Sådan er det hvert år, for kyndelmisse, er ikke som så mange andre mærkedage knyttet til månens faser. I stedet har kyndelmisse fra gammel tid ligget lige her hvor vinterens hjerte er stærkest og denne placering i årets hjul var så vigtig for fortidens bønder at de gjorde kyndelmisse til vinterens midpunkt og en vigtig dag for varsler og status. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for den særlige lysmesse der blev holdt 2. februar (”candelarum” for lys og ”missa” for messe). Ofte ser man Kyndelmisse omtalt som Kjørmes, en yderligere forsimpling af Kyndelmisse og som Kjørmes-Knud der betegner hårdt vintervejr (kyndelmisse-knude).
Kyndelmisse betyder kærtemesse eller lysenes messe og er opstået i det jødisk-kristne samfund hvor en kvinde var uren de første 40 dage efter fødselen af en dreng (80 dage hvis det var en pige). På den fyrretyvende dag blev kvinden after ledt ind i menigheden. I pagt med denne tradition fejrede de tidlige kristne Jomfru Marias renselse og Jesubarnets fremstilles i templet. De første vidensbyrd om kyndelmisse er fra tiden omkring år 385 hvor man i Jerusalem holdt Marias renselsesfest 40 dage efter Helligtrekongersnat, den 6. Januar. Denne nat regnede man nemlig for Kristus fødsel. Den romersk katolske kirke flyttede siden Jesus fødselsdag og med den kyndelmisse til den 2. februar og denne dag har man siden holdt fast ved. Når Marias renselsesfest er blevet til lysmesse skyldes det Simoeons ord om at Jesus skulle være et lys til at oplyse hedningene. Derfor valgte man på denne dag at gå i store lysprocessioner og at indvie alle de vokslys der skulle bruges i kirken. Bekvemt nok afløste dette ritual det tradtionelle hedenske renselsesritual hvor man netop i februar gik omkring i Roms gader med tændte fakler for at rense byen for smitte og ondskab.
Fortidens bønder levede på et spinkelt eksistensgrundlag underlagt årstidernes luner og havde derfor altid behov for hellig magi og varsler, der kunne forudsige fremtiden. For dem blev kyndelmisse en vigtig mærkedag. For den danske bonde var lysfesten i Kirken ganske sikkert et vidunderligt og usædvanligt skue, men nok så vigtigt var det på denne dag at sikre sig at der var mad og brændsel til resten af vinteren. Derfor skulle man på denne dag hvor halvdelen af tiden mellem efterår og vår ansås for hengået tjekke om man nu også havde halvdelen af sit forråd tilbage. De lys de blev velsignet i kirken til kyndelmisse blev af almuen tillagt enorm værdi, ja de var nærmest betragtet som relikvier, der kunne indgå som helbredende ingrediens i alverdens lægemidler. Til alle store mærkedage tog bondesamfundet varsler. Således også til kyndelmisse hvor der var mange (og nogen gange modstridende) måder at spå om det år der skulle komme. Se nogle af spådommene her. Kyndelmisse var en højtid og blev fejret med gilder hvor man spiste den mad der også blev serveret til jul, gerne retter med flæsk og de altid højtelskede æbleskiver og pandekager. Rundt om i landet har det varieret noget hvad man spiste til kyndelmisse men alle steder er der blevet drukket rigeligt af både øl, brændevin og kaffe.
Kyndelmisse i vore dage
Kyndelmisse blev afskaffet i 1770 sammen med en række andre helligdage og er i mange år kun blevet fejret ganske få steder. De seneste år er der imidlertid flere og flere, der er begyndt at markerer dagen. Kirkerne gør det med lysmesser og almindelige travle hverdagsmennesker mødes i private lyshav til pandekagegilder hvor der synges kyndelmisse sange som ”sneflokke kommer vrimlene”, ”I sne står urt og busk i skjul” og ”Det er hvidt derude”. Det er hyggeligt at mødes ganske uhøjtideligt sådan en aften i vinterens hjerte og på en eller anden meget romantiseret måde føler man sig lidt i slægt med fortidens bønder. Til de moderne kyndelmisse fejringer er det overalt kutyme at spise pandekager og tænde lys. På Fejø hvor vi i mange år var så heldige at blive inviteret til kyndelmissefest foregår det meget enkelt ved at alle medbringer noget lækkert at komme i pandekagerne samt et lys med lysestage pr. person. Værterne sørgede så for pandekagerne og på den måde kan kyndelmisse blive en overkommelig hverdagsfest. Har man mod på mere leg er det oplagt at lege nogle af de gamle bondelege, at danse eller måske at arrangerer et lille pandekagekapløb.
Oplysningerne om Kyndelmisse er delvis baseret på Børge Jensen: Kyndelmisse i tekst, tegning og foto (Horsens Sparekasse, 1981). - Og trukket fra www.badut.typepad.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar