søndag den 30. september 2012

Den røde plads i Helsingør !

Jeg kom lige forbi dette skilt i Helsingør. Nede ved det gamle værft, som nu er ved at tage form som KulturVærftet. - De har beholdt en dal af de gamle bygninger og nænsomt istandsat dem med stål og glas. De havde beholdt det gamle skilt ( Jeg har dem dog mistænkt for at skiltet var rimelig nyt ) - Men skidt med det. Det var lige så meget navnet på skiltet der satte min fantasi igang. Har pladsen navn efter at alle husene på pladsen er røde - Ligger der andre pladser med farvenavne i området, eller hentyder det til at gamle dages værftsarbejdere var meget "røde" - Og det var det perfekte sted at stå, hvis man ville demonstrere over for den tids ledere. Det rigtige sted - Ligger nok HER !

lørdag den 29. september 2012

Små tykke mænd !

De små tykke mænd er en kunst stil jeg er ret fascineret over. Og hver gang jeg støder på dem, skal jeg lige nyde synet. Jeg var på Fyns værket til møde og stødte på disse to "herre" - De var igang med at efterse en gammel turbine. Figurene har en udtryksform der gør dem ret levende. Også selv om de mangler ansigtsudtryk og andet mimik. Der er heller ikke antydning af tøj på mændene, men alligevel er de hverken vulgære eller frastødende. Jeg er ikke sikker på, hvem kunstneren er - Og har nok heller ikke brugt tid på at finde ud af hvem der kreerer sådanne figurer. Jeg nøjes med at beundre deres udtryk og deres stille form for liv. ( De er nok også så dyre, at jeg aldrig kommer i nærheden af at eje en af de " Små tykke mænd"

Det er næsten som om de er fanget i nuet - Og er travlt optaget af deres job !

fredag den 28. september 2012

Når der skal være sjov i gaden !

Søndag blev der for første gang afholdt DM i kontorstoleræs. Konkurrence foregik på Frederiksberg bakke i København. Ideen er fantastisk. Den kræver bare en kontorstol - en styrthjelm og eventuel skinneben / håndledsbeskytter. Den ide skal jeg helt sikker have med til næste gadefest.

Hajer i Danmark !

Det viser sig faktisk, at 17 ud af i alt 466 arter hajer holder til i vores hjemlige farvande; endda også verdens næststørste haj - brugden, der kan blive 12 meter. Denne spidssnudede gigant er en fredelig plankton-spiser. Det gælder i øvrigt også dens 'storebror', hvalhajen, der er verdens største fisk. Den mest almindelig haj herhjemme er pighaj. Men både den og sildehajen er blevet mere sjældne. Heller ikke gråhajen og den småplettede rødhaj ser vi særligt ofte«, forklarer Peter Rask Møller. Generelt har bestandene af hajer det ikke så godt herhjemme, for de fleste hajer bryder sig ikke om brakvand, så de trækker ikke ind i de indre danske farvande. Desuden fanges for mange af dem i net og på liner. »Mange hajer kommer op som bifangst.

Når det gælder de sjældne haj-arter, skal vi helt tilbage til 1937 for at have sikre oplysninger om, at en hammerhaj kom forbi. Den strandede ved Sjællands Odde. Hvor bliver den store hvide haj af? Besøg af den store hvide haj – som er en af de tre arter af hajer, som kan angribe og spise mennesker – kommer vi nok til at vente længe på. Men hvorfor egentlig? Den hvide haj lever ved temperaturer som i de danske have og dens foretrukne menu er sæler, som Danmark også har en del af. »Tja. Det har jeg ikke lige en god forklaring på. Middelhavet er nærmeste sted med en bestand af hvid hajer, men den skrumper ind. Var der en stor sund bestand i Middelhavet, og der blev fødemangel kunne man da godt forestille sig, at nogle af dem trak nordpå«, siger Peter Møller Rask. ( Nu er jeg mere rolig og behøver derfor ikke at starte mine åbenvands svømmeture med 20 pulsslag over normalen inden vi starter )

torsdag den 27. september 2012

Altså Otto Bisgaard !

Når trafiklys viser grønt - Betyder det kør. Viser det gult - Betyder det sæt farten ned. Det er lige omvendt med bananer. Er de gule, så skal man bare fortsætte. Mens grøn betyder, vent lige lidt............ Og er den rød, er spørgsmålet nok: " Hvor i himmelen har du fundet den banan !  ( Dagens citat ved Otto Bisgaard i dansk public service radioen. Ja, de bliver da også mere og mere vovet !  - Man kunne næste hører at han blev rød i hovedet og lidt forsagt. )

IPhone og dårlige arbejdsforhold !


Er du også en af dem der venter spændt på en iPhone 5, som bliver released i morgen. Og drømmer om at få et nyt og lækkert stykke teknologi i hånden. Mens du nu går og fordriver de sidste timer, så kunne du jo tilpas tænke lidt på de mennesker i Taiwan, som har produceret din nye telefon.
Foxconn hedder virksomheden som laver iPhone til Apple En virksomhed der allerede i lang tid har været berømt for at mishandle sine medarbejdere. Firmaet beskæftiger over 80.000 mennesker og mange af dem arbejder under forhold som vi slet ikke kan forestille os. Overtid på 100 timer om måneden er ikke unormalt, og betalingen for disse timer falder kun, hvis man har nået sine kvote mål. Ellers reduceres betalingen. Nogle gange til ingenting. Flere af deres medarbejdere er hyret ind gennem job agenter. Således at virksomheden ikke behøver at betale syge penge eller forsikring i forhold til arbejdsskader. Nu kunne du jo tænke: " Jamen telefonen er da dyr  nok" - Men her bliver du ført bag lyset. Fortjenesten ligger ene og alene ved Apple. Nogle steder har Foxconn endda fået de lokale skoler til at udskrive skolebørn til en slags erhvervspraktik i virksomheden. Børnene indgår dog som almindelig arbejdskraft, men får intet ud af deres arbejde. 
Skulle du nu have fået lidt dårlig samvittighed, så mener jeg faktisk at det er i orden - -. Er du fuldstændig upåvirket, er du nok en af dem jeg vil kaste et blik efter, hvis jeg møder dig på gaden med din nye telefon.  








onsdag den 26. september 2012

Sven Hazel - Min drengetids forfatter !

De Fordømtes Legion er historien om en dansk soldats prøvelser og lidelser i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Og det blev startskuddet til at jeg lærte Sven Hazel at kende. På det tidspunkt var jeg selv soldat ved Dragonerne i Holstebro, og kunne sagtens sætte mig ind i den verden han beskrev. ( Dog var hans beskrivelser meget mere blodige - Meget mere morbide og meget morsommere end jeg selv oplevede tiden i uniform - Han tog dog også udgangspunkt i krig. Jeg levede med "den kolde krig" )

Det sidste punktum i historien om Sven Hazel er dog blevet sat. Forfatteren, der var døbt Børge Willy Radsted Pedersen, døde fredag formiddag i en alder af 95 år. 

Sven Hazels første bog vakte stor opsigt, da han hævdede at handlingen var en selvbiografisk skildring af en dansk soldats oplevelser i tysk uniform. Bogens omdrejningspunkt er hans oplevelser i en tysk strafferegiment. Der har dog senere været stillet spørgsmålstegn fra flere sider, om Sven Hazel nu også havde været indrullet i straffe regimentet, og om det overhovedet var ham selv, der skrev bøgerne. Men hvad end sandheden måtte være, så solgte hans bøger ualmindeligt godt. "De fordømtes legion," har været til salg i danske boghandler uafbrudt i 60 år, og på Sven Hazels Facebook-side er der hilsner til den nu afdøde forfatter fra alle dele af verden. Alene i England har den danske forfatter solgt 15 mio. bøger.
Læs også: Farlig og forløjet heltebog om tyske soldater i krig


tirsdag den 25. september 2012

1 til 1 - Nedsættelse af lønnen !


Lønnen til handicappede skal fremover afspejles direkte i den nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at hvis en ansats arbejdsevne er nedsat med 60 procent, skal lønnen ligge godt 60 procent lavere end den raske kollegas. Det ser ud til at blive konsekvensen af den reform af fleksjob-ordningen, som et bredt flertal i Folketinget indgik i sommer. En aftale, der betinger sig af reformens gennemførelse og er indgået mellem Dansk Industri og CO-industri, vil betyde, at graden af handikap er proportional med lønnen. Aftalen omfatter 240.000 medlemmer. ( Det er nok den mest skæve sammensætning af tal, jeg har set længe.  Kunne man så forestille sig at overvægtige skal sættes en procentdel ned i løn, i forhold til den risiko der er for større sygefravær  -  Skulle man sætte børnefamilier ned i løn, i forhold til den risiko der er ved at de tager barnets første sygedag...... Nej vel. Jeg tror for øvrigt ikke at et handicap direkte afspejler sig i nedsat arbejdsevne. Eksempelvis er en ingeniør´s arbejdsevne ikke væsentlig nedsat, hvis han sidder i rullestol. Eller en receptionist med sclerose. Der fungerer 100 % - Bare med en nedsat arbejdstid. )

mandag den 24. september 2012

Så gør dog selv noget ved sagen !


En ny undersøgelse fra rekrutterings- og vikarbureauet Randstad viser at godt 25% af de adspurgte mener, at de er overkvalificerede til deres job. Det er et problem for både samfundet og dem selv mener seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fra KORA, han udtaler: "Uanset om man formelt set er overkvalificeret eller bare føler, at man er det, kan det være et problem. Man vil typisk være mere utilfreds og umotiveret, hvis man ikke får brugt sine evner, og det er også skidt for samfundet, at kompetencerne ikke bruges bedst muligt. Derudover vil man typisk få en lavere løn, og det betyder færre penge i statskassen,". I Dansk Arbejdsgiverforening er underdirektør Erik Simonsen af en anden mening, han siger: "Kvalifikationer skal ikke gøres til et problem, og hvis man har kvalifikationerne til at varetage et job på et højere kompetenceniveau, virker det ulogisk, at man ikke flytter sig derhen. Lønmodtagere må også forholde sig til, hvilke job der er realistiske at få,". ( Har jeg nogensinde følt mig overkvalificeret eller underbetalt...........Måske. Men så er der kun en der kan gøre noget ved det, og det er mig selv.  Jeg ville aldrig bruge energi på at være utilfreds, da det jo ville være det samme som at være utilfreds med sin egen evne til at gøre noget ved problemet. Jeg ville heller bruge energi på at gøre noget ved sagen, eller erkende at det jeg laver nu måske er godt nok. )

Sundhedsordninger er stadig populær !

Både virksomheder og medarbejdere kan fortsat se fordele ved sundhedsordninger på trods af, at nye regler fjerner fradraget for ordningerne pr 1. januar. Der var ellers masser af kritik af de nye regler. Men: "Det, vi oplever, er, at stort set ingen vælger ordningerne fra. Vi har endda fået flere ordninger det seneste halvår«, siger Rasmus Ruby Johansen, chef for Sundhed og Skade i forsikringsselskabet PFA. Men selvom det tilsyneladende ikke påvirker danskerne med det manglende fradrag, er det alligevel et forkert signal at sende, mener Dansk Erhverv: "De lønmodtagere, som i sidste ende ville vælge ordningerne fra, er typisk de lavest lønnede, der har dårligst råd til at betale den ekstra skat. Det er stærkt uheldigt, for den gruppe har også brug for at gøre noget ved sundheden", siger sundhedspolitisk chef Martin Koch Pedersen. ( Det er en udokumenteret påstand og jeg tror personlig ikke, at det er den lille skatteforskel der gør at lavtlønnede melder forsikringen fra. - Og skulle det alligevel være sandt, så kan man jo også påstå at der vil blive større plads i den offentlige behandling, når flere beholder den private behandling....... Eller hvad ! )

søndag den 23. september 2012

Stor kanon !

Vi var i weekenden til fødselsdag ved min bror i Tikøb. Vi sov i Helsingør og nåede lige at runde Havdrengen og Kronborg. Figuren på havnen kan man have mange meninger om, men Kronborg er noget helt for sig selv. Vi var ikke inde på slottet, men tog den hurtige tur rundt om stedet. Her stødte vi på de store kanonen, lige ved siden af krudthuset. Virkelig nostalgi og lidt drenge drømme. Og selv jeg ikke er en stor kanon, så kan man jo godt mænge sig med dem !

lørdag den 22. september 2012

Lam er ikke bare lam !

Jeg har ofte set lam der løb rundt på digerne. Ved Ribe - Ved Mandø eller når vi var på besøg omkring Tønder. Nu har jeg så opdaget at det er en helt speciel art af lam der går og græsser. Ikke at det er en speciel race. Men at de, på grund af naturen og den salte blæst, har en helt ekstraordinær god smag. Det er faktisk sat i system og er noget som turisterne direkte beder om. - Man kan også, som almindelig dansker, få fingrene i denne specialitet. Vadehavslam eller Mad fra Marsken er et par steder, hvor kødet kan købes. Jeg har ikke selv prøvet endnu, men det skal jeg helt sikkert. Opskrifter kan også hentes på nettet.

fredag den 21. september 2012

Støj fra El biler - Nej tak !

Vi  har et par El - Biler i området. Jeg kan godt være en smule fascineret af deres møde at udnytte energien. Og at de triller afsted, nærmest lydløse, ser jeg som en kvalitet. - Der er dog stadig dækstøj, hvilket er nok til at erkende deres tilstedeværelse. 
At man nu taler om at tilføre støj til El - bilerne er da helt ude i skoven. Man kunne måske starte med at bede med trafikanterne om at være mere opmærksom på deres omgivelser. Jeg ser ofte bilister, som har deres opmærksomhed på alt muligt inde i bilen - Cyklister med musik i ørene - Eller gående, som fokuserer på deres telefon frem for omgivelserne. 
En strø tanke kunne også være: Hvordan klarer døve mennesker sig i trafikken !!! - Vi har jo heller ikke sat rotorlys på alt der bevæger sig, for at de skal føle sig sikre. Nej......... Nyd nu stilheden - Og den miljømæssige gevinst . Alt andet er bare støj på linjen !

torsdag den 20. september 2012

Flyder din arbejdstid også !

Grænsen mellem hvornår man er på arbejde og hvornår man har fri er blevet flydende. Arbejdsmails tikker ind på telefon, iPad eller bærbar, uanset hvor medarbejderen befinder sig henne, og det gør indhug på familieidyllen. Vær opmærksom på, hvor du lægger dine ressourcer udenfor kontoret, lyder rådet: "Der er ikke noget galt med at arbejde meget, så længe det ikke bliver en belastning for familien eller for dig selv. Du kan sagtens arbejde 50 timer om ugen, uden at det nødvendigvis giver problemer, men hvis din kone også begynder at arbejde 50 timer, og I samtidig har tre børn, hvem skal så pludselig hente dem, handle ind og ordne de praktiske gøremål? Her begynder konflikterne ofte at opstå," siger arbejdslivsforsker ved Team Arbejdsliv ApS Karen Albertsen ( Nu er jeg hverken ramt af børn eller en kone der arbejder lige så eget som jeg - - -  Men jeg kan faktisk godt både se og høre problemet mellem nogle af mine kollegaer. Derfor bruger jeg aktivt tid på at tale med mine medarbejdere om problemet. Min erfaring er nemlig. At fungerer det ikke på hjemmefronten, så fungerer det slet ikke på arbejde. - Jeg bruger selvfølgelig ros til folk, der engang imellem kan løfte en akut opgave, ved at tage nogle timer derhjemme. Men understreger også at de skal finde et andet tidspunkt at holde deres frihed. - Det kan godt lyde lidt helligt og nogle folk tager det nok også som "tom snak" - Jeg tror dog satdig at balancen mellem arbejdstid og fritid er svær at styrer selv. Det gør ikke noget at man kommenterer den som arbejdsgiver. )

onsdag den 19. september 2012

Når staben tager ledelsen !


"Det er på trapperne og det er i pipelinen. Sådan lyder det, hvis nogen spørger, hvad børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har tænkt sig at gøre ved den triste kendsgerning, at omkring hvert femte unge menneske skal fægte sig frem i tilværelsen uden at kunne læse, skrive og regne godt nok til at kunne klare en uddannelse efter skolen. Variationer over samme svar er blevet gentaget utallige gange de seneste måneder. Og bliver det igen i dagens avis. Selv om der længe har været planer klar for en ny fleksuddannelse, en reform af erhvervsuddannelserne og på lidt længere sigt af folkeskolen, er de stadig ikke realiseret. Den pipeline, planerne sidder fast i, er især linjen mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Finansministeriet. Det skyldes årtiers nid og nag mellem de to ministerier". ( Det er utrolig, at person fnidder - Eller misforstået faglig kompetence kan være skyld i at vi taber en hel masse unge. - Når det har stået på så længe, så kan det ikke være parti relateret. Så må det være de folk der er ansat i de to ministerier. ( OG INGEN AF DEM ER NOK LÆSESVAGE ) - Man burde rydde op i sådan en flok opportunistisk. De er ansat til et job. Ikke til at ud leve deres egne  meninger. )

Erfa med Arbejdsmiljøchefer !

Var i går sammen med en del fag kollegaer på Fynsværket. ( Vi er en flok Arbejdsmiljø chefer der mødes engang imellem - Gennem Netværk Danmark ) - Normalt har vi et eller to emner på dagsorden og så har vi en del erfaringsudveksling. Den sidste del er for mig meget vigtig. Det er her jeg får en masse guldkorn - Hører om gode og mindre gode projekter - Og finder ud af, hvor jeg kan hente lidt kollegial hjælp...... Eller kan hjælpe en af de andre.  Som nævnt, var vi på Vättenfall / Fynsværket. Og vi fik en hurtig rundvisning på stedet. Det var helt fantastisk. Et kæmpe anlæg, der både bruger kul og biomasse, samt husholdnings affald til at skabe fjernvarme og strøm. Jeg var meget imponeret af de store maskiner og de store bygninger. Der var plads overalt. Og noget der straks fangede mit øje var, at selv om der var masse af plads, så var der opryddet over alt og ingen små lagre af dette eller hint. Selv om det nemt kunne stå i de mange hjørner og rum. Deres kontrolrum var også en historie for sig selv. Det var avanceret - Og lignede mest af alt et kontrolrum på en lufthavn. En af de lidt sjove ting, var at de on-line, på en meget stor skærm, fulgte med i strømmens vej ud og ind af Danmark. Samt on-line på, hvor strømmen kommer fra.

Jeg kunne, med glæde konstaterer, at vindmøller var en væsentlig bidrager til dagens strømforbrug. Hvilket alle faktisk kan følge med i, ved at klikke på Energinet . - Næste møde bliver ved Semco Maritime - Hvilket jeg glæder mig til. En god dag, med mange gode indtryk. ( Øverste billede er en af de  gigant motor, som man brugte i gamle dage - De havde ladet den stå, hvilket er en god beslutning. Nyt og gammel under samme tag - Historiens daglige pust.)

tirsdag den 18. september 2012

Sidder du ned og tisser !

Der skal lugte bedre på Taiwans 100.000 offentlige toiletter, og det skal mændene hjælpe til med, hvis det står til landets miljøminister. Stephen Shen vil have den mandlige del af befolkningen til at sætte sig på sædet, inden de lader vandet. Det skriver Bbc.co.uk. Derfor har han bedt de lokale myndigheder om at sætte skilte op på offentlige steder, hvor mænd rådes til at slå bagdelen i toiletsædet, selv om de kun skal tisse. Men miljøministerens forslag har delt vandene. For mens kvinderne tilsyneladende synes, at forslaget er godt, raser nogle mænd på internetfora over, at de skal ændre på deres toiletritualer. Og det ser ikke ud til at hjælpe, at miljøminister Shen selv er foregangsfigur og praktiserer siddende vandladning såvel derhjemme som på offentlige toiletter.
 
Fra ministeriets side har man dog tiltro til, at missionen kan lykkes.

»Vi ønsker at lære af Japan og Sverige. I Japan har vi hørt, at 30 procent af mændende tisser siddende,« siger Yuan Shaw-jing, der er generaldirektør for miljø og sanitet, ifølge Bbc.co.uk. Når Sverige nævnes i den forbindelse, kan det skyldes, at det tidligere på sommeren kom frem, at landstinget i Eskilstuna i Sörmland-regionen oplevede problemer med tis på gulvene.

Vänsterpartiet indførte regelen om, at mænd skal sidde ned og tisse. En anden gevinst ved at lade vandet siddende skulle være, at man(d) tømmer blæren bedre. Men som flere kritiske røster indvender: det bliver svært at kontrollere, om mændene overholder sid ned-reglen.

mandag den 17. september 2012

Det psykiske pres vil blive der længe endnu !


En storstilet plan for at forbedre det danske arbejdsmiljø er slået fejl. Det fastslår Arbejdstilsynet i en rapport, der gennemgår indsatsen for bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser i årene 2006-2010. En af rapportens konklusioner er, at på tre afgørende områder er der ikke sket en forbedring. Det drejer sig om ulykker, nedslidning og psykisk pres. "Jeg synes, det er begrædeligt. Det er horribelt og håbløst, at der er ikke er sket noget, for målene var i forvejen rimelig lave," siger Palle Larsen fra 3F. Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Karoline Klaksvig, fremhæver dog, at der er sket færre ulykker. " Der kan vi godt kippe med flaget," mener hun.  ( Det kan godt være at man har floppet på nogle områder. Men på ulykkes siden er det blevet bedre - På det psykiske pres er vi nok også ramt af den allestedsnærværende finans krise, hvor alle føler sig utrygge. - Nedslidning er mest af alt sager der stammer fra før 2006. Men som er afsluttet i perioden. - Nedslidning vil helt sikker falde i fremtiden - Det gælder også ulykker. Om ikke andet, så fordi virksomhederne out source disse job. - Men det psykiske pres vil bestå så længe vi har krise. Og måske endda langt ind i en opgangstid )

Sidder du for meget ned !

Alt for mange danskere bruger for mange af dagens timer på deres flade. Det sker især foran skærmene. At sidde for meget kan have store konsekvenser for helbredet, også selvom man lever op til anbefalingerne for daglig fysisk aktivitet. Det viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der samler den resultater af den nyeste forskning på området. Børn ser i gennemsnit over to timers tv om dagen, mens voksne dagligt bruger mellem tre og seks timer af deres fritid på stillesiddende aktiviteter. Andelen af voksne danskere med stillesiddende arbejde har været stigende i en årrække og er nu på omkring 40 %. »Det faktum, at vores adfærd er blevet mere stillesiddende, skal tages alvorligt, da det kan have store konsekvenser for vores helbred i form af øget risiko for livsstilssygdomme,« siger Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse i en pressemeddelelse. »Det er et utroligt stort problem, fordi stillesiddende adfærd er en selvstændig risikofaktor for helbredet. Altså, selvom voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen - og børn 60 minutter, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er der alligevel en helbredsrisiko, hvis man sidder ned resten af tiden«, forklarer Kristian Overgaard, formand for arbejdsgruppen bag rapporten.
Rapporten viser, at de børn og unge, der sidder meget foran fjernsynet, har større risiko for at blive overvægtige. Meget tyder på, at der en sammenhæng mellem et stort tv-forbrug og en dårlig kondition. Udover det peger forskning på, at et stort tv-forbrug hos børn og unge er forbundet med dårlig mental sundhed for eksempel depression, dårligere præstation i skolen og sociale adfærdsproblemer, samt at de stillesiddende vaner til en vis grad hænger fast i voksenlivet.
I forhold til de voksne er der flere nyere studier, der peger på, at stillesiddende adfærd samlet set er forbundet med øget dødelighed, og at et højt tv-forbrug hænger sammen med øget risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. »For eksempel viser en stor undersøgelse, at for hver to timer det daglige tv-forbrug øges, så stiger risikoen for type 2-diabetes med 20 %, hjertekarsygdomme med 15 % og for tidlig død med 13 %”, fortæller Kristian Overgaard og understreger, at det blandt andet derfor er utroligt vigtigt, at man forsøger at begrænse sin stillesiddende adfærd mest muligt.

søndag den 16. september 2012

Ring du bare fra din sygeseng !

Patientrer på landets sygehuse behøver ikke at frygte, at et mobilopkald skaber farlige situationer ved at påvikre det elektronisk-medicinske udstyr. Det konkluderer en gruppe forskere på Gastroenheden på Herlev Hospital efter en gennemgang af de mange studier, der er lavet over emnet, skriver Ugeskrift for Læger. De få undtagelser, hvor der stadig kan være grund til at holde mobiltelefonen slukket, er i områder med vigtige instrumenter så som intensivafdelinger, opvågningsafdelinger og operationsstuer. »I disse områder bør mobiltelefoner kun anvendes mere end en meter fra det medicinske apparatur,« hedder det i artiklen. Til gengæld kan der være grund til helt at afskaffe tovejsradioer (’walkie-talkies’), som »medfører en markant øget risiko for påvirkning af apparatur«, skriver forfatterne. De elektromagnetiske bølger fra mobiltelefoner kan ganske vist forstyrre funktionen af livsvigtigt elektronisk apparatur som f.eks. respiratorer, infusionspumper og monitorer. Men fælles for de mange – i øvrigt meget forskelligartede – undersøgelser er, at påvirkningen kun sker, når afstanden til apparaturet er mindre end en meter

lørdag den 15. september 2012

Snydt af Bilka !

Jeg var en tur i Bilka / Kolding i går eftermiddags. Og på vej ind gennem parkeringspladsen så jeg, til min glæde, en plakat der reklamerede med "Max 2 i kø ved kassen" - Det fik virkelig mit humør op i det grønne felt. - For hvis der er noget der irriterer mig, så er det at stå i kø ved et kasseapparat. Det er ikke så meget tiden man spilder, det er mere princippet i at man venter for at få lov at smide sine penge for en varer man gerne vil købe. - Hele tankegangen omkring service og købmandskab er vendt på hovedet. Enhver person / virksomhed, som prøver at sælge en varer til mig - ( Nogle ofre kæmpe summer på reklame - store summer på forretningsindretning og har måske endda en meget lille margin i fortjeneste ) -  glemmer helt at en handel også er en oplevelse. Og slutter en handel med at man skal stå og vente for at få lov til at betale. Så er handlen ingen succes.
DERFOR VAR JEG GLÆDELIG OVERRASKET OVER BILKA´S TILTAG.
........... Men - Der er kun en ting der er værre end at vente ved en kasse. Og det er når personer / Virksomheder ikke holder deres løfter. Jeg kunne tælle 7 kasser som IKKE var åben - Og samtidig kunne jeg tælle 7 personer foran mig i køen. Jeg kunne ovenikøbet se at de andre kasselinjer havde mindst lige så mange i deres kasseapparat kø.
Jeg stod bare og blev lidt harm over at været taget ved næsen, med et smart reklame tricks. Men samtidig kunne jeg hører at folkene i både "min" kø - Og det til venstre talte om "Max 2 i kø ved kassen" reklamen. Jeg tror ikke at nogle af dem kendte hinanden. Men en ting var de fælles om. At være blevet snydt i forhold til det som Bilka lovede på skiltet ude på parkeringspladsen. - Uden at have hørt alt, vil jeg dog tro at denne snak sagtens kunne være ens ved alle de andre køer i forretningen. Her kan man hvis roligt sige at reklamen giver bagslag. Rigtig mange - Uanset om de fik deres varer billige - Fik en god oplevelse i forretningen og måske endda fik nogle varer med hjem, som de slet ikke havde regnet med at købe. - Så fik de også alle en afslutning på en handel med hjem, hvor de følte sig snydt. Og ovenikøbet fik denne fornemmelse bekræftet af deres snak med andre ventende ved kassen. ( Billedet er ikke retvisene - Men det eneste jeg lige kunne finde med kombinationen Bilka og kø )

fredag den 14. september 2012

Mentalhygiejnisk ordfører ... Sagde du hvad !


Medierne har i den sidste tid kastet sig over "dovne Robert", som åbent har erkendt, at han er et "dovent svin" og har det fint med at hæve kontanthjælp i stedet for at arbejde. Men reelt er der tale om en karikatur af en debat og en slag politisk freakshow. For det første viser det sig, at "Dovne Robert" er medstifter af det Nihilistiske Folkeparti, hvor han er såkaldt "mentalhygiejnisk ordfører". ( Ja, snydes vil vi - Og taget ved næsen bliver vi !  - Men jeg alligevel store problemer med at rumme folk som Robert i min forståelse af et samfund. - Men han ridder åbenbart på en bølge af medie udskejelser. Ja, selv Anders Lund Madsen er med i dette cirkus.............. Få nu manden smidt ud på arbejdsmarked. Der er helt sikker et "low life" job, som kan få ham på bedre tanke i forhold til rettigheder og pligter. )

torsdag den 13. september 2012

Et æble om dagen er ikke nok !

Spis et æble i stedet for en ostemad, og gå en rask tur på 20 minutter hver dag i et år – så taber du 12 kilo. Regnestykket er et af de eksempler, som Sundhedsstyrelsen skriver i pjecen ’10 veje til vægttab’. Men den vejledning, som den øverste sundhedsmyndighed giver til landets overvægtige – og dermed ca. halvdelen af befolkningen – bygger på forkerte modeller og er misvisende, udtaler flere ernæringseksperter til Politiken.dk. Blandt kritikerne er Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk og klinisk epidemiologi på Københavns Universitet: »De beregninger, Sundhedsstyrelsens lægger til grund for anbefalingerne, er forkerte. Det er heller ikke vist, at de virker på lang sigt og er gavnlige. Jeg har i mange år arbejdet med store befolkningsstudier, og der findes ikke nogen store, gennemprøvede studier, der kan støtte de udsagn, som Sundhedsstyrelsen kommer med«. At vi skal spise sund kost og dyrke motion, er i sig selv gode råd, fordi det kan forebygge en række livsstilssygdomme. »Men det er beklagelig misinformation af befolkningen at love de store vægttab«.

onsdag den 12. september 2012

Sov og lær - På samme tid !

Ny forskning viser, at vi kan lære, imens vi sover. Det lyder for godt til at være sandt – og det er det næsten også. Forskningen afslører i hvert fald ikke en genvej til at lære lektier på en nem måde, skriver nature.com. Derimod har israelske forskere - fra Institute of Science i Rehovot - opdaget, at vi kan lære at forbinde særlige lyde med særlige lugte, imens vi bobler i drømmeland. En række sovende forsøgspersoner blev udsat for både dejlige lugte (deodorant og shampoo) og ubehagelige lugte (råddent kød og fisk). Forskerne udsatte samtidig forsøgspersonerne for én type tone, når de dejlige lugte blev viftet ud i rummet – og en anden tone, når de ulækre gjorde deres entré.
De sovende mennesker sniffede ekstra meget, når de behagelige lugte dansede forbi deres næsebor.
Da forsøgspersonerne vågnede igen, prøvede forskerne at spille dejlig-tonen for dem. Det viste sig, at de helt automatisk begyndte at sniffe efter den behagelige duft.

tirsdag den 11. september 2012

Robert Nielsen - Jubel nar for mine penge !


"Kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen er den perfekte case på tv. Med sine tre halvfærdige universitets uddannelser og 11 år på offentlig forsørgelse er han en omvandrende provokation. De fleste er nok skeptiske over for, om Robert afspejler virkeligheden. Men hvis man tror, at er et vrangbillede skabt af tv, tager man fejl, selvom Enhedslisten forsøger at overbevise os om det modsatte. En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på 2010-tal fra Danmarks Statistik viste, at 12 pct.af de ledige ikke er klar til at tage et job. Det svarer til 19.000 ud af dengang 163.000 ledige. I undersøgelsen sagde 8500 direkte, at de ikke vil have et job, og yderligere 5000 havde ikke søgt et job inden for fire uger. De sidste 5500 kunne ikke starte i et nyt job med to ugers varsel. "  ( Jeg ved godt at ordet " Velfærdssamfund" også indbefatter at vi tager os af de svage - - - -  Men her mener jeg ikke at vi taler om de svage. Jeg kan blive så harm over at folk, der har så meget energi til over i deres arbejdsløse hverdag, at de kan snyde systemet. - Jeg betaler måske ikke min skat med glæde. Men forstår godt at et skatten er nødvendig. Dog driver folk som Robert Nielsen mig over mod de mere rabiate holdninger. Få den mand i arbejde - Eller få ham ud af systemet / Basta !

Hør musik og bliv slank !

Stemningen i restauranten påvirker din lyst til mad. Den rette musik og belysning kan således få dig til at spise færre kalorier, ifølge en ny undersøgelse. »Vi lavede helt om på en fastfood restaurant og fandt ud af, at blød musik og belysning fik gæsterne til at spise færre kalorier og nyde maden mere,« siger undersøgelsens hovedforfatter Brian Wansink. Den bløde musik og belysning fik ikke fastfood restaurantens gæster til at bestille andet mad, end de ellers ville have bestilt. Men det fik dem til at spise 18 procent mindre af det, de havde bestilt. Det vil sige 775 kalorier istedet for 949 kalorier. Gæsterne rapporterede også, at de nød maden mere.
Resultaterne er udkommet i online udgaven af Psychological Reports.

mandag den 10. september 2012

Dialog frem for påbud !


Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er årsag til, at stadig flere danskere bliver syge. Ikke desto mindre giver Arbejdstilsynet stadig færre påbud til virksomhederne - siden 2008 er antallet af påbud faldet med godt en tredjedel. "Det er bekymrende, at i en tid, hvor flere og flere går ned med stress på grund af deres arbejde, så vælger Arbejdstilsynet at udstede færre påbud til virksomhederne," siger LOs næstformand Lizette Risgaard. Hun mener, at Arbejdstilsynet har for stor fokus på dialog, og at de manglende sanktioner fra tilsynets side blåstempler det dårlige psykisk arbejdsmiljø. "Dialog er naturligvis positivt, men det kan ikke stå alene", understreger Lizette Risgaard. - ( Her tror jeg virkelig at Lizette Risgaard er på forkert kurs. Påbud og pisk giver ikke et bedre psykisk arbejdsmiljø. Man kan ikke tvinge nogen som helst til at få det bedre. Her er dialog og fælles planlægning den eneste vej. - Påbud og bøder trækker bare tingene i den forkerte retning )

Kunsten at lytte !

Nogle mennesker lære aldrig noget
Fordi de ved alting
Alt for hurtig !

Jeg elsker citater, da de ofte siger utrolig meget - Med meget få ord. Ofte er de dobbelt bundet og tit kan de virke som en ledetråd for, hvordan vi burde være som mennesker. Denne sætning kan man lære meget af. Vi er alt for hurtig til at dømme og bedømme. Vi giver os næsten aldrig tid til at lytte til vores medmennesker - Kollegaer - Familie eller børn. 
Vi drives af en uendelig trang til hele tiden at have en paratviden om alting - Hele tiden at være foran i meningsdannelsen og hele tiden være "på" -  Vi er bange for at vise tvivl og bange for stilheden i samtalen. Men det er netop i de to sidstnævnte at alt viden og udvikling ligger. Jeg prøver hver dag alt lytte noget mere. Det er svært, men sommetider lykkes det. Og sommetider bliver jeg også klogere på at bruge tvivlen og pausen i samtalen. Prøv det - Det er ikke farligt !

søndag den 9. september 2012

International skiltning på Mandø !


Tide race ! - Starke gezeuttenströmung - Eller mere dansk - Tidevand. Dette skilt står ved begyndelsen af vejen over mod mandø. For dem der kender til faren eller ved at tide vandet i området kan gøre at vejen bliver "væk" - Har selvfølgelig forstået skiltningen. Men kommer man som udlænding ( Læs tysker, da der er rigtig mange i området ) - Kan det godt være en smule volapyk. Jeg var med Traktorbussen frem og tilbage. De kan åbenbart godt kører i mere end 50 cm. vand. Hvilket vi også gjorde da vi forlod øen. Men de mange biler, som stod på P-Pladsen  nær møllen på øen havde nok ikke en chance. Og rigtig mange af disse var tyskere. 

lørdag den 8. september 2012

Har vi alligevel succes !


Fra 1. januar til 31. marts fandt 149.000 danskere et nyt arbejde. Det svarer nogenlunde til, at en ansættelsesaftale blev indgået hvert eneste minut, døgnet rundt i alle ugernes dage i gennemsnit.



Det viser en analyse af tal fra Eurostats Labour Force Survey, som Agenda har foretaget. I undersøgelsen er deltagerne spurgt, om deres nuværende job er et, som de er startet i inden for de seneste tre måneder.
”Tallene viser, at jobomsætteligheden i Danmark er høj i forhold til andre lande, og at den selv i en krise tid er på et højt niveau. Det giver kortere ledighedsperioder. I de lande som har fleksible arbejdsmarkeder, og dermed en høj jobomsætning, er mulighederne for at finde et nyt arbejde bedre,” siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Ifølge Per Kongshøj Madsen, professor i økonomi ved Aalborg Universitet, er det en myte, at der ikke skabes job på arbejdsmarkedet. Der skabes bare ikke så mange, som under højkonjunkturen.
”Forestillingen om, at arbejdsmarkedet fryser helt til i krisetider, er forkert. Der er stadig mange jobåbninger, selv under en krise. Man kan sammenligne det lidt med et busstoppested. I en krisetid kører der færre busser, så køen bliver længere. Men der kører altså stadig busser,” siger Per Kongshøj Madsen.

fredag den 7. september 2012

My name is Villy Sleep-Vally !

Endelig tog han en rigtig beslutning. Med en nærmest kamikaze pilots nøjagtighed, har han styret SF gennem dansk politik, de sidste par år. Han har vendt sin kåbe så mange gange at den er slidt tynd på begge sider - Han har lagt så meget på maven for socialdemokratiet at hans maveskin er tyndslidt - Og han har, med sit gebrokken engelsk, nærmest fået omverden til at skrige af grin. Nu er han på vej over i historien. Lad os håbe at han kun bliver en notits eller en rand bemærkning.

Vi mangler udenlandske kollegaer !

Det går rigtig dårligt med at skaffe internationale arbejdspladser til Danmark, det viser en analyse fra den liberale tænketank Cepos. Ifølge analysen blev der i 2010 kun skabt 630 jobs i landet, og det er væsentligt mindre end i andre lande som Irland og Storbritanien. De manglende nye arbejdspladser er et problem for virksomhedskulturen i Danmark, mener Jan Rose Skaksen, økonomiprofessor ved CBS, som bl.a.forsker i udenlandske investeringer, outsourcing samt det danske arbejdsmarked. "Udenlandsk ejede virksomheder er superstars i forhold til danske virksomheder. De er de mest produktive, og meget tyder på, at det har en gunstig afsmittende effekt på de danske virksomheder, når de får medarbejdere, der tidligere har været ansat hos de udenlandske virksomheder," siger han ( I min tid på arbejdsmarked, har jeg arbejdet i meget nationale og meget internationale virksomheder. Og jeg kan tydelig mærke forskel. Det er selvfølgelig meget generaliserende at sige, at virksomheder kan blive for "danske" - Men der ligger en del sandhed i, at virksomheder, der primært rekrutterer danske medarbejdere - bliver "fattigere" i deres bredde og virke. Og de går glib af den synergi der ligger i samspillet mellem forskellige kulturer  )

torsdag den 6. september 2012

Hverdagens små og store konflikter !


Konflikter og sladder er dagligdag for ca. hver femte leder. Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne, advarer mod den form for sladder, der skaber splittelse. De fleste vil opfatte det som noget negativt og som en trussel mod produktionen og arbejdsmiljøet, siger Lars Andersen. Han ser sladder og konflikter som en uundgåelig konsekvens af en tid med krise i mange virksomheder. Gnidninger opstår ifølge Ledernes trivselsundersøgelse især pga.usikkerhed, der gerne følges med omvæltninger og fyringer. Desuden har mange kolleger et behov for at tale - ofte uden chefens vidende - om forandringer, der har fundet sted - eller kan finde sted. I 3F genkender man krisetendensen med uoverensstemmelser og bagtalelse i virksomheder. "Når vi er rundt og taler med medlemmer, hører vi om et øget arbejdstempo og stigende produktivitet, hvilket ofte fører til en presset stemning. Så begynder historierne om den dumme leder at køre", siger Henrik Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F. ( Konflikt håndtering fylder helt klart mere i min hverdag end det gjorde for bare 2 - 3 år siden. Presset i hverdagen - Uanset om det er arbejdspresset - De økonomiske problemer på hjemmefronten - Eller bare en kombination af alt den krise snak ved jeg ikke. Men det både suger kraften ud af hverdagen og virker selv forstærkende. Hvor ville jeg ønske at der var flere smil og skulderklap. Det tror jeg bestemt ville vende spiralen. )

onsdag den 5. september 2012

Konflikt eller samtaler !


Antallet af konflikter på danske arbejdspladser er steget de seneste to-tre år, ifølge en endnu ikke offentliggjort analyse. Det er svaret fra 3 af 10 (30 pct.) adspurgte ledere i den private sektor. Kun ca.halvt så mange (17 pct.) anser konfliktniveauet for at være aftagende. Organisationen "Lederne" har spurgt 1.873 ledere om trivslen på danske arbejdspladser - heraf 84 pct. privatansatte. Ifølge analysen er det især ledere på de nederste niveauer, som oplever flere konflikter. Det er mellem lederne, medarbejderne og afdelingerne at gnidningerne opstår. Øverst på listen over årsager til konflikter står uklarhed om de ansattes ansvar, roller og mål. "Stigningen kan derfor forklares ved, at der i særlig grad opstår uklarhed, når virksomheden gennemgår mange forandringer, og når fremtidsudsigterne er usikre", siger Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne. ( Jeg kan sagtens genkende Lars Andersens indlæg. Og syntes at det er rigtig svært at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i omgivelser, der kun skaber usikkerhed for mine kollegaer. Man skal være noget af en "Hård hund" for ikke at blive påvirket af situationen. Alle kan mærke de negative vinde. Og ingen kan love en bedring indenfor nærmeste fremtid. Når forandringen rammer så dybt, at man flytter på folks livs grundlag, så kan det ikke undgås at skabe konflikter. Så fokus må være at omforme konflikterne til samtaler, som kan hjælpe og understøtte den svære forandring. - - - - Og måske lytte lidt mere. For ofte er det mere en form for frustrationer som folk skal af med. Mere end det er ting de ønsker man skal tage stilling til  )

Snablen langt nede i statskassen !


Private konsulentfirmaer har gennem halvandet år lænset statskassen for næsten 50 millioner kroner. Penge som de uberettiget har fået udbetalt for at undervise voksne lønmodtagere på de såkaldte AMU-kurser. Det er hensigten, at kurserne skal opkvalificere fag- og ufaglærte på arbejdsmarkedet. Det viser sig, at kurserne i virkeligheden ofte har bestået af blandt andet gokartkørsel eller andre personalearrangementer. Konsulentfirmaet har altså scoret tilskuddet, og arbejdsgiveren har fået en lavere pris på arrangementerne. Når firmaerne har haft frit spil, er det fordi de har fået udliciteret opgaven af en godkendt AMUskole. Det får nu børne- og uddannelsesminister Christine Antorini (S) til stramme reglerne, så konsulentfirmaerne ikke får mulighed for at stå for hverken markedsføring eller gennemførelse af AMUkurser inden for organisation og ledelse. ( Her burde de lokale ledelser af AMU centre have slået bremsen i for længe siden. I et samfund, hvor vi skal vende hver 5 øre, og samtidig ved at uddannelse er den eneste ressource der kan holde vores samfund på rette kurs - Så er det at sjofle med tilliden og ansvaret når folk bliver sendt på peddigrørskursus - "Hvilket dyr er du" kursus og hvad ved jeg. Her burde - samtidig med stramningen - være en udskiftning i staben af ansvarlige i AMU systemet )

tirsdag den 4. september 2012

Chefen bliver mobbet !

På papiret kan man ikke fyre sin chef. Men i virkeligheden mobber medarbejdere jævnligt deres leder ud ad døren viser en undersøgelse lavet af Lederne. " Mobning er altid meget ubehageligt lige meget, hvem det rammer, understreger Lars Andersen, arbejdsmiljøchef hos Lederne. "For ledere indebærer det også en angst for udhuling af ens egen lederrolle. Der er meget prestige på spil, og man gør sig tanker, om man kan bevare sin position fremadrettet", siger han.
Majken Blom Søefeldt er erhvervspsykolog og hjælper arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hendes oplevelse er, at mobning af ledere er så ydmygende, at situationen ofte er kørt meget langt ud, før lederen tør tale med sin egen chef om det. ( Selvfølgelig sker denne form for mobning, men jeg har rigtig svært ved at forestille mig situationen. Har man ledelsesretten har man også det værktøj som kan løse problemet. Og man behøver bestemt ikke at tromle sine ansatte for at få mobningen til at stoppen. Men en fast hånd vil nok ikke skade )

mandag den 3. september 2012

At save sin egen gren over !



Jeg fik dette billede af en skovarbejder på vores ferie i Kroatien. Manden var udstyret efter alle kunstens regler og havde endda en god faldsikring, derved at han havde en mand på jorden, som hele tiden holdt øje med  hans bevægelser. Men kig lige godt efter på billedet. Han er i færd med at skære den gren over han står på. Jeg ærger mig over at mit kamera ikke er hurtigere..... For et meget kort sekund efter at billedet blev taget, hang han i faldsikringen. ( Hans fodfæste var pist væk )

søndag den 2. september 2012

TIKKURILA - Slår de folk ihjel !

Jeg fandt denne flaske i mit hus. Jeg tror at det er knægten der har slæbt den med hjem. Han har nok fået den som en reklame et eller andet sted. "TIKKURILA" står der på flasken - Og efter lidt søgning opdagede jeg at det var et firma i Kolding. - Ideen med at give drikkevand ud som reklame er meget uskyldig og endda og meget populær. Men i denne situation er firmaet gået for lang i deres søgen efter reklame. -- ALT FOR LANGT !
 
Under firmanavnet står der "FORTYNDER" og et langt nummer, som nemt kunne forveksles med et slags lagernummer (066 1006 0050)
 
Et firma, som sælger industriel overfladebehandling burde kende alt til korrekt mærkning af kemikalier (Både dansk og europæisk lovgivning) - De ved helt sikkert at forkert eller vildledende mærkning både er strafbart og kan udløse forfærdelige ulykker.
 
Her har man så valgt at lavet den "reklame joke", at skrive fortynder på en helt almindelig vandflaske. - Hvor er joken ?
1: Skal man virke sej og drikke fortynder ?
2: Skal man fortynde sin brandert ?
3: Skal beskueren få et chok, når han se at man drikker fortynder ?
 
Hvordan ville politi / redningsfolk reagerer, hvis de finder en fuld ung mand, der kommer slingrende med et flaske "fortynder" fra TIKKURILA i hånden. Er godt råd: Stop denne joke - Træk jeres flasker tilbage - Tænk ejer om en ekstra gang - Overhold lovgivningen.

lørdag den 1. september 2012

Speed-svøming - Open water Holstebro !


Jeg var blevet udfordret af en nær ven på Open Water Holstebro - Et strækning på 1900 meter, med strøms gennem Storåen i Holstebro. Jeg har svømmet åben vand i mange år, men aldrig ned af en strøm, så det lød meget udfordrende. Der var omkring 200 til start og vejret var perfekt. 
Starten var slet ikke så kaotisk, som disse starter plejer at være. Og jeg fandt hurtig ud i strømmen, som gav den ekstra fart. Det var helt euforisk at svømme - Man kom frem ad med en fart der er helt ubeskrivelig ( Ikke engang svømmefødder har samme virkning ) Eneste ting der kom bag på mig, var nødvendigheden af hele tiden at orientere sig. Åen snoede sig afsted, og skulle man placere sig midt i strømmen og undgå at komme nærkontakt med kanten, var det nødvendig at se fremad. Tiden var 18 min - 50 sekunder. En placering som nummer 30. Det kunne godt være gjort bedre, da jeg brugte for megen tid på at finde en rytme mellem orientering og svømning. Men pyt - Jeg kan jo prøve at forbedre det til næste år. ( Min udfordring tabte jeg dog - Han svømmede i 17. min. 59 sekunder ) -  Se andre indlæg om løbet eller se indlægget fra lokal TV - Tryk:  HER