onsdag den 26. september 2012

Sven Hazel - Min drengetids forfatter !

De Fordømtes Legion er historien om en dansk soldats prøvelser og lidelser i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Og det blev startskuddet til at jeg lærte Sven Hazel at kende. På det tidspunkt var jeg selv soldat ved Dragonerne i Holstebro, og kunne sagtens sætte mig ind i den verden han beskrev. ( Dog var hans beskrivelser meget mere blodige - Meget mere morbide og meget morsommere end jeg selv oplevede tiden i uniform - Han tog dog også udgangspunkt i krig. Jeg levede med "den kolde krig" )

Det sidste punktum i historien om Sven Hazel er dog blevet sat. Forfatteren, der var døbt Børge Willy Radsted Pedersen, døde fredag formiddag i en alder af 95 år. 

Sven Hazels første bog vakte stor opsigt, da han hævdede at handlingen var en selvbiografisk skildring af en dansk soldats oplevelser i tysk uniform. Bogens omdrejningspunkt er hans oplevelser i en tysk strafferegiment. Der har dog senere været stillet spørgsmålstegn fra flere sider, om Sven Hazel nu også havde været indrullet i straffe regimentet, og om det overhovedet var ham selv, der skrev bøgerne. Men hvad end sandheden måtte være, så solgte hans bøger ualmindeligt godt. "De fordømtes legion," har været til salg i danske boghandler uafbrudt i 60 år, og på Sven Hazels Facebook-side er der hilsner til den nu afdøde forfatter fra alle dele af verden. Alene i England har den danske forfatter solgt 15 mio. bøger.
Læs også: Farlig og forløjet heltebog om tyske soldater i krig


Ingen kommentarer: