Hvor blåøjet, tror de lige vi er ?

Forleden overhalede jeg en grisetransport på hjemturen. Hver gang jeg passerer en sådan transport, tænker jeg på de forfærdelige historier, der har været omkring vanrøgt, ligeglade chauffører og pengegriske vognmænd. Nu har de så taget den store charme kampagne i brug. Et par sunde grise, der hygger sig med at spille fodbold. Hvor blåøjet, tror de lige vi er ? Skal man også forestille sig, at skrigene inde fra bilen er når det ene hold får mål ? - Og dem der ligge, halvt bevistløse med blødende sår i bagenden af traileren, bare sidder og puster den ud på udskiftningsbænken. Come - On. Kom ind i kampen og lav nogle mere sunde transporter og bedre velfærd for dyrene, end at smide penge ud på et overskruet klistermærke bag på en trailer

Hamborg Marathon

Rigtig god Marathon weekend. Vi var alle tre afsted. Startede miniferien med aftensmad ved Sanne´s kusine, som bor i byen. Derefter på Hotel Emperiel, som lå direkte ud til den berømte Repperbahn. ( Erotik og hvad ved jeg ) Men også kun 500 meter fra start / mål. Løbet var en fornøjelse, med godt vejr og god tysk service. Så det er ikke sidste gang vi kommer der. Eftermiddagen blev brugt på en tur rundt ved Elben. At vi så skulle lærer tysk grundighed at kende på den hårde måde, var mest vores egen skyld. Vi havde parkeret " lidt " ulovlig. Så da vi skulle bruge bilen, var den blevet fjernet. Det kostede en mindre formue og en del bøvl, inden vi igen havde fod på egen speeder. Og kunne kører hjemad. ( Tiden blev 3.18 ) Rimelig, i forhold til træningsindsatsen.

Ja. - Ja ! så fik vi set Ørkenens Sønner i Aalborg. Dygtige skuespillere med en meget fin klang i deres fælles sang..... Men der var nu ikke megen fornyelse over deres show. Det var lige ved at man kunne sige joken inden den blev sagt på scenen. Alt for forudsigelse. Vi havde fået billetterne til billig penge, men når man begynder at sammenligne en kunstrisk oplevelse, med de penge det kostede at se, så er man nok lidt "Jydsk-utilfreds" med oplevelsen. Men hold jer nu ikke tilbage. Det kan jo være at I får en bedre oplevelse. Og så skal lige nævnes at Niels Olsen fik Harlekin prisen af Trillingsgaard

International HSE trods forskellighed !

Så har jeg mødt mine kollegaer (HSE Manager) fra resten af verden. Indien, Spanien, Canada, Amerika og Kina. Utrolig så hurtig vi faldt ind i en sammenhæng. Og man kan mærke, at selv om vi kommer med meget forskellige kultur og verdensopfattelser, så har vi alligevel en rimelig ens indfaldsvinkel til vores dagligdags problemer. Og så kan man også mærke at det er en flok ildsjæle, der kommer for at bidrage og suge af vort samvær. Det skal nok blive en fin uge.

Og så skal man, som dansker huske at kalde en truck for en Forklift, for eller bliver de andre lidt fjerne i blikket og tænker på lastbiler !

Lad janteloven brænde !

I går instillede jeg en af mine kollegaer til en udmærkelse ( LM Star ) Han havde udvist stor snarrådighed og beslutsomhed, da han opdagede at der var startet en brand i en lille affaldscontainer. Han fik smidt det brændende materiale ud af porten, skubbet containeren ud samme vej og fik både fat i ildslukker og fik tilkaldt hjælp. Altsammen på meget kort tid. Han har reddet både produktion og bygninger og forhindrede måske også et større produktionsstop. Alt sammen rigtig godt. Men straks popper " janteloven" op. Citat: Det ville vi andre da også have gjort, skal det virkelig være noget at hædre. - Eller - Det var nok ikke så slemt som man gør det til. o.s.v. Jeg bliver helt grå indvendig, når andre mennesker ikke kan glæde sig over, eller anderkende folk der gør en indsats. Men hellere vil bruge tid på at nedgøre og træde på andre. ...... Come On... Manden gjorde en fantastisk indsats.

Go for the dream !

Hvad gør man, når ens drøm er at få en hvid Audi TT at "trille" rundt i, men kun har en almindelig fabriksarbejderløn ? ...........Ja, en af mine unge kollegaer har taget tyren ved hornene og gået efter drømmen. Han er flyttet til Tyskland, og derved fået økonomisk mulighed for at købe bilen på tyske plader. Han tager så turen fra Tyskland til Lunderskov hver dag. Men som han siger, så nyder han hver eneste meter, da det jo foregår i hans drøm. Sejt, at man har modet til at leve drømme helt ud. Og tidspunktet er velvalgt. For han skal tidsnok få kone og børn, der presser ham over i en stationcar. Langt fra Audi TT.

Uvæsentlige oplysninger kan blive guld værd !

Indrømmet, min hjerne har en begrænset harddisk, så jeg bliver nød til at bruge et væsentlighedsfilter, for ikke at fylde op med ubrugelige oplysninger. Derimod tror jeg at kvinder samler på filer med ubetydelige information. Og det skal man ikke kimse af. I weekenden skulle vi til 60 års fødselsdag, ved en af Sanne´s tidligere kollegaer. Jeg huskede ikke meget om kollegaen, ensige de mange gæster der skulle komme. Men her var redningen Sanne´s mange unyttige filer. På vej i bil til festen, blev jeg lige opdateret på hvem - hvad og hvordan. Gift - skilt - sygdom - arbejde - børn o.s.v. Så da vi kom frem, kunne jeg detage i næsten alle samtaler uden på nogen måde at falde igennem. Ja - ja, jeg ved godt det er lidt snyd. Men det er nu en gang en god taktik for os mænd med en hård belastet harddisk.

God aften i byen

Vi var i går til Niels Hausgaard i Aarhus. Rigtig godt. Han har den helt speciel evne at danne billeder oppe i hovedet på mennesker. Billeder, som er et mix af hans underspillede humor og ens egen livserfaring. Og så bliver billedet altid fra den lidt skæve vinkel. Hans sange har også den dobbeltbundhed, den i første række giver en velklang, og senere giver lidt skyldsfølelse over " at vi har det alt for godt - og nok I os selv ". At han flere gange henviste til hans kritikere, var måske lidt for meget selvynk. Det er jo betingelserne, når man er en offentlig person. Jeg skal lige huske Signe Svendsen og hendes Portogisiske sang. Den var varm og flot fremført. Hold op hvor er hun dygtig. Og hun supplerer på fantaskist vis hele showet. Eneste minus var P-huset. Den er lige så tiloset som den er uvenlig. Fyldt med mavesure bilister, der bare skal fremad !

Elefanter i baghaven

... Ja. eller næsten. Nu er Cirkus igen kommet til byen. Og deres faste arena er mindre end 250 meter fra mit hus. Det giver selvfølgelig en masse larm. Med råb og skrig, lastbiler, øvemusik og meget mere. Men det giver også sjove minder om ens barndom. Da man pjækkede fra skole, for at komme ned og se disse " mærkelige " mennesker. Min mor kaldte dem sigøjner og andet skidtfolk. Men vi knægte syntes at de var facinerende. De kom med et pust af mystik og lidt farlighed. Var man heldig, fik man lov at hjælpe med at slæbe udstyr eller kører lort væk i trillebøre, og derved tjente til en billet længest tilbage i teltet. I dag er glansen gået lidt af hele showet, eller mine øjen er blevet mere kritiske. Men alligevel er sjovt at høre en elefant stå og pruste, et helt cirkusorkester med trommevirvel eller et samlet publikums-hvin, når der sker noget spændende. Altsammen oplevet fra min baghave. Jeg er nok blevet for gammel til at gå i cirkus. Men ikke for gammel til at mindes. Og så skal de lige have ros. De rydder fantastisk godt op efter deres besøg.