbydende og luftig. Selv deres kantine så indbydende ud. Der var en del elever der viste rundt og forklarede de forskellige retninger og undervisningsmetoder. Selv eleverne gjorde et postitiv indtryk. De lignede den del af ungdommen, der gerne vil noget med deres liv og havde en rimelig plan for at komme frem. Så dagen gav mig ro i sindet og jeg er helt sikker på at det er noget for knægten.
lørdag den 31. januar 2009
Hansenberg ligner fremtiden
Var i dag til åben hus på Hansenberg, sammen med sønnik, for at se på hans nye skole. Han er tilmeldt Mat / Fys linie efter sommeferien. Det var en meget flot og moderne skole. Der var virkelig mulighed for at udvikle sig i flotte og kreative omgivelser. Åbne rum og et stort forbrug af glasvægge, gjorde hele området indbydende og luftig. Selv deres kantine så indbydende ud. Der var en del elever der viste rundt og forklarede de forskellige retninger og undervisningsmetoder. Selv eleverne gjorde et postitiv indtryk. De lignede den del af ungdommen, der gerne vil noget med deres liv og havde en rimelig plan for at komme frem. Så dagen gav mig ro i sindet og jeg er helt sikker på at det er noget for knægten.
torsdag den 29. januar 2009
Skod sted at bo
onsdag den 28. januar 2009
Kold skid, eller bare lidt menneskelig.
Hvorfor er det lige at man blive dømt som en kold skid eller en rigtig ærke arbejdsgiver, når man drister sig til at ringe til en medarbejder, der er kommet til skade på arbejde. Min intentioner er først og fremmest at hører, hvordan et går, og så for at tilbyde personen at komme ind på arbejde og udfører det som nu er muligt med den skade personen har. Skal det være kontorjob, et skånejob på nedsat tid eller noget helt andet, kommer helt an på situationen. Alle taler om at arbejdsgiverne skal tage et større socialt ansvar, at man skal fastholde kontakten til arbejdspladsen, at omsorg gør folk hurtige raske o.s.v. Og når man så prøver, er der straks en råben og skrigen om indblanding i privatlivet og at sygdom er en privat sag. Jamen - Jamen !!!!!!! Er det kun fine ord der ikke har bund i realiteterne. Er vi stadig på det stadie, at vi vogter mere på hinanden end samarbejder !
tirsdag den 27. januar 2009
Genial hjemmeside
søndag den 25. januar 2009
Tudefjæs mejeri, måske med tidsbegrænsning
Hamborg marathon igen !
Magiske sko !
Så fik jeg endelig bugt med knægtens magiske sko. Det magiske bestod i, at de altid dukkede op igen, selv om jeg smed dem i skraldespanden, smed dem ud i garagen eller gemte dem væk i bryggerset. Han fandt dem altid igen, og vupti... Så stod de igen i skostativet. De var nedslidte, der var hul i siden og de så meget grimme ud. Ok. Det var et par Adidas. Men han har skam fået nogle nye. Ikke bare mærkevarer, men dobbelt mærkevarer. En Puma /FireStone sko til " jeg græmmes pris". Så de burde kunne erstatte de gamle. ... Nå. Jeg tog et drastisk skridt, tog skoene ud i haven, hældte lidt benzin i skoene og tændte dem. Så bankede jeg på knægtens vindue, og da han kiggede ud på det lille bål, kunne han godt se at kampen var slut. Det var dog med smil, at han vinkede farvel til de gamle plader.
lørdag den 24. januar 2009
Snemand.... Eller en anden mand !!!
Her i morges gik jeg til købmanden efter morgenbrød. Der var faldet lidt sne, men kun lige nok til at dække jorden. Og der, midt på vejen i Skodborg, stod en mandshøj fallos snefigur. Der var ikke tvivl om hvad meningen var, da detaljen var ret klar. .......... Det er sgú da humor.......... I stedet for ødelægge, lave hærværk eller bare hænge ud på torvet, er det da prisværdig at man bruger energi på noget så sjovt. At det måske kunne forarge nogle, eller at placeringen midt på vejen var lidt uhensigtsmæssig, er en mindre detalje. Bliv endelig ved. Jeg stod der, helt alene og skreg af grin.
fredag den 23. januar 2009
Finansøl til at bedøve krisen !
En af de mere sjove udslag af finanskrisen er at de engelske pub´er har sat deres øl betydelig ned. En flad 8 krone seddel for en ½ liter øl. Serveret ! I første omgang syntes jeg at det var en god ide. Noget der kunne løfte humøret op og måske få hjulene til at dreje den positive vej. Men ved nærmere eftertanke, ville det nok ikke være det bedste smørremiddel, til en finansmotor der er gået i stå. Lad os håbe at ideen løber lige så hurtig ud i sandet, som en gang tynd fadøl løber fra glasset, gennem kroppen og med i toilettet.
Pulsen stiger.
Solsorten sang i morgen mørket.
Så hørte jeg sørme Solsorten her til morgen. En rigtig god forårsbebuder. Og dens fuglesang varme helt ind i hjertet. Man smiler ud i luften på en måde som andre nok vil syntes var fjollet. Selve sangen skaber et helt bestemt billede inde i mit hovedet. ( Søndag morgen - jeg vågner langsom med lyset fra vinduet og solsortens sang fylder stilheden..... Og jeg får en dejlig, næsten lykkelig fornemmelse i maven ) Det er nok noget jeg har oplevet engang. Ikke at jeg kan huske hvor. Men det er også ligemeget. Bare at sangen kan fremmane en god følelse og en længsel efter sommer er brændstof til mange timer.
torsdag den 22. januar 2009
Arbejdssøgende ikke arbejdsløs !
Jeg har nu flere kollager, der må ud og se efter et nyt arbejde. Og som medierne blæser det ud, lyder det som et kæmpe problem at finde et job. Men er det nu så skidt ? På jobmessen i Billund i denne uge reklamerede de med at have 900 ubesatte stillinger og at de nok kunne formidle flere. Og ser vi på det totale antal arbejdsløse. Ca 150.000 er det, i et historisk lys, heller ikke et astronomisk tal. Bare 2003 var der 400.000 arbejdsløse, og dengang tale vi endda om en god og positiv arbejdsmarkeds-situation. Så ved jeg godt, at det ikke altid er muligt at finde et nyt job, nøjagtig mangen til det gamle, men er man lidt fleksibel og lyst til at udfordre sig selv, er verden stor. Så på med vanten.
Et stik var ikke nok !
onsdag den 21. januar 2009
Den svære dag - Fyringsrunden !
mandag den 19. januar 2009
Influenza er ikke et problem
Siden vi har meldt fyringsrunden ud. Og vores fællestillidsmand har været i medierne, med historien om, at vi ville gå efter de mest syge, er vores sygefravær faldet til et historisk lavt tal. Sådan noget kan selvfølgelig være et tilfælde, men er det nok ikke. Og det har da sat nogle tanker i gang. Er det virkelig pjæk der har floreret ? Eller er folk gået på arbejde som reel syg ? NU må vi se om sygefraværstallet eksploderer efter at vi har sat navne på de mennesker, der skal forlade os.
torsdag den 15. januar 2009
Tågen gennem på faren !
Tågen ligger som en klam dyne, når man kører på arbejde. Jeg havde ellers glædet mig til at dagene stille blev længere ( I øjeblikket bliver der 5 min. mere lys hver dag ) Tågen lægger dog en dæmper på fornøjelsen. Men måske er det kun mig der kan se tågen, for jeg bliver rask væk overhalet af folk, der kører som var det højlys solskin, med fri udsigt lang frem. Og nogle af disse folk er faktisk kollegaer fra fabrikken. Sidst i 2008 havde vi to medarbejdere, der var indblandet i et alvorlig færdselsuheld, lige udenfor fabrikken. Den ene mistede livet. Hukommelsen må være ekstrem kort, når man ræser med mere end 100 km. timer. Gennem mørke og tåge, for at nå lige 5 minutter hurtigere på arbejde. Kør dog lidt før hjemmefra !
onsdag den 14. januar 2009
Er du døv eller hva´
tirsdag den 13. januar 2009
Jeg er bevæbnet - og har tømmermænd !
søndag den 11. januar 2009
Fuld fart over feltet
Så mankerede knægten sig igen i klubben. Vi var til udtagelsesstævne i Esbjerg ( Udtagelse til landsdelmester-skaberne senere på året i Ikast. ) Han fik en plads i 100 og 200 meter fri samt 100 meter butterfly. Det er utrolig at se den forandring han laver. Fra hverdags knægten. Lidt sløv og små glemsom, og til den fokuserede og skarpe unge mand, der står spændt som en bue på start skamlen. Konkurrence genet er ikke langt under overfladen, og kan han bare overfører lidt af den ånd til resten af sit liv, kan det næsten kun gå godt. Sammen med holdet ( Billedet ) Kom de med i 4 x 100 meter fri. Han glæder sig meget til at komme til Ikast. Både for at konkurrerer, men også for at se sin gamle svømmeklub
torsdag den 8. januar 2009
Sygdom er ikke bare sygdom
tirsdag den 6. januar 2009
Hård dag på arbejde !
Rigtig hård dag på arbejde. I dag måtte vi fortælle, at finanskrisen også rammer os. For mig, er det ufattelig, at netop vindmølleindustrien bliver ramt. Anders Fogh talte om vindenergi i sin nytårstale - Vi afholder klimakonference i Danmark i 2009 og alle taler om at nedsætte CO2 forureningen. Alligevel må vi neddrosle den produktion der skulle bringe os den rigtige vej og skulle holde Danmark i føretrøjen, når vi taler vindenergi. Udgangspunktet er at vi skal sige farvel til 450 medarbejdere i Danmark. 190 gode og dygtige kollegaer på min fabrik. Vi må gøre alt hvad vi kan for at dette tal bliver mindre. For bag hver nummer er der et menneske med en historie. Og dette skridt er ikke med til at skrive et godt kapitel i han / hendes bog. Jeg har været med til noget lignende før. Da MD Foods ( Nu Arla Foods ) lukkede Holstebro konsum Mejeri og Frisk varerterminal. Og da DSB lukkede +BOX projektet på landsplan. Det er noget jeg aldrig bliver god til.
mandag den 5. januar 2009
Bruce lee og Chuck Norris i miniformat !
søndag den 4. januar 2009
Isfuglen !
I dag gik løbeturen langs Kongeåen. Klar frostvejr, ca. 3 minusgrader. Små pytter var frosset til og der lå en svag dis over åen. Og så sad den der. Lige i en svag bue på åen, på en gammel træstamme, en lille meter over vandet. Isfuglen. Den var fantastisk flot. Sad helt stille, mens jeg stoppede op og tog den nærmere i øjesyn. Farverne var helt klare og den så meget fokuseret ud. Nu må jeg helt sikker have flere ture på denne sti, så jeg kan følge med i fulgens bevægelser.
fredag den 2. januar 2009
kunst for en million !
Kunst er noget farlig noget at tale om. Der er nok lige så mange meninger, som der er hoveder. Mange meninger bliver styret af trends, prisen, navnet på kunstneren o.s.v. For mig er det mere enkelt. Hvis det man betragter kan skabe en følelse - en stemning - eller et andet billede inde i mig selv. Så har det værdi for mig og er derved noget jeg vil kalde kunst. Jeg fik dette billede af en god ven.( Permanent udlån ) Noget han selv har lavet, siddet og svedt over, brugt tankevirksomhed på at lave og haft en mening med. Derfor vil billedet altid få mig til at tænke på ham som person. De mange gode og sjove stunder vi har haft sammen, den tid vi sammen, har brugt på vores fælles interesse. Jeg er glad for at have en lille del af hans personlighed hængende i mit hjem.
torsdag den 1. januar 2009
Nytårsfortsæt !
I år skal jeg prøve noget nyt. Jeg har altid haft nytårsfortsæt. Mere eller mindre seriøse. Ikke alle ( Måske endda de fleste ) er aldrig rigtig blevet ført ud i livet. Men sidste år prøvede jeg noget nyt. Jeg skrev ned på en seddel, hvad jeg lovede mig selv. Gemte det i min pung. Og tog sedlen frem, hver gang jeg blev svag i troen. OG DET VIRKEDE ! Nul slik og chokolade i 2008 !! - Ja. jeg kom igennem hele 2008 uden at falde igennem. Det var faktisk ikke svært. De første par måneder havde jeg sedlen fremme, men det blev mindre og mindre. Og da jeg sad og tænkte nytårsfortsæt 2009, havde jeg problemer med at finde sedlen i min pung.