lørdag den 26. januar 2013

Super samarbejde !

Først på måneden fik en række forskellige virksomheder landet over uanmeldt besøg af SKAT, Arbejdstilsynet og politiet. Der var tale om en fælles aktion, hvor sigtet var unfair udenlandsk konkurrence over for danske arbejdspladser og virksomheder. Aktionen var vellykket og gav pote, var udmeldingen tirsdag eftermiddag fra Arbejdstilsynet, alt imens aktionen fortsat var kørende. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Hasse Mortensen fortæller, at der er aktivitet over hele Danmark, hvor de tilsynsførende fra de tre myndigheder har været forbi forskellige byggepladser og virksomheder, der arbejder inden for gartneri og landbrug. Han tilføjer: "Der er udenlandske virksomheder, som ikke er registreret, og som kan forvente et bødeforlæg. Der er også både udenlandske og danske virksomheder, som ikke har kunnet redegøre for alle de forhold, som SKAT interesserer sig for." ( Jeg syntes at det er SUPER, at myndighederne nu er ved at trævle den underskov af snydere op, der florerer i Danmark. Ikke bare at de nu får flere penge i statskassen - Men også at de kan undgå at vi langsom falder ned på niveau med de sydeuropæiske lande. - Moralsk fordærvelse ligger langt fra dansk kultur )

Ingen kommentarer: