tirsdag den 30. juni 2015

Kan du lede dig selv - Kan du lede andre !



Hvis Du ikke kan styre dit eget liv, hvordan kan du så forvente at styre andre mennesker? Tænk over det et sekund. Ikke alle de business management tips du er kommet på tværs hidtil temmelig meget kommer ned til besvarelsen af ​​dette spørgsmål på en eller anden måde?

Hvordan kan du gå om at forvalte en virksomhed projekt, der kræver forvalte personligheder, påhit, karakter spørgsmål og følelsesmæssige penduler andres?

Business management handler om mere end bare at fortælle undersåtter, hvad de skal gøre, og hvornår man skal gøre det. Det handler om mere end at spørge kollegaer til høfligt at komme tilbage i spillet i stedet for smug tweeting væk om hvad livet begivenhed fandt sted natten før. Disse business management tips væsentlige koges ned til at få dig til at se på, hvordan du klare dig selv som et middel til at lære at styre andre.

Time Udnyttelse

Morgen person eller nat ugle? Hvilken type er du? Håndtering af livet på 10.30 i morgen kan være en leg for dig, mens du har problemer med at huske, hvis du kyssede barn godnat eller ej, ved 10:30 om natten. Tag et alvorligt kig på, hvor godt du styre dit liv gennem forskellige perioder af dagen for at få en bedre forståelse af den virkelighed, at alles biologiske ur er indstillet til en anden tidszone. Håndtering af andre vil blive lettere og mere effektiv, hvis du gør en indsats for at finde ud af, når de mennesker, du stoler på at gøre deres bedste arbejde ... gør deres bedste arbejde. For eksempel, hvis du har to mennesker, der gør deres bedste arbejde tidligt på dagen, og to mennesker, der gør deres bedste arbejde i eftermiddag, projektledelse begynder ved at tildele de indledende elementer til morgen folk og de ​​sekundære elementer til dem, der kommer bare ind i deres egen efter frokost.

Sætte mål

Værdien af ​​at sætte mål, der er nøje defineret, kan ikke overvurderes, når det kommer til at lede et hold. Vil du sætte mål for dig selv? Du kører en virksomhed, right? , ja, selvfølgelig du gør. Hvis du administrerer mål for dig selv effektivt, så du intuitivt ved, at en effektiv forvaltning af andre er baseret på at sikre, at alle er klar over det strengt definerede overordnede mål såvel som det strengt definerede mål for deres individuelle rolle i processen. Hvis folk kender målet og missionen og givet værktøjerne til succes din succes vil skyrocket. Det centrale er at opstille mål for alle i organisationen, der er hård, men opnåelige.

Belønninger

Tænk på den måde, du administrere din personlige liv. Du klart mål for dig selv, ikke? Når du nå disse mål, gøre dig et punkt af ikke at belønne dig selv, ikke? Selvfølgelig ikke! Hvem gør det? Men hvad har du sandsynligvis ikke gøre, er at belønne dig selv monetarily hver gang du nå et mål. Indstilling belønninger for fuldførelsen nøje definerede mål behøver ikke at betyde faktiske kontante betaling. Belønning kan spænde fra en ny kontorstol, hvor alle hjul arbejde, til en fridag fra arbejde, til billetter til en Boldspil. Vær kreativ i at organisere din belønning system, og du vil opdage, at forvaltningen af ​​andre mennesker bliver meget lettere. Der er mere i livet end penge. Flere virksomhedsejere nødt til at forstå dette.

Møder

Ved du hvad? Du hader møder. De mennesker, du styre hader møder. Alle hader møder. Det er en af ​​de to absolutte sandheder i Amerika. Desværre kan du ikke styre en virksomhed af mere end én person uden at holde møder. Hvad du kan gøre er at tage et tip fra den måde, du håndtere dit liv væk fra kontoret. Har du holde et møde for at diskutere, hvem der skal tage skraldet? Har du holde et møde for at diskutere, hvad de skal have til aftensmad? Måske, men sandsynligvis ikke. Pointen er, at du ikke behøver at ringe til et officielt møde, når du kan bare nemt give alle de særlige oplysninger i form af en rapport eller e-mail eller telefonmøde eller bare, du ved, slippe på folk og taler. Folk mere opmærksomme deres e-mails, end de gør på møderne. Dette er anden absolut sandhed i Amerika. Når det kommer til business management tips, måske du har ledt de forkerte steder. Bare find den nærmeste spejl og se på dit eget liv. Den måde, du håndtere det sandsynligvis siger en masse om, hvordan du skal håndtere andre.

mandag den 29. juni 2015

Bevar overblikket og kontrollen !

Stress forårsages af kontroltab, og kontroltab forårsages af utydelighed og uigennemskuelighed på arbejdspladsen. Det mener erhvervspsykolog Tue Isaksen. I mere end ti år har han været tæt på medarbejdere og ledere, når de har følt sig presset. Tue Isaksens budskab: Drop de abstrakte værdier og fokuser på dine kerneopgaver.

Det er blevet næsten hverdagskost med artikler, hvor eksperter serverer spiseklare råd til, hvordan læserne kan bekæmpe stress i arbejdslivet. Men Tue Isaksen tror ikke på dem. Som erhvervspsykolog ved Arbejdsmiljøcentret oplever han, at når stressen først har ramt, skal der mere til end en artikel til at komme videre. Derfor vil han hellere fokusere på den tidlige forebyggelse. Der, hvor man registrerer presset og tænker: Hvis det her forsætter eller bliver værre, så ender det galt. Her er hans tre bud på, hvordan du som leder kan opnå mere kontrol i dit arbejdsliv. Den korte version: Vær på vagt over for alle de ord, der egentlig ikke betyder noget og fokuser i stedet for på dine kerneopgaver. 
 
Hvor mister du kontrollen? 

Kontrol og stress er de to diametrale modsætninger, som lever i en konstant vekselvirkning. Følelser af kontrol modvirker følelser af stress og vice versa. Når du oplever stressen snige sig ind på dig, kan du være sikker på, at der et eller andet sted i dit arbejdsliv rumsterer et betydeligt kontroltab. Hvis du vil foregribe stressen, imens den endnu ikke er i fuldt udbrud, må du finde den opgave eller den organisatoriske brist i dit arbejdsliv, som forsager dit kontroltab. I den forstand behøver stressbekæmpelse ikke altid tage udgangspunkt i terapeutiske greb eller selvindsigtsfulde rejser. Det kan være meget mere simpelt og håndgribeligt. Tag et kig på din jobbeskrivelse og udpeg den opgave eller funktion, som hænger sammen med dit kontroltab.
 
Forstå dine kerneopgaver
På mange måder er det her, hunden ligger begravet, når vi skal finde svaret på de seneste ti års massive stress-epidemi på danske arbejdspladser. Skåret ud i pap: Rigtigt mange medarbejdere og ledere forstår ikke deres egen jobbeskrivelse eller konkrete funktion i en virksomhed. Det lyder jo underligt, at man som leder ikke forstår sin rolle. Det er selvfølgelig også en mild overdrivelse. Men der var engang, hvor lederen havde et fast ansvarsområde som i ”det er din kerneopgave, og sådan forventer jeg, din øverste chef, at du løser den. Basta”. Der var måske ikke plads til den store selvudfoldelse, men det var gennemskueligt, hvad den enkelte havde ansvar for. Gennemskuelighed skaber en følelse af kontrol i et arbejdsliv, for nu ved du med sikkerhed, hvad der forventes af dig. Derfor: Lær dine kerneopgaver at kende. Sådan rigtigt. Og hvis du har svært ved det, så skyldes det højst sandsynligt næste punkt. 
 
Pas på værdifloskler 
Fleksibel. Ansvarsbevidst. Kvalitetsbevidst. Omstillingsparat. Kreativ. Visionær. Idérig. Og så videre og så videre. Det er grotesk så meget, den slags ord bruges, når vi i dag taler om, hvad en leder i en virksomhed skal bidrage med. Fænomenet kaldes værdiledelse og er den udvikling i samfundet, der slæber mest stress ind på de danske arbejdspladser. Værdiledelse er, når eksempelvis en leder ikke definerer eller får defineret sin rolle ud fra kerneopgaver, som vedkommende har ansvar for, men ud fra abstrakte værdier, som kan forstås – og dermed misforstås – på 117 forskellige måder. Egentlig skulle det være en god ting med en værdiladet jobbeskrivelse, for det efterlader en masse frihed til den enkelte ansatte. I teorien altså. I virkeligheden skaber det bare en masse forvirring og dermed stress. Derfor: Undgå de luftige flosker. Tal klart og tydeligt om dine og andres kerneopgaver og forvent det samme fra dine medarbejdere, kollegaer og ansatte.
 
God artikel - Fra netværk Danmark

søndag den 28. juni 2015

Den rette mængde giver mest !


Hvor meget skal man bevæge sig for at blive sund? Er mere aktivitet bedre? Eller udgør ekstreme mængder af sportsudøvelse en fare for helbredet? - Det giver et nyt studie nu et simpelt svar på: Spar på krudtet og træn moderat. Det skaber de bedste vilkår for et langt liv, skriver livescience.com
 
»Resultaterne er informative for individer i begge ender af skalaen for fysisk aktivitet. De bidrager med vigtige beviser til inaktive individer ved at vise dem, at beskedne mængder af motion er med til at udsætte dødeligheden væsentligt, mens de beroliger aktive individer med, at meget motion ikke øger risikoen for en stigning i dødeligheden,« skriver forskerne fra The National Cancer Institute i studiet, der er publiceret i journal JAMA Internal Medicine.
 
Forskerne har analyseret data fra mere end 660.000 amerikanske og svenske testpersoner i alderen 21-98 år, der har indeholdt information om, hvor meget tid hvert individ dagligt bruger på fysiske aktiviteter. Resultaterne er herudover blevet sammenlignet med tilsvarende data fra 1990 og 2000.
 Resultaterne viser, at de individer, som har dyrket, hvad der svarer til den anbefalede mængde af ugentlig motion (150 minutter), også har haft 31 procent mindre risiko for at dø under studiets forløb, i forhold til de testpersoner, der ingen motion dyrkede overhovedet.  Samtidig har der ikke været mange gulerødder at hente for de, der virkelig har presset sig selv. Har man dyrket 3-5 gange mere motion end den anbefalede mængde blev risikoen for at dø under forløbet 'kun' nedsat med 39 procent i sammenligning med de helt dovne testpersoner. 
 
(Ja - Ja, det kan godt være at jeg ikke score ekstra på min træning - men de har helt glemt ordet "livskvalitet" i deres undersøgelse. Der er nemlig en masse at score på at have en god kondi, samtidig med at man får en daglig fornøjelse af at træne )

lørdag den 27. juni 2015

This week sign !

If you don´t read the sign
You will hear the sign.

fredag den 26. juni 2015

Expressions in Danish !

How to understand the mysterious words, phrases and expressions in Danish everyday conversation.

1. Vassuh

'Hva' så?' can be translated as 'So what?' or 'What then?' But in this situation it is a cheerful way of saying 'Hey, how are you doing?' to someone you know. As such it is equivalent to the English 'What’s up?' and among younger people the greeting is sometimes varied by 'Hva’ så der?' (with a strong emphasis on der), which means more or less the same. However, by adding the pointing adverb 'there', it lets you know that your friend is interested in 'What’s up over there', that is '– with you!'
 

2. Pubbeloeb

One of the classic mercantile phrases and almost exclusively used in connection with payment by credit card. Literally 'På beløbet' means 'On the amount?' and serves the purpose of asking whether you want to withdraw cash with your purchase or just have the exact sum charged to your credit card. If you don’t want any cash, you should simply nod and repeat the same expression in an affirmative tone: 'Pubbeloeb!' Then you’ll surely pass for a wise old Dane!
 

3. Vell-beh-come

'Velbekomme' or 'You’re welcome!' is a piece of genuine Danish courtesy often uttered in reply to 'thank you'. It does, however, have a culinary use, too, and will frequently be heard in Danish lunch rooms, canteens etc. in the sense, 'Enjoy your meal!' And if you’re ever being treated to a meal by a Danish host family or the like, you can sometimes hear this along with 'Versgo-uh-spis!' ('Vær så god at spise') meaning in both cases 'Please, dig in!' The expression is, however, slightly versatile, so it can also be used to express disgust, if someone utters anything inappropriate while you eat!
 

4. Nuuh...

'Nåh!' or the more inquisitive 'Nåeh…?' meaning 'Oh!' and 'Oh...?' respectively are mostly used as temporary replies during dialogue. Since the word may sound a bit like 'No!' or 'Nuh uh!' in English, it can be difficult for foreign speakers to react casually to this in a day-to-day conversation. So beware when for instance you’re telling your Danish friend about your latest troubles at the university: If her instant reply is just 'Nåeh…?', this is not a stand-offish Danish way of saying that she doesn’t believe you – she's just being attentive.
 

5. Vaffuhno-eth

'Hvaffornoget?' or the slightly protracted 'A’hvaffornoget?' literally means 'What kind of thing?' and can be used as such: 'What kind of thing is this?' would be 'Hva’ er det her for noget?' But Danes mostly use the expression as a variation on 'What?', sometimes to emphasize their bewilderment or surprise. Take, for instance, this scene: A nurse happily tells an unsuspecting man in the ward, 'Congratulations! You’re a father!' – 'A’hvaffornoget?!' will be his certain reply.
 

6. Targ-fuhkarf!

'Tak for kaffe!' ('Thanks for the coffee!') isn’t, as you might think, a strong desire to thank someone for your beverage. It’s a more or less clever way of saying 'Wow!', 'I say!', 'How about that!' etc. to express your surprise with an extra bit of flourish. E.g. if someone gives you a little bit too much information about how things developed during her last night on the town, then now would be the time to raise your eyebrows and bring this exclamation into use.
 

7. Yo-eh...

'Jooo...' or 'Joeh...' your conversation partner will go, when you’ve given him something to think about. 'Jo' and 'Ja' both essentially mean 'Yes'; one is used in reply to negative questions ('Aren’t you a student?', 'Jo!'), the other to positive questions ('Are you hungry?', 'Ja!'). But especially when the word is being drawn out ('Joooeh….', 'Jaaaa…'), you can tell that your Danish friend is thinking, puzzled or sceptical perhaps by something you've said or asked him. The best English translation, therefore, in this context would be 'Yes, well…', 'Yes, perhaps…(but)…' – or any sort of expression your friends would normally use, when you can tell they're headed from delightful omniscience to complete bewilderment.
'

8. Poo-ha!

'Puha!' is an exclamation used for a lot of things: Either to tell you that 'It's hot today!' (then typically varied by 'Pyh', 'Pyha'), that something is troublesome, annoying, worrying or even smelly. Or it might be that your fellow speaker has found something you said hard to understand, acknowledge or admit. Depending on the situation, it can be translated as 'Phew!', 'Ugh!', 'Ew!' or 'Pooh!'. Lastly it can also mean that your friend is glad he just barely passed that last written exam: 'Puha!', he'll go, that is: 'Whew! (that was a close one!)'
 

9. Poy-poy!

'Pøj pøj!' is a colloquial way of saying 'good luck', for instance during exams, when you're about to write a difficult paper etc. It resembles 'Break a leg!' in English in that apparently it doesn’t evoke a very appealing situation. The expression reproduces the sound of spitting ('Ptooey!') and recalls an old-time ritual of wishing good luck with a brief bit of spittle on the ground, when someone had just left to undertake a long journey, for instance – or to go to their final exams. As in the case of the English version, the expression was probably supposed to avert a bad situation, before it possibly happened, and the practice can be compared to the still used crossing of one's fingers to prevent something from holding true. So when wishing 'Best of luck!' remember to say the initial word two times, for one 'Pøj' still just means 'Yuck!'
 

10. Deh-va-hygli

'Det var hyggeligt!' involves the very versatile Danish word, 'Hyggelig', which is hard to translate, but means something like 'Cosy'. However, 'This was cosy!', as the phrase literally means, is very often used as a polite way of saying 'Thanks for a good time!' or simply 'Goodbye!' Its original sense, however, can also be used ironically. So don’t be surprised if you meet a friend and ask her how her long and troublesome job interview went, and she makes her dissatisfaction known by saying, 'Det var rigtig hyggeligt!' – 'It was really cosy!' Then she probably didn't get the job, after all!

torsdag den 25. juni 2015

PPE Tips

Personal Protective Equipment (PPE) is a vital component for many jobsites around the world. For a safety manager, knowing about the proper use of PPE is vital. Since PPE is so important to workplace safety, OSHA/OHS have extensive requirements. From knowing the specific OSHA/OHS standards, to written certifications, to properly demonstrating PPE use, understanding all the PPE requirements can be a daunting task.


Besides supervisor awareness, an essential component of fostering a safe work environment is driving home the importance of PPE for your employees through effective training. PPE isn’t the most glamorous subject, and many employees zone out of safety meetings focused on this because they may have worked with PPE for a while and think they understand all the elements that proper PPE usage entails. As such, it is especially important to deliver safety meetings about PPE in an engaging, interactive way so that employees retain and employ the proper PPE procedures.
Despite what you may think, there are many ways to make a safety meeting about PPE interesting and engaging. Here are three tips to make your PPE meetings more dynamic:
  1. Present a PPE related scenario to your employees and ask them what PPE is called for and why, awarding a prize to the best response.
  2. Bring PPE to a meeting and demonstrate how to put on, adjust, wear and remove PPE properly.
  3. Present fatality reports focused on improper PPE, providing real world examples that can leave a lasting impression on your employees.
For even more ways to present a perfect PPE meeting click here download SafetySmart’s complementary PPE Safety Kit. The PPE Safety Kit provides everything you need to hold an engaging, interesting safety meeting on PPE, including preparation tips, safety talk, quiz, handout, word search, and overview of US and Canadian law, and much more!

Click here to download the PPE Safety Kit today and protect your employees as well as your peace of mind!

onsdag den 24. juni 2015

Højre vs. Venstre !

Har du nogensinde haft svært ved at kende forskel på højre og venstre? Forstil dig for eksempel, at du i en køretime blev bedt om at dreje til venstre, og du tøvede, mens du prøvede at finde ud af, hvilken vej det var. Hvis det er sket, så er du ikke den eneste - en stor del af befolkningen har svært ved at kende forskel på højre og venstre.
 
At skelne mellem venstre og højre er en kompleks neuropsykologisk proces, som involverer adskillige neurologiske funktioner, blandt andet evnen til at integrere sansemæssige og visuelle informationer, sprog og hukommelse. For nogle kommer det helt naturligt; for andre er det en stor udfordring. Tag testen her og se, hvordan du klarer dig.  Sundhedssektoren har endnu et problem med højre og venstre - når en læge eller sygeplejerske står overfor en patient, er deres højre side på patientens venstre side. For korrekt at kunne se forskel på en patients højre og venstre side, involverer man også de visuospatiale færdigheder for mentalt kunne at overføre billeder (se faktaboks).
Det forkerte valg fører til fejl, der kunne være undgået
Det er ikke verdens undergang, hvis man drejer forkert undervejs på en rejse, men der er mange situationer, hvor det kan have frygtelige konsekvenser, hvis højre og venstre bliver byttet rundt. Nogle af de mest tragiske eksempler på fejl i lægeverden er, når der er blevet opereret i den forkerte side af en patient - for eksempel ved at fjerne den forkerte nyre eller at amputere det forkerte ben.  Selvom der findes systemer og procedurer til at opdage og forhindre den type fejltagelser, så er det ofte en menneskelig fejl, som er skyld i det, når de finder sted.
 
Det er menneskeligt at fejle - nogle gange gør vi bare tingene forkert - men højre-venstre fejl kan være mere end en engangsforseelse. Forskning indikerer, at det er mere udbredt blandt kvinder. Videnskabelige undersøgelser ser ud til at påvise, at mænd har en større visuospatiale færdigheder.
'Aflednings-effekten' påvirker ældre og kvinder mere
At kende forskel på højre og venstre sker aldrig i isolation. Hospitaler og lignende er travle og vanskelige arbejdspladser. Lægerne bliver ofte distraheret i arbejdet - af telefonopkald, hjertemonitorer der bipper, spørgsmål fra kolleger, patienter og pårørende - omgivelserne kan være en udfordring.  Vi publicerede en undersøgelse i tidsskriftet Medical Education, som granskede sådanne afbrydelsers indvirkning på de medicinstuderendenes evne til at holde styr på på højre og venstre. Mens vi objektivt vurderede 234 lægestuderendenes evne til at skelne højre fra venstre, udsatte vi dem for den typisk omgivende støj, der er at finde på en hospitalsgang, og afbrød med kliniske spørgsmål.
 
Resultaterne var forbløffende. Selv baggrundsstøjen fra en hospitalsgang var nok til at forvirre nogle af de lægestuderende, når de skulle bedømme højre-venstre. Det havde endnu større indvirkning, når de blev stillet en række spørgsmål, mens de skulle skelne mellem højre og venstre. Aflednings-effekten var større for ældre og kvindelige studerende.  Personers evne til selv at bedømme, om de var gode til at skelne højre fra venstre, var tit også upræcis. Mange af de studerende mente selv, at de var gode til at skelne mellem højre og venstre, men når de blev objektivt vurderet, stod det klart, at det var de ikke.
Hjælpeteknikker hjælper ikke altid
Mennesker, der har svært ved at skelne mellem højre og venstre, udvikler ofte deres egne hjælpeteknikker. For eksempel ved at lave et 'L' med deres venstre hånds tommel- og pegefinger for at indikere, at det er venstre hånd. Det ser dog ud til, at metoderne kan være fejlbarlige.  Sundhedssektoren bliver nødt til at undervise i, hvor stor en udfordring det kan være for nogle mennesker at skelne mellem højre og venstre, og hvor stor indvirkning forstyrrelser kan have på så vigtige bedømmelser. Vi er nødt til at udvikle strategier, som reducerer fejlsituationer, og at gøre studerende og lærere opmærksomme på, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at være højre-venstre forvirrede.
 
Ofte er folk i risikogruppen ikke klar over, at de har et problem, så man kunne tilbyde at tjekke deres evne til at skelne højre fra venstre - for eksempel gennem psykometriske tests, altså en standardiseret måling af en specifik mental præstation.  De personer, der viser sig at være dårlige til at træffe højre-venstre beslutninger, ville så i det mindste være blevet gjort opmærksomme på denne svaghed, så de kan være ekstra varsomme i visse situationer.  Begrænsingen af forstyrrende elementer er særlig vigtig. Piloter skal afholde sig fra unødvendige samtaler de kritiske faser af en flyvning for at undgå unødige forstyrrelser. Sådanne cockpit-regler og andre strategier ville fint kunne tilpasses sundhedssektoren.

tirsdag den 23. juni 2015

Bloksbjerg i sikker stil !

Bare en kort kommentar til aftens afbrænding - Set fra den skkerhedsmæssige vinkel.

Pas på med at belønne !

Det kan være en rigtig dårlig idé at belønne sine børn for at lave lektier eller dyrke fritidsaktiviteter. Hvis man til gengæld giver dem belønning for deres præstationer i et computerspil, så begynder de måske at spille mindre. Forskning viser nemlig, at når vi først har fået penge for vores præstation i en interessant opgave eller aktivitet, så kan det ødelægge vores lyst til at deltage i aktiviteten bagefter.

Det usædvanlige fænomen kaldes 'underminerings-effekten' og går stik imod både almindelig fornuft og økonomisk teori - og imod den belønnings logik, som findes på både arbejdspladser og i folkeskoler. For at blive klogere på fænomenet, har en gruppe japanske forskere nu undersøgt, hvordan det mærkelige fænomen ser ud i vores hjerne.
1, 2, 3, 4...
Det japanske studie er netop blevet offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
I forsøget blev de japanske forsøgsdeltagere delt op i to grupper, som begge skulle udføre samme opgave: Et stopur blev sat i gang, og deltagerne skulle stoppe uret efter præcis 5 sekunder.
Den ene gruppe fik en økonomisk belønning på omkring 12 kroner, hver gang deltageren stoppede uret på det rigtige tidspunkt, mens den anden gruppe fik et engangsbeløb uden nogen relation til opgaven eller deres præstation. Da forsøget var ovre, fik alle deltagerne en pause på 3 minutter, hvor de frit kunne vælge, om de ville bruge ventetiden på stopurs-testen eller ej.
Kortlægning af fænomenet
Det viste sig, at de deltagere, som var blevet belønnet for deres præstationer i testen, var langt mindre tilbøjelige til at lege videre med stopurs-testen efterfølgende end kontrolgruppen. Det er ikke første gang, at underminerings-effekten bliver dokumenteret, men de japanske forskere ønskede ikke bare at bekræfte det irrationelle fænomen, det ville også forstå den bedre.
Derfor brugte de hjerneskanninger til at undersøge, hvordan fænomenet tog sig ud i hjernen. De lavede skanningerne med en fMRI-skanner, som kan måle blodtilstrømningen - og dermed aktiviteten - i hjernens forskellige områder. Da forskerne sammenlignede hjerneaktiviteten hos de to forsøgsgrupper, fandt de en række interessante spor af underminerings-effekten i den ene gruppe.
Indre og ydre belønninger
»Hjerneskanningerne undersøger fordelingen af iltindhold, som på en kompleks måde hænger sammen med neural aktivitet, i hjernen i de to specifikke tilstande, og der findes en forskel. Det er i sig selv interessant,« siger Klaus Bærentsen, som forsker i neuropsykologi ved Aarhus Universitet.
Penge svækker indre motivation
Resultaterne får de japanske forskere til at konkludere, at hjernens værdisætning af ydre og indre belønning ikke er uafhængig af hinanden, men påvirker hinanden. Ifølge forskerne viste studiet, at når hjernen først havde vurderet stopurs-opgaven ud fra en ydre, økonomisk belønning, så blev den indre værdi efterfølgende undervurderet.
Hjerneforsker Klaus Bærentsen pointerer, at fMRI-skanninger ikke er nogen fuldstændig beskrivelse af, hvad der sker i hjernen, og at man i neuropsykologien stadig ikke er helt sikker på, hvordan hjerneskanninger kan og bør tydes. - »Det betyder selvfølgelig ikke, at den her type undersøgelser er fejlagtige, værdiløse eller sådan noget. Men det betyder, at man også her skal vide, hvad man har med at gøre, hvis man vil forstå, hvad det er man får at vide,« siger Klaus Bærentsen.
Uheldig belønningskultur
Ifølge Klaus Bærentsen er der en omfattende brug af økonomiske incitamenter forskellige steder i samfundet, hvor der skal løses opgaver, og det kan altså vise sig at have uheldige konsekvenser, fordi vores hjerne ikke opfører sig, som man kunne forvente. - »Men selvfølgelig skal folk have noget for at yde en indsats. Jeg vil derfor ikke sige, at belønninger er skadelige, men en på længere sigt produktiv brug af dem kræver mere omtanke, end der ofte ligger bag. På den måde bliver det nogle gange til en skadelig praksis,« siger Klaus Bærentsen.

Selvom det virker pædagogisk korrekt at belønne børn for deres præstationer med skolearbejdet, så skal man passe på, fordi belønningerne kan fratage børnene deres motivation, så snart der ikke er belønninger i vente. Og når det gælder arbejdsmarkedet, så kan det også tyde på, at belønninger er et problematisk middel, når det gælder om at få folk til at arbejde mere eller bedre. De japanske forskere håber, at deres resultater kan give et indblik i nogle af de faldgruber og begrænsninger der findes, når det gælder om at motivere folk ved brug af belønninger.


( Nu ved jeg snart ikke........ Jeg har ellers altid troet at belønning øgede lysten til at gøre en indsats, men nu ser det ud til at det ikke altid hænger sådan sammen. Om jeg har gjort noget forkert i forhold til mine børn og skolelektier. Det tror jeg alligevel ikke. Jeg har altid sagt at belønningen ligger i tilfredsheden med at lave sit arbejde godt. Og at lige lektielæsning sjælden var en fordel for mig som betaler - men er stor fordel for bønene senere hen i livet )

mandag den 22. juni 2015

Så galt går det nok ikke !

Selvom ferien allerede er planlagt, så kan chefen for en arbejdsplads godt udskyde feriedagene for en medarbejdere. "Hvis man ikke har påbegyndt ferien, kan der være væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn, som det hedder i loven, der gør det nødvendigt at ændre en ferie, som ellers er fastlagt," siger Lars Bruhn, advokat i arbejdsgiverforeningen Dansk Industri, DI. Det er en regel, der bruges sjældent, og derfor kender mange medarbejdere ikke til den. Men en situation, der kan opstå, er, at en generator for eksempel bryder sammen i et frysehus, og varerne skal reddes. Det skal dog være en udefrakommende omstændigheder, som chefen ikke selv er herre over. Han eller hun kan således ikke sige ja til en større ordre, og udskyde planlagt ferie af den årsag.
 
( Jeg kan ikke huske at vi har brugt denne regel på nogen af de steder jeg har været, men man må nok stadig have den i tankerne. For ofte er det næsten umulig at planlægge, når ens virksomhed holder åben hen over sommeren )

Danish expressions and how to use them !

I have moved house and survived (just). It was touch and go for a while but two weeks in, I can now work the boiler and locate clean pants in an emergency. We’ve moved to a different map-bump of rural Jutland, marginally closer to what can be loosely termed ‘civilisation’, but my new hometown is an eclectic place. On Friday, I popped out to buy milk and encountered a teen marching band, competing to be heard above the dulcet tones of a Salvation Army choir and a local DJ playing something loud about ‘pole grinding’ outside a toyshop on the high street. All at three o’clock in the afternoon.
 
A new neighbourhood offers fresh opportunities to engage in my favourite sport, one that doesn’t involve Lycra, poles or moving for prolonged periods: people watching. And just as importantly, listening. But since most people around me speak Danish, this activity still requires some fairly specialised equipment, namely Google Translate and a patient barista prepared to indulge the ‘crazy English woman who asks all the questions’.
 
Sitting in my favourite cafe, I hear the usual “tak for kaffe” - or “thanks for the coffee” – but notice that the speaker hasn’t just been given a mug of something rejuvenating. Instead, she is exclaiming, with big hand gestures, to a group of friends, over a PowerPoint presentation on her laptop. She says it again, slaps her hand on the table, and guffaws. Either this woman is telling a prolonged anecdote about a coffee transaction that isn’t nearly as funny as she thinks it is, or I’ve missed something. Neither of these options being improbable, I seek expert advice.
 
“Does tak for kaffe always mean what I think it means?” I start, unsure, the next time Patient Barista is passing.  “That depends,” she whispers conspiratorially, “on what you think it means.”  - “Right.” I don’t know where to go from here. Fortunately she takes pity on me.  - “It can also be something you say when surprised, like, ‘Oh my god.’ You know?”


 
I squint at her for a moment as if to say, "are you joking?" She looks at me as if to say, "I could not be more serious. Now please stop BOTHERING me…" then moves off to the milk-frothing area.
Still reeling from this revelation, I start to wonder how the Peanuts comic strip translates into Danish (with Charlie Brown interjecting that he’s grateful for his caffeinated beverage every few frames?) and how many other sayings I might have missed during my not-at-all-scientific two-year reconnaissance mission to date.
 
Every culture has its own proverbs that express a basic human truth through some sort of practical, often archaic, experience. They can offer useful advice about how to live your life or tell you something about the culture they come from. My adopted homeland, I discover from the tirelessly helpful people at Expat in Denmark, is no exception. Take food, for example. The main sources of sustenance in Denmark (aside from the ubiquitous pork) appear to be carbohydrates and liquorice. And so Danish proverbs reflect this. Being told to “spis lige brød” or "eat some bread” means you need a time-out to calm the heck down. As someone who’s done extensive research into the comforting, soporific effects of carbohydrates, this seems wholly sensible.
 
To hyppe kartofler is the Danish saying for “earth-up potatoes” and means that someone’s pushing their own agenda – presumably because they’re being industrious enough to get out there and dig to make things happen. Oh, and if you need a pick-me-up after all those carbs, you just need to head to your nearest slik store (sweet shop) to pick up some of the black stuff – because being “up on the liquorice” (op på lakrids) means you’re busy and full of energy.
 
The body is another source of wise maxims in the liberal land of Nord. To have your “bum in the surface of the water” (have røven i vandskorpen) means you’re stuck in a tight corner – presumably with an uncomfortably cold, wet bottom.
 
If you find yourself caught with your “hair/beard in the mailbox” (håret/skægget i postkassen), you have a tricky problem (obviously) or you’re about to be found out. Both conundrums could doubtless be avoided if only you’d “stuck a finger in the soil” (stikke en finger i jorden) to get the measure of the situation before you took action. Should you find yourself with uncomfortably trapped hair, you just need to få hul på bylden or “lance the boil” (lovely), to get things moving in the right direction. You’re welcome.
 
As you might expect from the country that supplies much of the world its bacon and brought us Marius-gate, animal motifs also feature heavily in Danish dictums. A windy day can be described as “blowing half a pelican” (det blæser en halv pelican – here’s hoping it’s not the beak half) and rural Danes will allude to a faeces-hitting-the-fan type scenario as a “cow on the ice” (ko på isen). The lesson? It can get pretty damn cold but if you haven’t got your livestock prepared, you’re done for.
Enlightened, I’m off to stick my finger in the ground, eat some liquorice, keep my hair well clear of post-boxes and give all expanses of open water a wide berth. Just to be on the safe side. If I make it, I’ll see you again next time.
Helen Russell’s new book, The Year of Living Danishly is out now.

søndag den 21. juni 2015

Ashland - Wisconsin !

Best Western Ashland Wisconsin.  Et anbefalingsværdig sted at overnatte. Byen i sig selv en nok ret død. Men området, med en overvældende natur og  de store vidder kan næsten tage pusten fra en.

Speedway in Grand Forks North Dakota





I have a colleague who is deeply involved in speedway in Grand Forks. and I am also deeply fascinated by these race cars, so it was quite natural that Friday night was to watch the race at the local track. - This night was very special. Series of Outlaws was on the pitch and was run really fast. There were race people from lot of states around US.
 

 
A great mix of Noise - Dust - beer - burger and people who were extremely eager to cheer on their favorite. One of the great experiences of a Dane, is when the race starts. All raise and the national anthem is sung. At the same time the American flag was taken of a ride around the field by the localhome guard. - This shows me that Americans are a proved by bieng an Americans. We in Denmark could learn someting here.

Lykkelige Danmark !

Græsset er ikke grønnere på den anden europæiske side. I hvert fald er danskerne blandt den lykkeligste top i Europa. Det viser nye tal fra Eurostat, der er EUs statistikorganisation. Sammen med vores svenske og finske naboer har vi nemlig scoret førstepladsen over lykkelige europæere. Tallene kommmer i forbindelse med, at det i dag er FNs internationale lykkedag, der skal bruges til at markere, at lykke er vigtigt i alle menneskers liv, og at alle skal have retten til at følge deres mulighed for lykke.
 

Tak til velfærdsstaten

Der er flere faktorer, der spiller ind, når man måler lykke. Det er blandt andet vores helbred, økonomi og sociale relationer, der er med til at bestemme, hvor lykkelige vi føler os. Men særligt en ting er med til at hive vores mundvige opad herhjemme: - Den danske velfærdsmodel er rigtig dygtig til at reducere årsager til ekstrem ulykke, siger Meik Wiking, direktør for Insituttet for Lykkeforskning.
Man bliver nemlig ulykkelig af manglende adgang til sundhedsydelser, eller hvis man går en usikker økonomisk fremtid i møde. - Det med at miste sit arbejde er uden tvivl en af de værste ting, der kan ske for folks lykkeniveau, siger han
 

Græsk krise er skyld i ulykke

Normalt er det de tidligere sovjetiske lande, der er de mest ulykkelige. Men i år er Grækenland havnet nederst på listen - kun overgået af Bulgarien. Og det er på ingen måde en overraskelse ifølge lykkeforskeren. Den økonomiske krise i Grækenland har nemlig resulteret i stor arbejdsløshed, og det har sat sine tydelige spor på lykken. - Det handler selvfølgelig om tab af indkomst. Men det handler også om tab af identitet. Typisk taler man med folk om, hvad man laver, og hvis det svar er ingenting, så smitter det af på lykken, siger Meik Wiking.
 

Flere penge er ikke lig med mere lykke

Selvom penge og lykke hænger uløseligt sammen, så er flere penge ikke lige med mere lykke. - Det er det at være uden penge, der er genstand til ulykke for mange mennesker, siger han. Og tilføjer: - Fordi der følger så mange usikkerheder med, når økonomien er dårlig. Omvendt bliver over halvdelen af os ikke lykkeligere af flere penge, hvis vores naboer er rigere end os. - Undersøgelser viser, at vores lykke også hænger sammen med vores position i forhold til det sociale hieraki.

- Altså det er godt med en Ferrari i garagen, men hvis naboen har tre, så er det lige pludselig ikke så godt, siger han.

lørdag den 20. juni 2015

This week sign !

Nice record - That I believe count for 
the rest of the world too !

fredag den 19. juni 2015

Øl på papflasker !

I fremtiden kan du drikke din kolde Carlsberg af en flaske, der er lavet af papmache. Sammen med emballagevirksomheden EcoXpac og ølgiganten Carlsberg er forskere på DTU nemlig gået i gang med at udvikle en bionedbrydelig flaske af papir, skriver DTUavisen.
 
»EcoXpac har en meget lovende proces. Men problemet er lige nu, at det tager meget lang tid at lave en flaske. For at kunne leve op til Carlsbergs krav har vi brug for, at det kun tager seks sekunder at lave en flaske. Samtidig skal vi sikre, at energiforbruget holdes lavt, ellers er den ikke bæredygtig,« siger Thomas Howard, der er lektor på DTU Mekanik og med til at udvikle flasken, til DTU avisen.
Hvis papirflasken skal kunne indeholde øl, skal den kunne leve op til mange krav. Den skal produceres, så låget og flasken kan holde til trykket fra kuldioxid, samtidig med at den skal kunne holde til at blive transporteret og stablet, uden at den risikerer at gå i stykker.
 
Men den største udfordring er, at flasken skal være hurtig at producere, hvis den skal kunne leveres i de mængder, som Carlsberg har brug for. Papirflasken udvikles som et miljøvenligt alternativ til plastikflaskerne. Og forskerne fra DTU forventer at være færdige med flasken inden for de tre år, som projektet varer.  - »Hvis det går, som vi regner med, så tror jeg, vi kan nå det. Og jeg vil elske om tre år at kunne drikke øl af en papirflaske,« siger Thomas Howard.
 
Fantastisk ide - Hvis Carsberg kan lave disse "flasker" -vil de være verdensførende indenfor emballage. De vil have et fantastisk reklame mulighed og Danmark kan igen - Igen fremstå som et inovativ land med miljø for øje.
 
 

torsdag den 18. juni 2015

San Francisco i front !

Om fem år skal alt affald i den californiske storby være flyttet fra lossepladsdeponering til genanvendelse. En smuk fortælling at være en del af, siger projektchefen, der kæmper for omstillingen. For at nedbringe indholdet i de sorte containere indfører storbyen gradvist påbud til producenter om at indrette deres produkter, så de kan indgå i kredsløbet - hvilket i flere tilfælde indebærer reelle forbud mod bestemte produkter. F. eks. har man vedtaget, at brugen af plasticflasker til vand skal ophøre, ligesom man har forbudt emballager af opskummet polystyren såsom flamingo samt engangs indkøbsposer af plast.

San Francisco har vist vejen på mange gode miljøtiltag: Vindmøller - El biler og strømbesparende tiltag. Nu er de så gået i spidsen på affaldsområdet. Jeg er speciel imponeret af deres tanker om forbud mod plastflasker med vand og engang plastposer. Her kunne Danmark sagtens lærer noget

onsdag den 17. juni 2015

Flagermus på min vej !

 
Flagermusen er i dag stort set fredet over alt i Europa. Mange lande – blandt andet Danmark - arbejder for at beskytte det lille, flyvende pattedyr og sørge for, at dets levesteder og spisekøkken bliver bevaret. Tidligere har man troet, flagermus blev tiltrukket af gadelys, fordi der ofte kredser store sværme af insekter omkring lamperne, så insekterne bliver et let bytte. Nu viser engelsk/irsk forskning, at man bør overveje at slukke for gadebelysningen, hvis man vil beskytte flere almindelige flagermus-arter.
 

Mindre aktive i oplyste områder

Det er forskere på University of Exeter, der i samarbejde med Bat Conservation Ireland har kigget nærmere på gadelysets betydning for flagermus. Læs også: Flagermus blokerer hinandens lyd i konkurrencen om føde Man har undersøgt 265.000 flagermus-kald på over 600 lokationer. Det viser sig, at flagermus generelt var mindre aktive i områder, der var oplyst af gadebelysning end i mørklagte områder, selv om selve bestanden af flagermus var lige stor i begge typer områder. Fx var den meget almindelige flagermusart i Storbritannien 'pipistrelle' kun mere aktiv på områder med gadelys, hvis der også var en masse skygge fra træer eller levende hegn.
 

Blændet når de flyver fra mørke til lys

Selv om flagermus ofte bliver beskrevet som blinde, har de gode øjne, der er tilpasset dårlige lysforhold. Derfor bliver de blændet af skarpt lys, ligesom når vores øjne skal tilpasse sig mørket, før vi kan se noget, når vi går fra lys til mørke. Læs også: Flagermus bruger kæmpeblade som høreapparat - Derfor kan gadelyset påvirke flagermus’ evne til at navigere, og det kan være forklaringen på, at deres evne til at jage insekter bliver reduceret i oplyste områder. Så selv om vi ser en flagermus flyve rundt og rundt om en gadelampe, kan det være, at den kæmper for at fange noget, forklarer Dr Fiona Mathews fra University of Exeter. - Over de seneste årtier er antallet af gadelamper og oplyste områder steget enormt. Vi benytter også kraftige lamper til at oplyse udendørsarealer omkring vores huse. Vi har hårdt brug for at vende denne tendens, siger hun.
 

Af  - Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B.
 
( Jeg ser tit små flagermus omkring mit hus - Jeg tror at de bor i skoven tæt på. De er selvfølgelig svære at følge i mørket, men når de sværmer omkring lygtepælene, så ser de flotte ud. )

tirsdag den 16. juni 2015

Pas på dig selv på nettet !

Her er en god guide - Lavet af

Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte' - Sådan lyder et hyppigt hørt udsagn, når snakken falder på overvågning. Men kampen mod snageriet handler slet ikke om at skjule sig. Den handler om at sikre sig retten til selv at bestemme, hvornår man vil dele sit liv - og hvornår man hellere vil være privat.
 
Heldigvis er der efterhånden ganske mange værktøjer, der på let vis kan hjælpe til et bedre privatliv på nettet. Ingen af dem er perfekte - og listen, du finder her, er slet ikke nok. Det er nemlig også en forudsætning, at man bruger nettets tjenester med omtanke - især de gratis tjenester, for her betaler man ofte med sit privatliv. Denne liste dækker kun værktøjer til din computer, du kan bruge til at beskytte dig mod kommerciel overvågning. Læs også: Guide: Sådan tager du kontrol med dine apps snagen
 

Cookies og tracking

Cookies er ikke i sig selv farlige og bruges til mange nyttige ting. Men trackingcookies kan være uønskede - det er dem, der holder øje med hvad du laver og sørger for, at du ser reklamer for sko allevegne på nettet, hvis du har købt et par sko i en netshop. De er dog lette at slippe af med. Det kan du gøre på flere måder. -
 
Slå dem fra
Under indstillingerne i din browser, kan du slå tredjepartscookies fra. Disse cookies (små tekststumper, der kan samle data om dig), stammer ofte fra annoncenetværk på de sider, du besøger - altså fra 'fremmede', du ikke ved, hvem er, og som du ikke nødvendigvis har lyst til at invitere ind i dit liv. Dette er dog ofte en hårdhåndet metode, der betyder, at fx. borger.dk ikke virker nær så godt som tiltænkt.Nogle browsere kan, også under indstillingerne, sættes til at kun at beholde cookies, indtil du afslutter programmet. Vælger du denne mulighed, bliver der ryddet lidt op, hver gang du lukker ned.
 
- Brug et plugin
Der findes flere plugins, der hjælper dig med at fjerne tracking. Ghostery er et godt eksempel - men Ghostery er ikke for begyndere. Et anden god udvidelse er disconnect.me, der er open source og skabt af en tidligere Google-ansat. Disconnect.me blokerer for mange trackeres muligheder for at hente data om dig. Begge er gratis.
 
- Pas på de sociale knapper
Hver gang du ser en 'like'-knap et sted på nettet, kan Facebook registrere hvor du er, også selv om du ikke trykker på den. Dermed er du reelt overvåget stort set hele tiden. Facebooks knapper kan dog let fjernes med udvidelsen Privacy Badger, der findes til både Firefox og Chrome. Udvidelsen udvikles af privatlivsorganisationen Electronic Frontier Foundation, der også står bag den umådeligt anbefalelsesværdige udvidelse, 'https everywhere'.

- Stol ikke på spor-mig-ikke
I USA forsøgte man for et par år siden at lade internetindustrien selv finde en løsning på problemerne i stedet for at lovgive. Løsningen blev Do Not Track-knappen (spor mig ikke), der findes i mange browseres indstillinger. Ordningen er frivillig, overtrædelse er straffri, og derfor er der selvfølgelig ingen, der respekterer den. Du skal som udgangspunkt regne med, at det overhovedet ikke beskytter dig, selv om det selvfølgelig ikke skader at sætte flueben i feltet. Det hedder ofte noget i stil med: 'fortæl websites at jeg ikke vil spores' eller noget tilsvarende.

- Firefox har det indbygget.
Browseren Firefox kommer med indbygget trackingbeskyttelse, omend funktionen fortsat er ret ny og ubeskrevet og derfor nok ikke bør stå alene. Skriv about:config i adresselinjen, klik ja til at være forsigtig, scroll ned til 'privacy.trackingprotection.enabled' og skift værdien til højre fra 'false' til 'true'. Luk herefter vinduet.
 

Din browser

Safari laves af Apple. Chrome laves af Google. Internet Explorer laves af Microsoft. Så vil du virkelig lægge afstand til kommercielle interesser i dit netsurferi, er der en nem vej udenom: Den frie open source-browser Firefox, der ikke ejes af nogen, men udvikles af private og udgives af en fond. Firefox rummer en række funktioner, der gør det lettere at beskytte sit privatliv, herunder en stor samling af smarte plugins (se ovenfor)
 

Sociale medier

Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og alle de andre er ofte rene mareridt privatlivsmæssigt, endda selv om du ikke bruger dem så meget. Facebook giver dig fx gode muligheder for at styre, hvad andre kan se på din profil - men du har ingen beskyttelse mod virksomheden bag Facebook, og du aner heller ikke, hvor dine oplysninger reelt havner, hvis først de ligger ude på et socialt medie. Samtidig har du ved oprettelsen af profilen afskrevet dig store dele af din ret til at være privat. Det gjorde du, da du accepterede brugerbetingelserne, som ofte er helt umulige at læse og forstå, og som ofte ændres uden at man opdager det.
 
Flere sociale medier arbejder sammen med såkaldte databrokere, hvor adgang til data om dig udveksles med andre, så du kan få ekstra mange reklamer. Facebook er for nylig blevet sagsøgt i et historisk stort gruppesøgsmål i Østrig for at overvåge folk via 'like'-knapperne, du ser rundt omkring på nettet - et fænomen, Facebook selv har anerkendt, omend nedtonet.
 
Mange har gennem tiden anbefalet, at man bruger falsk navn og identitet på sociale medier, men det er tvivlsomt, om det virker. Fordi de sociale medier hele tiden kan kigge med i dit liv, dine venners liv, dine chats og dine private beskeder og en masse anden data om dig, er det med stor sandsynlighed en illusion at tro, at man kan beskytte sit privatliv herinde, uanset om man vælger et falsk navn. Vil du beskytte dig mod overvågning fra sociale medier, er der kun en medicin, der virker: Slet profilen og se dig ikke tilbage. Husk i øvrigt på, at sociale medier er meget andet end Facebook. Også løbe-apps og dating-apps samler bunkevis af data om dig. Et enkelt alternativ er netværket Diaspora, der ikke lurer på dig, men som til gengæld heller ikke har så mange brugere.
 

Google - og din søgemaskine

Google er kongen af nettet og næsten alle benytter selskabets tjenester på en eller anden måde. Derfor ved Google ufatteligt meget om dig - data, der er samlet ind fra alle selskabets mange tjenester som YouTube, Android-telefoner, Chromebooks, Google Maps, Gmail og mange, mange andre. Google giver selv brugerne mulighed for at tjekke, hvor meget data, selskabet gemmer om dem. Det kan man se på Googles Dashboard, men det er tvivlsomt, om dashboard viser alt, Google ved om dig. Hvis du er logget ind på din Google-konto, kan du se mange af de data, Google har samlet ind om dig. For eksempel hvor du har været eller hvad du har søgt på. Google har også selv udgivet en privacy-guide, der kan findes her

Vil du helt ud af Google, har selskabet lavet en tjeneste, kaldet Takeout, hvor du kan få alle dine data ud og derefter lukke din konto. Hvis du har en Chromebook, er du så at sige spærret inde i Googles univers, og så er der ikke meget andet at gøre end at acceptere det - eller købe en anden PC.
 
- Alternativ søgemaskine
Vil man beskytte sig mod dataindsamling hos Google, er man kommet på noget en opgave, og der er nok ikke nogen vej uden om, at stoppe med at bruge selskabets mange tjenester. Her er søgemaskinen blandt de letteste at skifte ud, for både Duckduckgo.com og Startpage.com markedsfører sig som mere privatlivs-orienterede alternativer til Google, der ikke samler data om dine søgninger. Søgeresultaterne hos Startpage minder mest om dem, Google finder frem.

- Alternativ korttjenste
Google Maps er en solid tjeneste - men der findes alternativer. Nokias Here Maps er blandt de bedste, der også giver stemmestyret navigation til Android og iPhone. Ellers er openstreetmaps.org god, og den kan du bruge anonymt.

- Alternativ mail
Nettet bugner af mailtjenester, og det er umuligt at sige noget generelt om dem. Hos Googles Gmail er det velkendt, at ens mail blive autoscannet for nøgleord, der benyttes til at vise annoncer - og generelt gælder det, at ingenting er gratis, heller ikke mailtjenester.
Hvis du er bekymret for, hvad dine mails og data bliver brugt til, koster det heldigvis ikke mange kroner at få en dansk betalings-mail, typisk omkring 10-15 kroner om måneden. Her er du ofte bedre sikret mod kommerciel datafangst - omend det ikke er garanteret.
 

Din identitet

Hver gang du opretter dig, registrerer dig, svinger kreditkortet eller på anden vis idenficerer dig på nettet, afgiver du data, der kan bruges til at genkende dig. Det er der heldigvis råd for. Du kan få hjælp til at lave en solid falsk profil på nettet på sites som fakenamegenerator.com, men du kan også komme langt med et plugin som Blur.

Blur hjælper dig med at maskere dine mailadresser, så du aldrig behøver opgive din rigtige mail til nogen. I stedet får du en engangs-mailadresse, som Blur holder styr på. Mails, der sendes hertil, videresendes så automatisk til din rigtige emailadresse. Får du spam, kan du bare blokere den berørte engangsadresse. Blur indeholder også en premium-version, hvor du kan skjule dit kreditkortnummer, hvilket dog er mest relevant for amerikanske brugere.

Det er generelt en god vane at være hygiejnisk med hvor ens data ligger. Over tid opretter man sig ofte vidt og bredt - og glemmer at lukke kontoen igen, når man ikke bruger den længere. Men på nettet købes og handles virksomheder hele tiden, og pludselig kan der være nye ejere af ens gamle profiler, der ikke har samme moral som dem der var der., da man oprettede sin konto. En rigtig god oversigt over hvordan man sletter sin konto forskellige steder på nettet, kan findes her.