Åben vands svømning. Ren nydelse !

Og så blev der selvfølgelig også til lidt træning. Og med så meget vand i området, skulle det selvfølgelig være åben vands svømning. Vand og vejr var perfekt. Godt med bølger, så man kunne mærke det åbne vand og klart vand, fyldt med små vandmænd. Det var en herretur på et par kilometer, og en god bodshandling efter en aften, hvor vi havde spist og drukket lidt mere end godt er. Og så skal man nok lære at kunne lide træning i åben vand. Jeg brugte mere en 3 år på at bliver dus med denne for for træning. Men i dag nyder jeg det lige så meget som en god løbetur. Og så ser man en del af verden / dyrelivet, som ikke lige ses af alle.

Drengen med sin harmonika !

I en af nabo sommerhusene boede Michael. En ung dreng der lider af DAMP. Han var medicineret, så det ikke var så synligt. Men han brugte også en træk harmonika til at styre sine symptomer med. Og det var fantastisk at høre en så ung mand spille. Han brugte begge hænder og der kom fine toner ud af apparater. Han var ikke genert og spillede bare løs på vores ønsker. Vi opfordrede ham til at tage en hat med, så vi kunne samle ind. Og det gav da også en god skilling til knægten. Sjælden har jeg set så meget talent i en knægt. Og jeg tror faktisk ikke at han selv vidste det. Så hvis systemet ellers kan passe på ham, så har man virkelig en chance i samfundet.

Sankt Hans Louns bredding

Igen i år var vi til forsinket Sankt Hans fest ved Louns Bredding nær Hvalpsund. Et sommerhusområde, hvor nogle af vore nære venner her et par sommerhuse. Dette sommerhuse område holder normal forsinket fest, den første weekend efter den korrekte dato.

Og det er et helt speciel møde ved bålet, som kun står 30 meter fra stranden. Alle hilser på hinanden og der bliver virkelig sunget igennem. Der er ingen tale, men en lokal sang om Hvalpsund. Områdets formand deler sangbøger ud og samler den ind igen efter at bålet er brændt godt ned. Selv om vi ikke "rigtig" hører til, er der stadig mange venlige og glad mennesker der hilser. Og så blev aftenen ikke ringere af, at vi først havde siddet 14 mennesker og spist røget muslinger. Dyreryg med salat og skulle hjem og have jordbærkage.

hængekøjen er ren lise for sjælen !

Jeg har altid drømt om at få en hænge i min have, men har desværre aldrig haft et par træer, der stod med rette afstand og i den rigtige tykkelse. DET HAR JEG NU ! Så da jeg fandt et tilbud på en stofhængekøje måtte jeg bare eje den. Nu er den kommet op at " hænge " og er blevet et sted i haven der trækker i kroppen. At ligge og kigge op i krisebær træet, mens solens stråler kun sporadisk bryder gennem træets krone, er en lise for sjælen. Og jeg har da også allerede sovet en lille time i køjen. Konen har også set lyset i denne køje, så der er rift om at lægge og flade ud. Jeg taber for det meste kampen, men hvad !! Jeg har også for meget ild i rø... til at lægge stille for længe af gangen.

Sidste aften på Skodborg skole !

Så var vi til dimenssion fest på Skodborg skole. Den sidste dag for min dreng i folkeskolen. Og et fint år. Selv om han kom som ny elev i 9 kl. Et par meget kompetente lærer, hjalp ham på vej, og han blev hurtig dus med forholdene. Så selv om skolen er en lille lokal skole, uden de store midler til IT udstyr, og alt det andet, der kunne løfte undervisningen, så har lærene alligevel formået at putte en masse viden ind i drengen. Og samtidig gjort det så intressant, at han faktisk selv søgte mere viden. Med drengens sidste dag, mister vi nok også en af bindingerne til lokalområdet. Det må vi se at holde fast i, på en eller anden måde.

Etnisk musik / Irsk folkemusik

.... Og så gav pedellen et musisk indslag. Han var ærke Irlænder, fra byen Dublin. Han gav den på båd guitar og slagredskab. Og han sang faktisk rigtig flot. Han sluttede af med sangen " Street of London". Og der var ikke et øje tørt. Men jeg sad dog alligevel og små grinede i mit overskæg. Han havde været pedel på Skodborg skole over 10 år. Alligevel talte han et noget dårlig dansk. Blandede engelske ord ind i sætningerne og havde et kraftig irsk accent. Havde han været eksempelvis Iraner, havde vi nok sagt, at han var dårlig sproglig integreret, og at han burde tage noget dansk undervisning, for at kunne klare sig i det danske samfund. Men nu var han Irer, han kunne underholde og hans udseende lignede os til forveksling. Så hans skæve sprog var nærmest charmerende og et strejf fra den store verden. ( Dobbeltmoral eller hva´)

Sankt Hans i Skodborg

Brandstationen lagde grund til Sankt hans bålet i Skodborg. ( Ikke fordi det var et farligt bål !) Vældig hyggelig. Brandvæsnets frivillige musikkorps gik byen rundt og spillede folk sammen til båltalen. Selve talen var dog ingen succes. En, for mig anonym politikker fra Jels, som ikke kunne tale mængden op og ikke fangede ret mange med sine væverier over emnet Sanktehans. .... Nå, jeg fik hilst og snakket med en del naboer, og ikke mindst, mødte jeg en arbejdskollega, som spillede tromme i det frivillige orkester. Det er altid sjov og lærerigt at se, hvad folk laver, når de tager den blå arbejdsuniform af. For alle er jo noget andet end det jeg ser til daglig, og det giver en lidt bedre forståelse af folk, når man kender den anden side af " medaljen".

Altså Arla !!

Nu føler jeg mig svigtet på mine principper. En ellers meget god kollega fra mit tidligere job. Astrid Gade Nielsen, er gået i medierne for at forsvare et par Arla foods produkter, som mildest talt har en vildledende indholdsfortegnelse. ( Nogen ville nok kalde det snyd ) Man kan jo ikke kalde et produkt koldskål, uden at det har set kærnemælk. Eller rødvin sovs , som kun har set ekstrakt af rødvin. Hvad er nu det for noget ?? Arla havde en svipser med Metrosagen. Dengang vedtog man at blive på den etiske rette sti. ( Jeg var selv en del af organisationen dengang ) Og så bliver man alligevel taget på venstre fod med denne form for markedsføring. Man kunne jo naivt spørge sig selv: Var det rigtig, dengang kritikkerne sagde, at Arla var blevet så stor, at den ene hånd ikke vidste hvad den anden gjorde. Eller de mere onde tunger: At Arla var blevet så selvsikker, at man ikke gik ydmyg til opgaven. - - Stram nu op Arla. - - I lever af den direkte kunde ved køledisken. - - I har ikke råd til flere pletter på navnet - - At være stor har endda flere indbygget forpligtigelser end de små - - Jeg ved at Arla kan - - Brug styrken til at være ærlig og ydmyg, det sælger på den lange bane !!

Barndommens drøm kom lige forbi !

Jeg kom kørende forbi Vamdrup Lufthavn, på vej mellem to møder. Og pludselig landede et gammel krigsfly hen over hovedet på mig. Den var "næsten" et tro kopi af originalen, og den lignede nøjagtig de plastik flyver, jeg lavede i samlesæt som 8 - 12 år. Straks kørte jeg ind og tage et par billeder, og mens jeg stod og ventede på det rigtige billede, kunne jeg mærke barndommens vinterhygge. Lugten af lim og saftevand. landet med maling og våde pensler. Jeg brugte enorme mængder af tid på at samle plastikflyvere og kampvogne, og drømte mig ud i verden med disse små maskiner. Jeg kunne næsten mærke lykke og længselsfornemmelsen i maven, da jeg stod der og betragtede 1 til 1 størrelse flyveren. Sådanne glimt fra fortiden kan man leve længe på.

En anderledes dag med ledergruppen

Chefen havde inviteret på kajaktur og fælles madlavning for ledergruppen. På et fantastisk sted. Houens Odde. Sjælden har jeg set så flot og velholdt naturområde. Et rigtig spejdersted. Hvor kærlighed og samhørighed med naturen virkelig gav sig til kende. Alle var en tur i kajakken, og sejlede rundt om et par små øer. Vi var et par stykker, der tog en halv grøndlændervending ( Blev gennem våde ) Men hvad !!! Vi skulle have det hele med. Senere var der fælles madlavning, under kyndig vejledning af Kok sammen kokken. Og der var faktisk utrolig, hvad vi kunne trylle frem under denne vejledning. Men mest af alt, var det utrolig dejlig, at tale med sine kollegaer om andet en arbejde. At se mennesket bag jobfunktionen og få bare lidt mere at vide om den baggrund de forskellige har. Det giver en forståelse for hinanden og en styrke i forskelligheden, der gør at vi sammen kan skabe endnu mere. En rigtig god aften.

Facinerende handelstalent - Får nu af stokken !

Han er ikke bare en handelsmand. Han er en hel institution. Jeg har fulgt hans gøren og laden i mange år. Og hver gang jeg har været på marked. Og Låsby Svenden er til stede.... Ja, så har jeg stået i lang tid og set på hans salgstalent. Meget negativ kan man sige om manden. Men han er gudsbenådiget med et handelstalent, som er vokset direkte op af den jyske muld. Jeg er vildt fascineret Han kunne sælge en hundelort, bare den var pakket fint ind ! ..... Selvfølgelig har han også lavet meget skidt. Udnyttet social dårlig stillede, snydt kommuner, om gået loven og opført sig som herremand. Og for det bliver han nu ordentlig straffet. Erklæret konkurs af retten i Viborg . Med en skattegæld på mere end 43 millioner. Svendsen siger selv, at sælger han de par hundrede ejendomme i dårlig stand, som han har spredt rundt i landet. Og trækker den sidste seddel op af lommen, så har han stadig en gæld på 15 millioner. ..... Aaaaahhhh !!! Kan det nu også passe !! Lur mig om der ikke er flere lommer i hans bukser, hvor der ligger lidt flere sorte penge ! Det eneste man ikke kan tage fra ham, er hans handelstalent. Så han kommer sikkert stærkt igen. " PS: Jeg har engang købt et tæppe af Låsby Svendsen. Vi startede med 1600 kr. - Jeg fik det for 850 kr. Et godt nedslag, Men jeg følte mig stadig snydt, da jeg kom hjem !

skiltning

Selv om man mener at have den bedste markedsførings ide, så skal man lige tænke alle facetter ind. Som på dette billede, hvor ejeren helt sikker havde fået en meget god ide til navnet på sin restaurant At et par enkelte udfald af noget neonlys skulle ødelægge det hele var nok ikke indtænkt i konceptet. Og så alligevel. Jeg var en af de kunder, der helt sikker ville tage ind på denne restaurant Bare for at se om det var et teknisk uheld eller det var ærlig reklame. Så hvem ved om det rent faktisk var et rigtig godt gennemtænkt koncept. Grundlæggende, så pirre dette skilt til nysgerrigheden. Og det er en af de basiske drifter i mennesket, der har ført os til det vi er i dag. Jeg har ikke prøvet stedet, men må alligevel sige velbekomme til de nysgerrige.

Hundestjernen

I morges, på vej til arbejde hørte jeg en kort udsendelse på P1 om stjerner. Jeg lytter næsten altid til P1. Meget går lige igennem, men noget hænger altid fast i hjernen. Og denne udsendelse var da ok. Jeg hørte om en ekspert i stjernefødsler. Man må sige, at den ekspertviden nok et svær at erhverve sig indenfor et menneskes levetid. For så vidt jeg ved, tager det lidt længere at få en stjerne stablet på benene.... Nå, At 7 stjernen ( Sirius ) skulle forestille en hundeslæde, når man var grøndlænder. At de hed Freja´s høns i den nordiske mytologi og at bilmærket Subaru havde 7 stjernen i deres varemærke. Ja, det var ny viden for mig. Men at folk har forestillet sig mange ting, når de så stjernerne, kan jeg godt forstå. Jeg har flere gange ligget en sommernat, ude på græsplænen, med næsen lige op i luften og set på stjerner. Hver gang får jeg et sug i maven. Man er bare lille bitte, når horisonten er stjernenatten. Og man kan virkelig mærke at man er en del af noget meget - meget større. At nogen ligefrem har sat navn på synet - eller gjort sig til ekspert på området fascinerer bare endnu mere. Det sætter også min fantasi i enorme omdrejninger og jeg forestiller mig, at der kan være alt mulig der ude. Vi mangler bare at komme derud og opdage det. Som en at mine helte. " Buzz Lightyear " sagde: Mod det uendelige univers. Hvor uendelig er en rigtig svær størrelse at forholde sig til.

Flensburg Triathlon !

Jeg var godt nok kommet med de hårde drenge til triathlon stævne i Tyskland. Rasmus Henning / Tri4 og Andreas Pedersen / AAIG Atletik og Triathlon. Et par supermænd, der nærmest lever af sporten og har udstyr, vi andre bare drømmer om..... Nå, de er jo kun mennesker og danskere. Så vi rykkede sammen i en flok på 5. Så var der da lidt støtte på udenlandsk bane. Desværre var vandet målt til 11 grader, så svømningen blev afløst af 5 km. løb. ( Ærgeligt ) Men vi kom da af sted. Og hu - hej det gik. Jeg sparede lidt på første løbetur, men var rimelig flyvende på cyklen. Og sidste løbetur var ren powerløb. Så det var en kanon dag. Rasmus vandt i stor stil, med Andreas på andenpladsen. ( De fik ikke megen modstand. Hvilket siger noget om deres niveau. For konkurrencen var ellers hård. Set fra mit niveau i løbet...... Rigtig flot sted at afholde tri-stævne. Det er ikke sidste gang jeg kommer her. Samme dag var der boder over hele havnen og en masse at se på. Og så kan man jo også lige provianterer i grænsebutikkerne på vej hjem. / Tillykke Rasmus og Andreas.

Åbning af ny cykelsti fra Vejen til Skodborg !

En af grundene til at vi købte vores hus, var at der skulle komme en cykelsti fra Skodborg til Vejen. Det ville gøre området mere attraktiv og det vil gøre min søns vej til svømmehallen, og hvad han ellers skal i Vejen, meget mere sikker. Lørdag var der stor indvielse. Vi var lige ovre at kigge. Det blev festlighold med cykel ringridning, Det frivillige brandkorps orkester. Stor fælles spisning på brandstationen. Og optræden af Grand Prix vinderen " Brinck". Vi var ikke lige med til festen, men fik dog stadig fornøjelsen af musikken, da den kunne høres tydelig i vores have. Jeg syntes at det er et politisk sundhedstegn, at man laver denne sti. Den har godt nok kostet ca. 5 mill. Men skal man se det i den store kikkert, så er det jo ikke mere end en enkelt person, der bliver multi handicappet efter en færdselsulykke, og skal passes resten af livet. Og så må man nok sige at denne løsning giver livsværdi. Den anden omkostning er kun til at lindre en dårlig livsværdi.

Pengene eller livet !

Først på ugen havde jeg en god, men også meget principiel diskussion med en kollega. Han kom med det forslag, at virksomheden skulle give Førstehjælpskurser til alle medarbejdere. Det syntes jeg var en god ide. Og havde da også tænkt tanken før. Men må også være realistisk i disse finanskrisetider. Og jeg spurgte ham så, hvorfor han syntes at det var vigtig at have dette kursus. ..... Ja, selvfølgelig for at kunne redde sin makker. Han ment faktisk, at jeg var indirekte skyldig, hvis hans makker kom til skade, og han ikke kunne redde ham, fordi han ikke havde et førstehjælpskursus. Så måtte jeg frisk spørge ham, hvem der var ansvarlig, hvis hans kone / barn pludselig faldt om, og han ikke kunne redde dem........ I mit optik må det så være hans skyld !! Eller hvad !! Men Nej... Den bed han ikke sådan lige på. Et førstehjælpskursus var kun interessant i firmaregi, han kunne da aldrig finde på at tage det privat. Så er det jeg spørg: Taler vi om en oprigtig bekymring for sine medmennesker, eller taler vi om god gammeldags ærgerrighed. At få noget betalt af andre !

Netto når det er bedst !

Jeg var en tur i netto. Og der fandt jeg det ultimativ toiletpapir. Kvaliteten var udemærket, Prisen ok. Og så havde det indbygget en opdragende effekt, som jeg har savnet i rigtig mange år. Alle der har børn, ved at forbruget af toiletpapir er enorm. Måske ikke de første år. For der er det en kamp at få dem til at bruge papiret...... Men jeg skal lige love for at de får det lært. En meter eller to pr. bommelum er ikke unormalt. Ikke at de ikke skal være hygiejniske, men at der både skal bruges formuer og at faldsstammen skal have en månedlig forstoppelse kan ikke lige være meningen. Og så var det at Netto kom med en genial ide. Centimermål på papiret. Kom lige an !!! Nu er der da syn for sagen omkring forbruget. Men der er nok langt til at knægten stolt kommer ind i stuen og proklamerer: "Jeg brugte kun 14 cm denne gang".

Røde Glenter - Næsten i min baghave !

Helt utrolig...... På vej hjem fra arbejde, så jeg pludselig en rød Glente ude på en mark. Den sad ret tæt på vejen, mellem Mikkelborg og Skodborg Skov. Jeg smed straks bilen ind til siden. Og så blev det mere fantastisk Der var to Glenter, De nærmest legede. Den ene sprang af sted på marken, mens den anden svævede over området. Det giver et sug i maven, når så stor en fugl svæver tæt hen over én. Straks jeg kom hjem, tog jeg løbetøjet på, og løb ud til stedet for at opleve dem en gang til. Men desværre havde de fundet et andet sted at kurtiserer...... Nå, jeg vil holde rigtig godt øje med dem i fremtiden. Man får virkelig en fornemmelse af de store vidder og verden udenfor ens egen lille cirkel, når så store majestætiske fugle viser deres ynde og kådhed.

Hammelev Cross ½ marathon !

Jeg måtte lige ned og tage 21 km. i området omkring Hammelev i søndags. Nu da er jeg begyndt at komme i byen flere gange ugentlig, fordi jeg har fået HSE ansvaret for en fabrik i byen. Og så ville det da være dumt ikke lige at løbe med. Vi var ca. 100 til start. Vejret var perfekt. og jeg var rimelig klar. Dog kunne jeg godt se på ruteoversigten, at det med Cross var ment alvorlig. Og jeg skal love for at det gik op og ned. Det var ikke lige det jeg have regnet med. Men hvad.... Nu var jeg kommet - havde betalt og fået nummer på. Så det var bare ud over bakkerne. Og turen var rigtig positiv. Jeg anede ikke at de havde et så flot et område mellem Vojens og Hammelev. En skov fyldt med bakker, med stor afveksling i beplantningen, og med vand alle steder. Der må jeg tage frue hen til en skovtur. Nå... Jeg kom ikke først ind. Langtfra. Men en tid på 1,36 var slet ikke ringe i det terræn. Og jeg kommer helt sikker igen. Jeg var rimelig imponeret af en ældre herre ( 63 år ) Vi løb og trak hinanden fra ca. 8 km og til mål. Jeg måtte sætte en spurt ind allerede ved de 20 km. for at være sikker på at slå ham. Hvis bare jeg kan løbe så godt, når jeg bliver 63. Så vil jeg være taknemmelig.

Korttidshukommelsen Vs. forandringer !

Forandring er en svær ting. Alt for ofte møder det modstand, og folk vil helst have det de altid plejer at have. Genkendelsens glæde - Som i gamle dag o.s.v. Vi er i øjeblikket i gang med en større forandringsproces på arbejde. Det skaber gnidninger, når man tager de førstnævnte problemer i betragtning. Men ofte er det sådan, at får forandringerne først lov at virke i bare 3 måneder, kan folk næsten ikke huske andet. Vi indførte 5s. ( Et Lean værtøj for at få en mere ryddelig hverdag ) Dengang mødte det megen modstand. Hvem gider rydde op og gøre rent, når det var produktion, der var i fokus. Selv mellemleder havde denne holdning. I dag er der ikke en eneste, der ikke erkender at 5S har en positiv indflydelse på produktion - kvalitet og sikkerhed. Men nu har det jo også kørt mere end 3 måneder. Og så er det blevet normalen. Jeg håber bare, at korttidshukommelsen igen spiller mine kollegaer et pus, så de kan se at alle de andre Lean værktøjer er gode og til for at hjælpe og forenkle arbejdslivet.

Ligestilling på tronen, hvorfor nu det ?

Skulle jeg følge min hjerne, ville jeg helt sikker stemme for, at der skulle være ligestilling på tronen. Men ved nærmere eftertanke satte jeg dog alligevel et NEJ. For det første mener jeg ikke, at jeg har ret til at bestemme noget, der tidligst kan blive aktuel om 70 - 85 år. ( Jeg vil jo aldrig oplevet det alligevel ) Og hvilken ret har jeg til at bestemme for mine børnebørn. Lad da dem selv bestemme, hvis det bliver aktuel.

Og for det andet, så bygger hele kongehuset, hele institutionen, hele meningen med royalitet på traditioner. Og det er en tradition at vi har konger. ( Deraf ordet Kongerige ) Hvorfor skal der nu pilles ved det ? Hvis man kan pille ved noget så traditionel. Hvad kan man så komme i tanke om som det næste. Nej, vær nu tro ved traditionen. Det er næsten den eneste berettigelse for stadig at beholde vort kongehus. Og lad så, den til den tid, levende befolkning tage stilling til Dronning / konge problematikken, hvis det skulle blive et problem.

Snake vs. mouse

Nu, da knægten og jeg er alene hjemme, var det oplagt at købe en en levende mus til hans slange. Som sagt - så gjort !!!! Jeg tog til Agro land i Vamdrup og bad om en hvid mus, der kunne passe til en Kornsnog på ca. 160 cm. Det tog den kvindelige ekspedient meget cool. Og hurtig sad jeg ude i bilen med en lille papkasse der larmede lidt. Derhjemme fik vi rikket slange terraiet til, så det var muligt at filme fodringen. Og så ned med musen. Som vist på filmen, spaserer den helt uvidende rundt, mens slangen hurtig får færten af musen. Langsom sneg den sig ind på musen og............................. Vipti ! ! ! ! Det gik godt nok stærkt. Det er ikke sidste gang vi prøver det. Det så Herre fedt ud !

Thorkild "Tumpe" Thyrring

Jamen - Jamen !!! - Nu har Thorkild Thyrring igen mistet sit kørekort. Han er ellers en populær mand i medierne, hvor han optræder i flere sammenhæng som verdensmand. Hvad med at trække ham ind i et talk show, hvor emnet skulle være de farlige dødsbilister, der kører som gale på vores veje. Det må han da kunne tale med om. JA - JA, han vil nok sige at race kørsel er hans profession, så han ved hvad han gør, når han kommer fisende ned af vejen med 148 km / timer. Kunne man forestille sig samme undskyldning ved en professionel soldat fra Afghanistan, der skød lidt i gaderne med din riffel " Jamen, jeg ved hvad jeg gør, har prøvet det mange gange før, og plejer ikke at ramme nogle" - - - Eller bokseren der gik og slog til folk i nattelivet " Jamen jeg markerer bare slagene, det plejer ikke at skade folk ". Nej - Vel !!! Dem ville vi placerer i kategorien nar røve !.... Der burde vi også placerer Thorkild !

Hvor stolt kan man blive !

I dag var to af mine børn til eksamen. Den mellemste til psykologi på Aarhus seminariet og knægten til fysik i skolen. Et 10 tal i seminariet og et næsten lige så godt resultat i folkeskolen. Ja, jeg er stolt af mine børn. Jeg har aldrig lagt skjul på at ambitioner er en god ting og at man kan det man vil........ Hvis man bare vil det nok !!!! Et af mine lærer sætninger har altid været: Sigt efter månen, og skulle du ramme ved siden af, så lander du mellem stjernerne. Ikke at der ikke skal være plads til at tage den med ro, når man har brug for det. Men at livet skal bestå af leverpostej farvet hverdag - At millimeter demokrati er sagen - at brun sovs behøver at være trendy og at janteloven er målet, har aldrig været mig. Og det skal helt sikker heller ikke være mine børns liv, hvis jeg kan gøre noget for det. De skal have lov at smage livet og alle de goder oplevelser de kan få. Og vejen dertil går altid over en dygtig og målrettet indsats.

Bøgeskov - store gårde - små lossepladser !

Morgenløbetur i omegnen af Tikøb. Flot selvsået bøgeskov, et par dådyr og en enkelt skovskade. Et virkelig flot område at løbe i. Man kan tydelig se de gamle stendiger og se de store tykke træstammer, der minder én om en svundne tid. Man kan dog også se, at præstige og de store penge har invaderet området. Der ligger den ene efter den anden af flotte ejendomme. Med alt hvad der hører sig til af ægte tegl - murede garager og hestehegn. Ja, man skulle tro, at det mest almindelige dyr var hesten. For her er virkelig mange heste - heste trailere og flotte hvide hegn. Og så kan man også se at det ikke er alle, der har fået deres drøm af en idyllisk nordsjællandsk landejendom opfyldt. For ind imellem ligger der små gårde, der nærmest ligner en losseplads. De er næsten som de forladte ejendomme på Thy, hvor taget er faldefærdig, gårdspladsen er fyldt med ragelse og haven er prydet af et par bilvrag. Når man kommer i området som gæst, er kontrasterne måske endda mere tydelig. Her er alt, fra snop til social armod. ...... Nå, løbeturen var flot, og jeg fik løbet sidste aftens " alkoholforgiftning " ud af kroppen. Og fik bekræftiget min avation mod folk, der bygger deres liv på præstige.

To brødre og to guitarer !

Jeg sov ved min lillebror i Tikøb. Han gav aftensmad og vi hyggede os med hans store familie. Vejret var til grill og vi sad og så ud over hans lille mark, med hans mange sorte får. Senere fik vi fat i to at hans guitarer. Det skal lige nævnes, at han har spillet i band, så det jeg kunne, var nok ret ringe. Men..... Men..... Efter et par flasker rødvin, og en øl blev vi væsentlig bedre. Og ved midnatstid sad vi og skrålede forskellige Gasolin sange fra den sorte box. Hold op hcor var det hyggelig. Det er en af de øjeblikke, hvor broderskab - venskab - musik og ju-hu går op i en højere enhed. Det kan da godt være at detville lyde n oget " træls " for andre, men de var heldigvis alle gået i seng.

Kastrup lufthavn

Så kom dagen, hvor konen skulle afsted til Montebello i Malaga på et genoptræningsophold. Vi kørte tidlig fra Skodborg og landede i Kastrup kl. 10.00. Her tjekkede vi ind ( Jeg har fløjet en del med mit tidligere arbejde ) Så jeg var hjemmevant med måden at taste sin egen billet. Men når man stod og betragtede mange af de andre passagerer, så er det virkelig svært for mange. Selvfølgelig er der en mening med galskaben, men her taler vi om en hel flyver fuld af folk der skal til genoptræning. De har ikke lige overskuddet til at klare en hektisk terminal, mange lyde, meget nyt og så lige få tastet sin billet. Jeg hjalp et par stykker, men måtte dog forlade resten, da min kone jo også skulle følges til gaten. Her burde SAS / Spanair være så servicemindetr, at de satte en ansat til at hjælpe med billetten og hjælpe til at få de svagtgående transporteret til det rette sted.