torsdag den 14. februar 2013

Danske mænd ser mest på brysterne !

Danske mænd kan i særlig høj grad ikke holde øjnene fra kvinders bryster. Det afslører et nyt stort internationalt studie. Mænd og kvinder fra syv forskellige lande har set på et fotografi af en kvinde. Imens målte forskere, hvor på billedet deres øjne hvilede – og i hvor land tid. Resultatet var ikke til at tage fejl af. - »Der er en helt klar forskel på mænd og kvinder på tværs af lande. Mænd så på brysterne i 37 procent længere tid. Og danske mænd var dem, der kiggede allermest på brysterne i hele verden,« siger manden bag den danske del af studiet, Sune Alstrup, ph.d.-studerende i eye-tracking ved IT-Universitetet.
Infrarødt lys sladrer om mandens drifter
210 personer fra Danmark, Frankrig, England, Spanien, Holland, USA og Brasilien har netop lagt øjne og drifter til det opsigtsvækkende studie. Deltagerne blev sat foran en computerskærm, hvor et foto af en kvinde blev vist i 20 sekunder. Via infrarødt lys – som testpersonerne ikke kunne se – aflæste skærmen, hvilke steder på billedet, de lod øjnene hvile. - »Det infrarøde lys bliver reflekteret i øjets pupil og hornhinde, og en computer regner derefter meget præcist ud, hvor du ser på skærmen.« - »Computeren laver et visuelt billede, man kalder et heat-map. Det viser de områder, der er blevet set mest på,« fortæller Sune Alstrup.

Kvinder ser på ringe – mænd på bryster

Danske mænd har en forkærighed for brystpartiet. Men de danske kvinder overser ikke kavalergangen. De spenderer bare ikke så lang tid på den.
  • Danske kvinder brugte i gennemsnit 2,1 af de 20 sekunder på kavalergangen, mens danske mænd betragtede kavalergangen i 4,2 af sekunderne.
Til gengæld er de danske kvinder i undersøgelsen meget interesserede i kvindens fingerring.
  • Sammen med de engelske kvinder var danske kvinder dem, der bruger længst tid på at studere ringen. Danske kvinder brugte hele 60 procent mere tid end danske mænd.
  • Set på verdensplan bruger kvinder generelt 27 procent mere tid på at betragte kvindens fingerring end mænd gør.
Kvinder: Hun er vulgær
Efter eyetracking-undersøgelsen fik deltagerne udleveret et spørgeskema. Det skulle give forskerne et indtryk af, hvordan de havde opfattet motivet på fotografiet. - »I spørgeskemaet blev personerne spurgt om, hvad de havde lagt mærke til. Det var interessant, at de danske kvinder syntes, at kvinden var ’vulgær’ og ’tarvelig’. Mænd syntes derimod, at hun var ’tiltrækkende’ og ’sexet’.« - »Der var en helt klar forskel på, hvordan de opfattede hende. Kvinderne så hende sandsynligvis som en konkurrent. Det afspejler nok meget godt, hvordan vi ser på vores eget og det andet køn.« - »Det eneste, de enige om, er, at kvinden må være berømt eller magtfuld på baggrund af hendes udseende,« siger Sune Alstrup.
Teknologien afslører løgn
Spørgeskemaet afslørede desuden, at der ikke altid var overensstemmelse mellem, hvad man interesserede sig for på billedet, og hvad man bagefter ville stå ved, man så på. - »Med eyetracking kan vi gennemskue, hvis folk lyver. Nogle mænd er ærlige og siger, at de kigger på brysterne. Andre nedtoner det og taler usandt.« - »I Danmark er mænd er trods alt forholdsvis ærlige i forhold til, hvad de lægger mærke til. De stå mere ved deres fokus på brysterne end gennemsnittet af mænd i verden,« siger Sune Alstrup. Han fortæller, at mænd i nogle lande kan være påvirket af, at de deltager i en test. Derfor undgår de muligvis bevidst at fokusere fokus på brysterne – fordi de synes, det er pinligt. Mænd i Danmark er derimod ikke så pinligt berørt over deres kærlighed til kvindens attributter. Derfor ’tør’ de dvæle ved dem.
Det første skridt på vejen
Studiet af billedet er blot det første i en lang række. - »Det her studie bliver lavet for at afdække, hvad forskellen er på mænd og kvinder, når vi betragter vores omgivelser. Og om der er kulturelle forskelle imellem geografiske regioner.« - »Vi havde slet ikke regnet med, at vi ville få et resultat, hvor Danmark skilte sig ud på den her måde,« siger Sune Alstrup, der ikke kan komme med en forklaring på, hvorfor danske mænd er særligt glade for kvindelige attributter.

Ingen kommentarer: