Glasmenageriet !

 Var fredag inde og se amatør teater på Sjøldscenen i Asskov. Vi har ikke megen binding til denne del af fritidslivet, men vi kendte en af de op trædende, så det havde lokket os af huse. Stykket hed Glasmenageriet og havde Katrine C. Poulsen - Asta Andersen - Simon Carlsen og Rune Ø. Nielsen på rolle listen.

Jeg må straks indrømme at jeg ikke har en snus forstand på hverken amatør teater eller hvad det kræver af indlevelse eller forberedelse. Så den måde jeg bruger til at dømme en optræden er nok mest at sammenligne med, når jeg selv står i undervisnings- eller direkte foredrags situationer. Jeg ved at det kræver forberedelse - Jeg ved også at mit publikum ikke kender min undervisning i forvejen, så de vil ikke opdage mine fejl i forhold til det trænede materiale. Men en ting de vil opdage med det samme, er om jeg kender materialet og om jeg selv tror på det jeg fortæller.

 

 

Og tager jeg den målestok, så var det en fantastisk oplevelse. Der var indlevelse - selvbevidsthed og en tro på at man kunne materialet så godt, at der ikke var nogle synlige pauser i hverken replikker eller sceneoptræden. Måske bliver man snydt lidt af den gode akustik, men alligevel er det imponerende at folk kan bruge høj taleføring og stadig være i stand til at betone de forskellige sætninger, så de indeholder mere en høj tale.

 

 

På et tidspunkt fik jeg også øje på sceneopbygningen og et par folk der hjalp til "bag tæppet" - Normalt noget jeg ikke tænker så meget over. ( Måske her - fordi det netop var amatør teater og de ikke har mulighed for at lave en professionel lys og scene opsætning ) - Men det var alligevel flot med det arbejde der var lagt i vægbeklædning og lyssætning, sammen med at scenen skulle være flere små scene områder på en gang.

 

 

Jeg kan kun opfordre til at besøge Sløjdscenen og se disse folk optræde. Desværre opføres denne del kun i tre dage, men i et udleveret program kunne jeg se at der er mere i vente omkring den 14. maj i år.

Wise Words !

Firmaet bestemmer din søvn !

Fjernsyn, smartphones, tablets eller bare en aften i sofaen med den bærbare på maven kan give søvnproblemer og trætte ansatte, og det vil Dong Energy gøre noget ved. Derfor har selskabet udviklet en app, som foreløbig 1200 mennesker har hentet, og giver de Dong-ansatte gode råd om at slukke for skærmene, mens den giver gode råd om søvn og mindfulness-træning. Og meget andet.

 

Men selv om danskerne er vant til at frugtordninger og firma-motion, går arbejdsgiverne for langt, når de vil med under dynen. Det skriver avisen.dk. Syv ud af ti danskere svarer således i en analyse, foretaget for avisen.dk, at de finder udviklingen skræmmende. Det er frivilligt, om de ansatte vil bruge appen, der heller ikke overvåger, om de ansatte faktisk følger de gode råd.

 

Ikke et nyt fænomen

Fænomenet er dog langt fra nyt. Virksomhederne har i årevis interesseret sig for deres ansattes overskud og tilbudt forskellige programmer, der skal fremme de ansattes helbred, herunder anti-stresskurser og meget andet. Det er blandt andet de udviskede grænser mellem fritid og arbejde, der har fået Dong Energy til at interessere sig for medarbejdernes nattesøvn.

 

- Men arbejdspladsen er jo i forvejen med hjemme i privaten. Vi er der jo i forvejen, for medarbejderne arbejder og tjekker mails om aftenen. Derfor har vi et ansvar for at sikre, at de kan få en god balance i deres liv, siger Hanne Bluhme, HR-direktør i Dong Energy til avisen.dk.

 

Der findes i forvejen en række værktøjer, der kan tage toppen af problemerne med især skærme. Det er apps som f.lux til PC og Mac eller Twilight til Android, samt nyere iPhones indbyggede Night Shift Mode, hvor skærmen ændrer farvetone og lysstyrke efterhånden som sengetid nærmer sig.

Overvægtige har lavt stofskifte !

Fakta: Det er en myte, at fede mennesker har lavt stofskifte. Og det er, hvad det er - en myte. Det fastslår professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

For det er størrelsen af din såkaldte 'Magre Kropsvægt', der bestemmer, om du har en høj eller lav forbrænding. Den finder du ved at trække vægten af dit fedt fra din kropsvægt. Så er du en lille, spinkel person, har du en lav forbrænding. Men er du en stor muskuløs eller fed person, så har du en høj forbrænding - og kan derfor spise flere kalorier uden at tage på.

 

Alligevel kan overvægtige, som prøver utallige slankekure, føle, at de ikke taber sig, selv om de næsten intet spiser, fortæller Arne Astrup.  - »Mange overvægtige oplever, at de må være udstyret med et sygeligt lavt stofskifte, så de tager på af 'ingenting', og at slankekure slet ikke virker for dem. Vi får ofte henvist overvægtige patienter til vores institut, så de kan få målt deres forbrænding i særlige kamre, vi har til formålet.«

 

»Teknologien er så præcis, at den registrerer hver enkelt forbrændt kalorie, uden at personen kan se eller mærke det. Og det er kun i yderst sjældne tilfælde, at overvægtige og fede har et lavt stofskifte,« siger han og understreger:

 

»Ja, der findes mennesker, der har en lavere forbrænding end normalt, men den er sjældent af en størrelsesorden, der har nogen betydning for kropsvægten. Så der findes altså ikke personer, der bliver tykke, hvis de spiser og drikker ekstremt lidt.«

 

Der er andre faktorer, der spiller ind på, om man taber sig eller ej.

Kroppen er med dens væv og organer som en motor, der holder hjertet pumpende, hjernen og lungerne i gang og som sørger for, at vi kan bevæge os rundt. Benzinen i denne motor er kalorierne fra vores mad og drikke - og indtager vi mere brændstof, end der er brug for, så ryger det i kroppens fedtdepoter.

»Når vi sover eller ligger på sofaen, så kører motoren i tomgang, og vi bruger stort set ingen kalorier. Når vi rører os og motionerer, så træder vi så at sige på speederen og bruger kalorier fra fedtlagrene,« siger Arne Astrup

Forbrænding er dog ikke kun er et spørgsmål om fysisk aktivitet:
»Der er også arvelige komponenter. Blandt andet afhænger forbrændingen også af den samlede vægt af din hjerne, lever, nyrer, muskler og alle andre væv og organer. Har du eksempelvis forholdsvis store organer, så vil du have en højere forbrænding,« siger professoren.

Fantastisk løbetur - Respekt !

Henrik Aarup Svendsen fra Vejle løber hver dag mere end ét maraton. Faktisk løber han cirka 50 kilometer hver eneste dag i tre måneder. Han er nemlig i gang med at løbe tværs over USA. Det er en tur på 5000 km, og han har allerede tilbagelagt de 4000 kilometer. - Jeg har det godt. Jeg er jo i gang med at udleve min drøm, siger Henrik Aarup Svendsen, der i øjeblikket løber i staten Ohio på vej mod endemålet, som er Central Park i New York City. Drømmen har fulgt ham, siden han som teenager læste om et løb, som fandt sted i 1928 fra Los Angeles over Chicago til New York.

 

Route 66 gør indtryk

Det har især været en stor oplevelse at løbe på Route 66, som forbinder L.A. og Chicago. - Det er en vej, som har sin helt egen sjæl. De mennesker, der bor langs vejen, er simpelthen fantastiske. De har så mange historier og er så venlige, fortæller Henrik Aarup Svendsen.

 

Den vejlensiske superløber har valgt at samle penge ind til organisationen Youth For Understanding, fordi han mener, uddannelse er noget af det vigtigste i livet. - Jeg kan godt lide tanken om, at man kommer ud og ser noget af verden, mens man læser og studerer. At man møder andre kulturer og mennesker, og på den måde får en bedre forståelse for verden. Man kan følge Henriks tur på facebook på siden Running Across USA for a good cause.

Kom ud i skoven !

Vi ved det godt: En rask gåtur i den smukke efterårsskov gør os glade i låget og giver ekstra energi og overskud.  Men er glæden ved naturen rent psykologisk, eller påvirker skov, bjerge og strand rent faktisk krop og hjerne fysisk? Ny forskning tyder på det, skriver National Geographic.

Natur er god for sukkersyge og astma

Forskere på det britiske University of Exeter undersøgte sammenhængen mellem 10.000 menneskers psykiske helbred og deres bopæl og fandt, at folk, der bor tættere på grønne områder oplever større psykisk ligevægt.  Og hollandske forskere konkluderede i 2009, at forekomsten af en række sygdomme, blandt andet depression, angst, hjertelidelser, sukkersyge, astma og migræne, var lavere hos mennesker, der boede mindre end en kilometer fra et grønt område.

Der er noget i luften

De præcise årsager til naturens positive virkning på vores helbred er usikker, men noget tyder på, at der er gavnlige stoffer i den luft, vi indånder i naturen.  Japanske forskere hævder fx, at vi gennem skovluft indånder bakterier, der styrker fordøjelsessystemet og gør os i stand til at nedbryde stoffer, vi ellers ikke ville kunne omsætte, hvorved vi får tilført næring, der gavner os fysisk og mentalt.   Via planter og de bakterier, der lever på dem, får vi desuden en række essentielle olier, der kan hjælpe os med at bekæmpe skadelige mikroorganismer.  Og endelig mener japanerne, at skovluften lader os indånde negative ioner, der i kroppen medvirker til at neutralisere allergener og andre skadelige stoffer.

Vi er bygget til natur

Naturen ser også ud til at have gavnlig indvirkning på vores stressniveau.  Målinger af stresshormoner, åndedræt, hjertefrekvens og svedafsondring hos forsøgspersoner antyder, at små doser natur - endda blot billeder af natur - kan virke beroligende og forbedre vores præstationer.

Forskerne forklarer det med, at kroppen slapper af i naturlige omgivelser, fordi det minder om det miljø, vi evolutionært udviklede os i. Vores sanser har derfor lettere ved at tolke oplysninger om planter og vandløb end om højhuse og trafik.  Uanset hvad, ser det ud til, at der er sammenhæng mellem det at opleve naturen og et godt fysisk og psykisk helbred. Og det er vel egentlig argument nok for en søndagstur i skoven.

Jetlag !

Forestil dig, at du skal ud at flyve over mange tidszoner. Du gruer ved tanken om det uundgåelige jetlag, hvor døgnet bliver forskudt og ikke længere passer med det biologiske ur, som styrer din krop.

 

Enten ligger du søvnløs, eller også er du dødtræt om morgenen, alt efter om rejsen går mod vest eller øst. Du får maveproblemer. Du bliver sur og gnaven. Du mister koncentrationsevnen, og dit fysiske præstationsniveau er nedsat. Og det bliver værre med årene.

 

Hvad gør man så ved det? Idrætsfolk og andre, der skal kunne yde maksimalt på fremmede kontinenter, anvender blandt andet lysterapi. Kunstigt lys kan narre din krop til at tro, at det er dag, selv om det er nat. På den måde kan man gradvis justere døgnrytmen til den, der passer til det nye sted.

 

Lysglimt mens du sover

Nu har forskerne fra Stanford University School of Medicine fundet en bedre løsning - i hvert fald hvis du ikke har fotoskræk. Den nye behandlingsmetode minder nemlig om en tur til fotografen, men i søvne. Du ligger i drømmeland med lukkede øjne. Hvert tiende sekund kommer et blink, der er lige så kort som lysglimtet fra en fotoblitz. Lysglimtet går igennem øjenlågene og rammer nethinden.

 

Næsten fire gange bedre end et jævnt lys

Behandlingen varer en time, men effekten på døgnrytmen er dobbelt så lang. Du har korrigeret døgnrytmen med hele to timer, mens du sover. Hvis du i stedet havde brugt et jævnt lys, ville korrektionen kun være en fjerdedel af dette, nemlig lidt mere end en halv time. Og du havde været nødt til at være vågen. Det er ifølge pressemeddelelsen, hvad forskerne fra Stanford University fandt ud af.  - »Det er spændende resultater fra anerkendte forskere,« kommenterer professor Bjørn Bjorvatn, der er søvnspecialist og leder af det Nationale kompetencecenter for søvnsygdomme på Haukeland Universitetssygehus i Bergen. Alligevel er der ifølge Bjorvatn brug for flere studier for at bekræfte fundene.

 

Virker længe efter lysglimtet

Hvad er så forklaringen på, at korte lysglimt virker bedre end et jævnt lys? Det har forskerne er to forslag til. For det første virker hvert glimt meget længere end de to millisekunder, de hver varer. Cellerne i nethinden fortsætter med at affyre impulser i flere minutter efter hvert lysglimt. Disse impulser når det område af hjernen, som styrer døgnrytmen. Den anden forklaring er, at cellerne i nethinden bliver nulstillede mellem hvert lysglimt. Derved får de den maksimale følsomhed tilbage, og lysglimtet får en større virkning end ved et jævnt lys.

 

Bedst mod vest, værst mod øst

Det har betydning for graden af jetlag, om man rejser øst- eller vestover. At rejse vestover skaber mindst problemer for døgnrytmen. Det er der ifølge Bjorvatn flere årsager til. En årsag er, at menneskets naturlige døgnrytme er lidt langsommere end 24 timer, hvis den ikke bliver påvirket af lyset. Dermed justerer den sig selv i samme retning som uret, når man rejser vestover. En anden årsag er, at når man rejser vestover, bliver det ikke lyst for tidligt om morgenen, når man skal sove.

 

»Lys og mørke kommer på mere gunstige tidspunkter, når man rejser vestover,« forklarer Bjorvatn.  Når man rejser østover, er det modsat. Tiden løber i forvejen og modsat det lidt langsommere indre ur. Det bliver lyst alt for tidligt, og morgenen kommer for hurtigt. Man bliver tvunget til at blive A-menneske.

Lys, mørke og melatonin

Der findes flere gode råd for langvejsfarende på tværs af tidszoner. Lysbehandling med jævnt lys er allerede nævnt. En anden behandling er det modsatte af lys, altså at trække gardinerne for og skabe kunstig nat tilpasset ankomstlandet. En tredje er at tage melatonin. Melatonin er det hormon, der styrer døgnrytmen, og som får kroppen ned på spareblus om natten. Melatonin virker på det samme område i hjernen som lyset, men ikke lige så stærkt. Man kan købe melatonin i håndkøb i USA. Men ifølge et studie udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet fra 2007 er det ikke sikkert, at melatonin virker så godt. Alligevel anbefaler man hormonet som én af flere behandlingsmetoder.

 

Man kan enten indtage melatonin før afrejsen på det tidspunkt, der er sengetid i ankomstlandet. Eller man kan tage hormonet ved sengetid, når man er fremme. Lysbehandling og mørkebehandling kan bruges på samme måde til at justere ind til en ny døgnrytme før afrejsen eller efter ankomsten eller endda begge dele. De amerikafarende er nok mindre tilbøjelige til at bruge tiden på omstændige behandlinger før hjemrejsen.  - »De fleste vil nok tage størstedelen, når de kommer hjem,« udtaler Bjorvatn. De råd, han giver, bygger derfor på, at man gradvis, cirka to timer pr. døgn,  justerer ind til en hjemlig døgnrytme efter hjemkomsten.  - »Som et eksempel kan man tage melatonin klokken 23 den første aften, holde det mørkt til klokken 11 den efterfølgende formiddag og derefter lyst,« forklarer Bjorvatn, som fortsætter:  - »Så skubber man tidspunkterne to timer frem for hvert døgn, indtil man er tilbage til den normale døgnrytme.«

 

Kan lysglimtene forstyrre?

Hvis lysglimtene skal passe ind i dette system, betyder det, at de skal begynde klokken 11 den første dag, mens du stadig sover. Men kan man sove på trods af lysglimtene? Det kan man sagtens ifølge forskerne fra Stanford, som henviser til forsøgene. De lod 39 deltagere i alderen 19 til 36 år sove i den sædvanlige døgnrytme i to uger. Derefter skulle de sove i laboratoriet med lysglimtene.

 

»Vi fandt, at de fleste sov helt fint på trods af lysglimtene,« fortæller Jamie Zeitzner, som har ledet forskningen, i pressemeddelelsen.  - »Jeg vil tro nu, at nogle vil blive forstyrret,« kommenterer Bjorvatn.  -»Desuden kan enkelte ligge med hovedet begravet i puden, så de ikke får nytte af lysglimtene. Forskningen bliver publiceret i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation.

Hårevask !

Du har garanteret spekuleret på, hvor tit du egentlig bør vaske dit hår. Nogle sværger til at vaske lokkerne hver eneste dag, mens andre næsten småreligiøst er røget i den anden grøft og undlader helt at benytte sæbe nord for hårgrænsen. Men hvad er det rigtige at gøre? Hvor tit bør du finde shampooen frem? Hvad er Den Hellige Gral, når det kommer til hårvask?
 

Daglig hårvask? Du gør det forkert!

Selv om en række individuelle faktorer spiller ind, så er førende hudekspert heldigvis ikke i tvivl: Daglig hårvask er direkte skadelig. Det udtørrer og beskadiger huden i din hovedbund. Gør det ikke!

Så klar er meldingen fra professor i dermatologi og hudlæge ved Boston Medical Centre, dr. Lynne Goldberg. Professor Goldberg underviser blandt andet på det medicinske fakultet ved Boston University, og hun forklarer til amerikanske Business Insider, at for meget hårvask ødelægger hudens naturlige fedtbalance.

Hår og hud har brug for fedt

Ved hårsækkene i din hovedbund sidder talgkirtlerne, der producerer talg - det naturlige, let olierede fedtlag, der beskytter os og holder huden sund. Talgen sørger dels for, at dine hårstrå holdes fugtige og dermed ikke tørrer ud og knækker, men langt vigtigere er det, at talg har en essentiel betydning for din sundhed. Uden talg til at beskytte din hud mod vind, vejr, temperatursvingninger og fysiske påvirkninger, tørrer huden nemlig ud, bliver skællet, sprækker og udvikler eksem.

Du risikerer eksem og skæl

Det er derfor vitalt for dit helbred, at dine talgkirtler får lov til at gøre deres job ordentligt. Og det er her, daglig påvirkning af hår og hovedbund gennem hårvask med sæbe kommer ind - og ødelægger balancen. "Det er paradoksalt, men mennesker, der vasker hår ofte for at slippe af med det olierede fedtlag ender med at tørre hovedbunden ud og presse talgkirtlerne til at producere mere talg," siger professor Goldberg. Resultatet af for hyppig hårvask er, at huden i hovedbunden tørres ud af den megen sæbe, samtidig med at talgkirtlerne stresse til overproduktion - som så igen forstærker behovet for hårvask. Det er en skæl- og eksemfremkaldende skrue uden ende.

1-2 gange hårvask ugentligt

Én til to gange om ugen bør du vaske hår med sæbe - afhængig af din hudtype, hvor kraftigt dit hår er, og om håret er behandlet. Har du særligt fedtet hud eller meget fint og lige hår, bør du sigte mod hårvask par gange om ugen. Har du derimod meget tør hud, et meget krøllet eller kraftigt hår, eller har du ødelagt og behandlet hår, bør du ikke vaske hår mere end en enkelt gang ugentligt.

Wise Words !

Husk det nu !

Undskyld, hvad var det liiiige du hed? De fleste kender måske den pinlige situation, hvor man bliver introduceret til nye mennesker til en fest eller på en arbejdsplads. Og lige så snart man har fået navnet oplyst, fiser det ud af hovedet med samme raketfart, som det kom ind. Heldigvis er det helt normalt ikke at kunne huske navne.

Du er faktisk bare ligeglad

Forskning fra Kansas State University viser, at en af årsagerne til, at vi glemmer folks navne, er manglende interesse i de personer, vi møder. Folk, som er mere socialt engagerede og interesserede i andre mennesker samt relationer, har en tendens til at huske folks navne bedre - simpelthen fordi de har interessen. Vi bliver også dårligere til at huske navne, jo ældre vi bliver. Ifølge en artikel fra Psychology Today kæmper 85 procent af alle "modne" mennesker med at huske navne.

Huske-tricks

Selv om alderen presser sig på, er der hjælp at hente, hvis du gerne vil blive bedre til at huske navne. Den britiske mester-husker Ed Cooke, som blev nummer syv til World Memory Championships i 2007 og har grundlagt huske-portalen Memrise, har nogle teknikker til at huske navne:

 

1. Gentag navnet

Sig navnet højt, når du får det af vide første gang. Ved at gentage navnet får hjernen den idé, at du er socialt interesseret i personen, hvilket vil styrke din evnen til at huske navnet.

 

2. Stav navnet

Det er nemt at høre forkert, når du får oplyst et nyt navn. Spørg derfor, hvordan det bliver stavet. Det køber dig tid til at tænke over navnet og huske det.

 

3. Spørg ind til navnet

Hvis navnet er usædvanligt eller fra en fremmed kultur, så spørg, hvad navnet betyder. Det giver dig mulighed for at koble et billede til navnet.

 

4. Kig på ansigtet

Læg mærke til personens ansigt ved at lave en z-formet panorering hen over ansigtet. Kig på øjne, næsen og de to sider af mundvigene. Læg mærke til, om der er et særligt træk ved personens ansigt, som gør det nemmere for at huske vedkommende næste gang.

 

5. Forbind navnet til noget visuelt

Hvis du har en kollega med en sjov næse, kan du tænke på "Henrik med den sjove næse."

 

6. Tænk på en kendis

Hvis du møder en ny person, der deler navn med en kendis, kan du huske navnet bedre ved at koble navnet til denne kendis - særligt hvis du ligefrem selv elsker eller afskyr denne kendis..

 

7. Skaf oplysninger

Når du først møder en person, ved du i sagens natur ikke meget om vedkommende. Jo flere oplysninger, du har om personen, des flere billeder kan du koble til navnet.

 

8. Lav en underholdende sætning

En anden sjov metode til at lære et navn kan være at lave en sjov sætning. Hvis en person fx hedder Søren Skovgård, kan du med fordel lave en sætning i hovedet som "Søren har en skov i sin gård".

 

Sover du alene !

 Svampesporer, bakterier, dyrehår, støvmider, pollen, jord, farvestoffer, madrester, hudceller, sved, spyt, urin og både vaginale og anale sekreter.

Det er bare nogle af de ting, som gemmer sig i dit sengetøjs sprækker og folder, fortæller mikrobiolog og patolog Philip Tierno fra New York University of Medicine til Tech Insider.   Og din sengs ubudne gæster ligger ikke bare i ske med dig. De kan påvirke dit helbred.

Sengegæster giver allergier

En ud af seks mennesker har en form for allergi, og sengetøjets beskidte gæster kan virke som allergener, som frembringer eller forstærker allergier.  Det er ifølge Philip Tierno ikke usandsynligt, at nogle mennesker får allergier eller forværrer deres allergier af den beskidte suppedas af fx støvmider og deres afføring i deres sengetøj, eftersom vi tilbringer ca. en tredjedel af vores liv i sengen.

 

Puden indeholder svampe

En engelsk undersøgelse fandt i 2015 frem til, at puder med fjer og syntetisk fyld på bare halvandet år kan blive hjemsted for op mod 17 forskellige slags svampe.  Blandt andet derfor er det ifølge Philip Tierno vigtigt at holde ens seng ren for ikke at udsætte sig selv for allergener mere end højst nødvendigt.  Den amerikanske ekspert anbefaler, at du vasker dit lagen ca. en gange om ugen.

Hyggeligt at støvsuge !

For en edderkop vil det være en hård omgang at ryge med høj fart igennem en støvsugerslange.

Skulle den være så heldig at komme uskadt hele vejen ned til støvsugerposen, vil den sandsynligvis gøre alt for at komme ud af mørket igen.

 

Hvor længe kan en edderkop overleve?

Hvis det ikke lykkes edderkoppen at finde en vej ud, vil den snildt kunne overleve i flere uger eller måneder i den støvfyldte pose.

Velnærede edderkopper kan nedsætte deres stofskifte og på den måde klare sig uden mad i over 200 dage.

 

Læs mere om: Verdens største edderkop

 

Undgå at finde en tragtspinder i din støvsuger

Den såkaldte Sydney funnel-web - eller Sydney tragtspinder - er ikke blot én af verdens giftigste edderkopper, den kan også prale med seks millimeter lange giftkroge, som uden problemer gennemborer en menneskenegl. Læs om edderkoppen og andre kryb i vores artikel:

 

.

Frikadeller !

Siden 1960erne har det været en fast bestandel af slankekure og sunde husholdningsråd at anbefale at skifte smørret ud med planteolier, når frikadellerne eller fiskefileterne skulle steges. Det skulle efter sigende være bedre for både hjerte og kolesteroltal.

 

Men nu stiller en forskergruppe spørgsmålstegn ved det 'hjertesunde' i at udskifte smør og andre mættede fedtstoffer med planteolier såsom solsikkeolie, olivenolie og rapsolie. Det skriver medicalxpress.com. Det nye studie er publiceret i tidsskriftet British Medical Journal.

 

Udskiftningen af smør med planteolie reducerer godt nok kolesteroltallet, viser studiet. Men hverken antallet af hjertelidelser eller den overordnede dødelighed påvirkes. Brugen af planteolier, som har et højt indhold af linolsyre, kan måske endda være værre end smør i forhold til at forebygge hjerte- og karsygdomme, beskriver studiet. Men der er brug for mere forskning på området.

 

»Samlet set kan vi med det nye studie konkludere, at ufuldstændige offentliggørelser af vigtig data har bidraget til en overvurdering af fordele - og undervurdering af potentielle risici - forbundet med at erstatte mættet fedt med vegetabilske olier, som er rige på linolsyre,« siger Daisy Zamora, som forsker ved Department of Psychriaty ved UNC School of Medicine og er medforfatter på studiet, ifølge medicalxpress.com.

 

Linolsyre er en af kroppens to essentielle fedtsyrer, og udgør hovedbestandelen i planteolier. Ud fra de to essentielle fedtsyrer kan kroppe danne alle andre nødvendige fedtsyrer. Det nye studie er baseret på en analyse af hidtil upubliceret data fra et stort kontrolleret forsøg udført i den amerikanske stat Minnesota for 50 år siden samt en bredere analyse af offentliggjort data fra lignende forsøg med kostforandringer mellem smør og planteolie.

 

Minnesota-forsøget er et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvilket anskues som den bedste forsøgsmetode i medicinsk forskning. Her kan behandlingsgruppens resultater sammenlignes med en kontrolgruppe, og de deltagende patienter fordeles tilfældigt - randomiseret - i behandlings- og kontrolgruppen.  

 

Hvordan linolsyre-holdige olier kan reducere kolesterolniveauet, men samtidigt forværre eller i hvert fald ikke formå at reducere risikoen for hjerteanfald debateres og undersøges stadig livligt.

 

Nogle studier indikerer, at planteolierne under bestemte forhold kan forårsage betændelse, som er en velkendt faktor for hjertelidelser. Der er også bevis på, at olierne i en kemisk process kaldet oxidation kan skabe åreforkalkninger, skriver medicalxpress.com.

Fede slår de tynde af pinden !

En enorm undersøgelse slår nu fast, at der findes flere overvægtige end undervægtige mennesker i verden.  Forskerne bag undersøgelsen har analyseret 19,2 millioner voksne menneskers BMI fra 200 lande verden fra 1975 til 2014. Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.

 

641 mio. fede mennesker i dag

Antallet af fede mennesker er steget fra 105 millioner mennesker i 1975 til 641 millioner overvægtige mennesker i 2014.  Andelen af overvægtige mænd er mere end tredoblet – fra 3% til 11% – mens andelen af overvægtige kvinder er mere end fordoblet – 6% til 15% – siden 1975.

 

Antallet af undervægtige daler

Til gengæld er andelen af undervægtige faldet stødt over de sidste 40 år.  For mændene er andelen faldet fra 14% til 9%, mens det for kvinderne er faldet fra 15% til 10%.

 

Det er nærmest forfærdelig at vi, som mennesker er ved at æde os selv ihjel. Vi behøver ikke være tynde alle sammen, men jeg ser så meget fedme på mine ture rundt i verden, at det næsten minder om en epedemi. Selv i Asien ser jeg fede mennesker.

Vejledende - Vildledende !

Oversættelser er en svær ting. Jeg ser ofte at det går galt. For det meste er det sjov eller bare åndsvagt, men det kan i sidste ende få forfærdelige konsekvenser.  På billedet er det en misforståelse i kommunikationen, som ender med at de lokale ikke forstår budskabet. Lige så ofte er det et lokalt skilt, som giver god mening, men i den engelske oversættelse i bedste fald er ligegyldig... Og i værste fald er vildledende.

 

 

 

Wise Words !

Begravelseshumor !

Mange reklameskilte slår på en eller anden form for humor - Nogen har mere succes end andre.

 

En af de mere morbide og som måske også kunne misforståes i situationen

 

( Husk at kunder i denne butik normalt ikke er i strålende indkøbs-humør ) er dette skilt.

 

Fundet i Kolding

My new IPhone !

A handgun that can be folded up so it bears a striking resemblance to a smartphone is coming out later this year. The .380-caliber derringer, which will cost around $395, comes with two bullets loaded into two barrels. When folded into the locked position, the trigger and trigger guard are concealed by the grip, giving it the size, shape, and general appearance of a smartphone inside a case. It even comes with a clip, so it can be attached to a belt when folded.With one click of the safety it opens and is ready to fire.

Hold på dit nummer !

Siden 15. november sidste år har to bolte eller to skruer skulle sikre din nummerplade på bilen. Alligevel blev der i årets første kvartal stjålet næsten 2.700 nummerplader på landsplan.

 

Hos Østjyllands Politi meldte 339 bilejere deres nummerplade stjålet i årets tre første måneder. Pressekoordinator Marianne Morgen hæfter sig ved, at der har været et fald på omkring hundrede tyverier de seneste kvartaler. - Det er svært at sige, hvad der er tilfredsstillende. Men det er fint at se, at der er færre tyverier, siger hun.

De nye landstal viser et fald fra sidste års første kvartal på 1.000 tyverier, men afdelingschef Torben Lund Kudsk hos FDM er ikke imponeret. - Det overrasker desværre ikke FDM, at loven om at fastgøre nummerplader ikke har større effekt. Den løsning, man valgte, er ikke den mest effektive tyverisikring, siger han.

 

Han mener, der skal mere end bolte og skruer til at forhindre tyverier og slår et slag for éngangsnummerplader. - Der skal midler til, som man bruger i andre lande. Eksempelvis éngangs-nummerplader der går i stykker, når man tager dem af, siger Torben Lund Kudsk.

 

Jeg har set at man i både Indien og Kina maler nummerpladerne på bilen...... Men det er nok ingen løsning !

For glemsomme folk... Som mig selv !

"Ekster" er en tegnebog, der kobles til din mobiltelefon via Bluetooth, så du altid kan finde den ene med den anden.

Hvis tegnebogen bliver væk, kan du få den til at udsende en lyd ved hjælp af den tilhørende app på mobilen, og hvis telefonen mister forbindelsen til tegnebogen, får du straks en besked om, hvor og hvornår de sidst havde kontakt med hinanden.

Du kan også trykke på en knap på tegnebogen og få telefonen til at afspille en lyd, hvis det er den, der er væk. Tegnebogen skal kun lades op hvert halve år.

Forfordelt - som kvalifikation !

Liberal Alliance vil fjerne de opstillede måltal for kønssammensætningen i ledelsen hos store virksomheder, og de får støtte fra de Konservative. "Jeg mener slet ikke, at vi politisk skal blande os i, hvordan kønssammensætningen er i bestyrelser og ledelser.

 

Vi mener, at det er den enkeltes kvalifikationer, der skal være afgørende for, om man får et bestemt job. Hvis jeg fik et job på baggrund af en kvote, så ville jeg ikke ane, om jeg var dygtig, eller om de lige manglede en kvinde for at nå et måltal på 40 procent", siger LA-ligestillingsordføreren, Laura Lindahl. Dansk Folkeparti kan dog godt leve med de nuværende måltal.

 

Og så råber kvinderne op om ligestilling og hvordan vi som mænd ser ned på deres kamp for ligeberettigelse. Disse måltal er da nok det mest kønskriminerende jeg kender til ( Endda legaliseret kønsdiskrimination ) - Ikke at kvinder får forret i virksomhedernes ledelse, men at vi som mænd kan få lov at sige " Vi ved godt at du ikke er så klog som vi mænd, men vi ansætter dig alligevel, da du er beskyttet af lovgivningen. På linje med handicappede og flexjobbet"

 

Hvis jeg blev ansat på sådanne vilkår, så sagde jeg helt sikkert Nej Tak !

Spis din chokolade i dejlig ro !

 Forskere har givet chokoladeelskere et trumfkort.  En ny undersøgelse fra Swinburne University of Technology i Australien viser, at små mængder af mørk chokolade kan øge følelsen af ro og tilfredshed.

 

 

Chokolade giver ro

Mørk chokolade er rig på en gruppe af antioxidanter kaldet polyfenol, og det er disse antioxidanter og deres effekt på menneskers humør, som forskerne har kigget nærmere på.  Under forsøget skulle 72 mænd og kvinder indtage enten 500 mg, 250 mg eller 0 mg polyfenol i en mørk chokoladedrik i 30 dage.   Der er omkring 120 mg polyfenol i en plade mørk chokolade af god kvalitet.  Forsøgspersonerne, der indtog den højeste mængde på 500 mg, reporterede en øget følelse af ro og tilfredshed. Deres humør blev målt ud fra 16 forskellige skalaer.

 

Forskere gransker chokolade

Forskerne har svært ved at linke chokoladeindtaget direkte til det forbedrede humør. Det kan også skyldes, at forsøgspersonerne ganske enkelt var gladere, fordi de indtog noget, de godt kunne lide.   De australske forskere vil nu ved hjælp af mere forskning bevise sammenhængen mellem polyfenol og følelsen af ro og tilfredshed.

 

Chokolade har gode effekter

Andre studier har også set nærmere på chokoladens gode egenskaber.  En undersøgelse fra 2015 viste, at antioxidanten resveratrol, som findes i fx mørk chokolade og rødvin, kan tøjle udviklingen af Alzheimers og demens.   En anden undersøgelse har vist, at polyfenol i chokolade også har en positiv virkning over for hjerte-kar-sygdomme. Det øger mængden af det gode kolesterol HDL, som fører til mindre af det dårlige LDL-kolesterol.

Wise Words !

Krydsede ben !

Forskere har længe kunnet påvise, at det er usundt for ryggen at sidde med krydsede ben.

Det kan nemlig nemt give ømhed eller smerter, fordi den nederste del af rygsøjlen konstant er placeret i en skæv position.  Samtidig viser forskningen, at dit hoved tvinges i en unaturlig position, når du sidder med korslagte ben, og at det kan medføre kroniske smerter i hoved og nakke.

 

Presser blodet mod hjertet

Men rygsmerter kan være det mindste onde, for forskning viser også, at du ved at sidde med krydsede ben ved knæ og lår faktisk kan påvirke dit blodtryk betydeligt, fordi blodet ikke kan flyde frit gennem årerne.  Ved netop at sidde med krydsede ben øges blodtrykket markant, og en stor mængde blod bliver derfor sendt tilbage til brystregionen.  Derved kommer der et øget pres på hjertet, som skal pumpe hurtigere for at transportere blodet rundt i kroppen – og herved stiger blodtrykket altså.

 

Skift siddeposition ofte

Hvordan skal man så sidde?  Ifølge eksperter og læger er det smartest kun at krydse benene nede ved fødder og ankler. Her vil presset ikke være nær så voldsomt, og hjertet bliver ikke overbelastet.  Samtidig er det en god idé at skifte siddeposition ofte og huske at rejse sig op. På den måde vil blodet i højere grad kunne flyde, som det skal.

Det skal du gå efter !

Det ligger i menneskets natur at forplante sig, og det kræver en partner af det modsatte køn - i hvert fald for en stund. For at finde en partner, der kan medvirke til at sikre artens overlevelse, skal der en vis fysisk tiltrækning til, og den tiltrækning kan videnskabeligt analyseres og kategoriseres. Det har professor i psykologi og kvindestudier ved DePaul University i Chicago, dr. Midge Wilson, gjort. Ifølge hende handler det om biologisk programmering, og alle mænd laver helt automatisk og ofte ubevidst en vurdering af "reproduktionsegnethed" på alle kvinder, de møder:

1. Kvinder med smal talje og brede hofter

Mænd foretrækker kvinder med timeglasformet krop.

Men faktisk har antropolog dr. Barnaby Dixson fra University of Queensland lavet et studie, der påviser, at mænd foretrækker et forhold mellem talje og hofter på præcis 7 til 10.

Det vil sige, at mænd anser kvinder, hvor taljen i omkreds er 70% så stor som hofterne, for at være mest attraktive.

Et favorabelt talje-hofte forhold opfatter mandens hjerne, som at kvinden er egnet til at føde hans børn og dermed biologisk attraktiv.

 

2. En lys stemme

Forskere ved University College London har fundet ud af, at kvinder med lyse stemmer oftere opfattes som mere attraktive af mænd. Den lyse stemmer signalerer ungdom og dermed opfattes  dermed underforstået som et tegn på sundhed og fødedygtighed.  At vælge partner ud fra lyd eller at signalere personlige karakteristika gennem lyd er udbredt i stort set alle afkroge af dyreverdenen fra fugle til en lang række pattedyr. Ikke mindst aber.

 

3. Kvinder med langt og sundt hår

Ifølge Business Insider har tysk forskning vist, at kvinders hår spiller en stor rolle i, om mænd opfatter dem som attraktive. Langt, fyldigt og sundt hår opfattes af mænd som mest attraktivt, fordi det signalerer fysisk sundhed, ungdom og altså igen fødedygtighed.

 

4. Kvinder der smiler

Kvinder, der smiler, opfattes af mænd som mest tiltrækkende, og attraktionen forstærkes, jo hvidere kvindens tænder er.  Det viser forskning fra University of British Columbia i Canada. Opsigtsvækkende nok, opfatter kvinder faktisk mænd, der smiler, som mindst attraktive.  I stedet vurderer kvinder generelt, at mænd, der viser et minimum af følelser, er stærkere og mere attraktive.

 

5. Mindre makeup

Undersøgelser ved Bangor University slår fast, at en masse makeup ikke øger mænds opfattelse af en kvinde som attraktiv.

Faktisk er det omvendte tilfældet, da forskernes research viser, at mænd i gennemsnit foretrækker kvinder med 40% mindre make up, når de bliver præsenteret for billeder af samme kvinde med forskellig grad af makeup.

 

6. Kvinder i rødt

Farven rød har en ekstremt stor effekt på den måde, kvinder opfattes af mænd.

En rød kjole, en rød bluse, et rødt tørklæde - alt opfattes ubevidst af mænd som mere attraktivt, ganske som det gør hos en lang række andre dyr.

Rød signalerer parringslyst, brunst og seksualitet - alle træk, som spiller særdeles positivt ind på mandens underbevidste vurdering af kvindens "reproduktionsegnethed".

Tiger nyt !

Siden 2010 er der kommet 700 flere tigre, og det betyder, at der nu omtrent er 3.900 af de store rovdyr i verden. Det viser nye optællinger fra WWF Verdensnaturfonden og Global Tiger Forum.

Og stigningen i antallet af tigre begejstrer generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

 

- Det er simpelthen en fantastisk nyhed, fordi det her viser, at hvis landene virkelig arbejder sammen, og hvis man gør alt, hvad man kan, så er det faktisk muligt at redde så truet et dyr som tigeren.

 

Indsats giver pote

Årsagen til stigningen i antallet af de stribede kattedyr skyldes et topmøde tilbage 2010, hvor lande som Indien, Rusland og Kina besluttede, at antallet af tigre skulle fordobles frem mod 2022.

 

- Det er den effektive indsats, man er gået i gang med, hvor man virkelig har forsøgt at få beskyttet områderne og fået inddraget lokalbefolkningen, der hvor tigrene bor. Det er den effektive arbejdsmetode, som nu giver pote, fortæller Gitte Seeberg. Ifølge den nyeste optælling lever der 2.226 tigre i Indien, hvilket gør det til land, hvor der lever absolut flest tigre.

London pastiller !

Londons skruppelløse slikfabrikanter havde frit lejde til at bruge livsfarlige ingredienser i deres produkter. I 1831 fik Londons indbyggere bekræftet en formodning, de havde haft længe: At storbyens slik var stopfyldt med fupsubstanser.

 

Bevismaterialet stod lægen William Brooke O’Shaughnessy for. Han tog rundt i Londons butikker og købte store mængder af farvestrålende slik. Resultaterne af O’Shaughnessys kemiske analyser var chokerende. De røde stykker, der ofte var formet som indbydende jordbær eller æbler, var i mange tilfælde malet over med rødt bly eller kviksølv.

 

Det grønne slik var fyldt med kobber, og det gule med gummigot – et stof, der normalt bruges til at farve tøj. Men den britiske regering ville holde sig ude af det frie marked og lod landets børn gnaske videre på giftslikket, indtil en decideret katastrofe i 1858 fik myndighederne til at blande sig:

 

En slikhandler kendt som “Humbug-Billy” gik som sædvanlig til markedet for at sælge sine pebermyntepastiller. Det blev en fin aften, hvor mere end 2,5 kg blev langet over disken. Men inden for et døgn døde 20 af kunderne efter kraftige anfald af kramper, diarré og opkastninger. 200 andre blev alvorligt syge.

 

Årsagen blev hurtigt fundet: Pastillerne var fyldt med livsfarlig arsenik. Manden, som havde
fremstillet pastillerne, Joseph Neal, havde sendt sin assistent til apotekeren for at hente fupsukker. Assistenten havde fået lov til selv at gå i apotekskælderen, men tog fejl af sækkene og blandede i stedet fem kg arsenik – i princippet nok til at slå 20.000 mennesker ihjel – i slikmassen.

 

Efterspil: Alvoren gik omsider op for de britiske politikere, som indførte to nye love baseret på netop denne slikskandale.

Fulde køer i New York !

De amerikanske mejeriers renommé led et gevaldigt knæk med den store mælkeskandale i 1858. New York var blevet for stor til at have køer på græs, men den stenrige mejerist og whiskymagnat Bradish Johnson havde en profitabel idé.

 

Den varme korngrød, der lå tilbage i tankene efter whiskyens destilleringsproces, kunne han jo
fodre køerne i sine stalde med. På den måde sparede han udgiften til frisk foder, og han slap samtidig for at skulle køre kornaffaldet bort.

 

Grøden blev givet til Johnsons 13.000 køer, der stod tæt pakket i uhygiejniske stalde ud mod Hudson-floden. Køerne, der i forvejen ikke var sunde og raske, begyndte nu at producere mælk, der lugtede af alkohol og var så tynd, at den ikke kunne laves til smør eller ost.

 

Ikke noget problem, mente Johnson, der lod mælken fortynde med vand, hvilket gav den en blålig farve. Herefter blev mælken atter fortykket med mel, gjort sødere med gulerodssaft og farvet let gullig med farvestof.

 

New York var på denne tid en slumby fyldt med ludfattige indvandrere. De færreste anede uråd og købte mælken, der blev markedsført som den aller-fineste mælk fra sunde landkøer.

 

Sandheden var, at storbykøerne var konstant berusede, tabte tænderne og fik store bylder af whiskygrøden. Men det var ikke blot dyrene, der led. Ifølge avisen The New York Times var den befængte mælk direkte skyld i, at over halvdelen af årets 14.948 døde i New York var børn under fem år.

Brasilien og de små glæder !

Brasilien - Igen - Igen. Denne gang er det intern audit på fabrikken, så vi kan blive klar til en certificering. Det bliver en intensiv uge, med meget lidt til til andet end arbejde. Jeg har taget en spansk kollega med, så jeg også kan få auditeret deres papir system ( Alt er på Portogisisk - så uden hjælp, har jeg ikke en chance ).

 

 

Jeg skal dog nok nå at få løbet mine morgenture på stranden og sidder ved aftenstide med en kop kaffe og se på stjerner, mens jeg lytter til havet. Når jeg bare kan få disse to oplevelser hver dag, så jeg jeg yde rigtig meget resten af dagen.

Wise Words !

SMS fra dit hospital !

"Husk, du har en aftale på sygehuset." Sådan lyder en sms, der skal nedbringe antallet af udeblivelser fra sygehusaftaler i Region Syddanmark. Hvert år dukker mere end 100.000 patienter ikke op til deres aftaler, og derfor søsætter regionen en kampagne, der skal få flere patienter tilmeldt ordningen, NemSMS, som husker patienterne på deres aftaler.

 

Kun 23 procent af regionens borgere er lige nu tilmeldt, og det er alt for lidt, forklarer formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen. - Det kan godt være, det tager et par år, men vi skulle jo gerne op på 70-80 procent, for jeg er sikker på, at sådan nogle "huskere" her er med til at skærpe opmærksomheden, så man enten får ringet afbud eller møder op, siger han.

Sms'er virker

Hvor mange penge, der kan spares, er svært at sætte tal på, men Jakob Kjellberg, der er programchef Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, ved, at ordningen virker. Han har undersøgt effekten af at minde patienterne om deres sygehusaftaler via en sms, og det virker lige så godt, som det at få en bøde, fortæller han.

 

- Og det gør det til et rigtig godt værktøj, fordi for langt de fleste af dem, der ikke møder op, er der tale om en forglemmelse, siger Jakob Kjellberg. Et af argumenterne for at få nedbragt udeblivelserne er, at der kan spare både penge og ressourcer på sygehusene, men ifølge Jakob Kjellberg er det svært at fastslå præcist, hvor meget der kan spares.

 

- Mange af udeblivelserne ikke er så dyre, fordi sygehusene også godt ved, at der er nogen, der ikke kommer. Andre gange kan det være meget dyrt, hvis der står et helt kirurgisk team og venter, så regnestykket om, hvad udeblivelserne koster, er meget kompliceret, siger han.

Ja - så er det jo bare at blive tilmeldt. Men det er nu ikke helt så revolotionerende, som det lyder. Min tandlæge har haft denne ordning i flere år.