søndag den 30. marts 2008

DM Cross duathlon


Første rigtig konkurrence i 2008. 3 km løb - 10 km MTB - 3 km løb - 10 km MTB - 3 km løb. Cykelbanen var virkelig god og krævende, og den havde både lange opkørsler og vildt gode nedkørsler. Løbeturen var måske lidt kedelig, men det så man ikke for sved og tungen der hang ud af halsen. Jeg mødet en god ven. Varny Vestergaard og en, for mig, ny pige i klubben Anette Damgård. Holstebro Triathlon Klub gjorde en god figur. Varny og Anette vandt deres klasser, men jeg blev nr. 4. Nu sidder jeg og ømmer mig i sofaen. Sanne mener dog det er selvforskyldt.

fredag den 28. marts 2008

Informations tsunami / Kvalitet eller kvantitet


Jeg har lige læst, at der de sidste 25 år er skrevet lige så meget information, som der er skrevet de sidste 5000 år. Ja. - Der stod også at alt den information, der findes i en enkelt udgave af New York Times, svare til den mængde af information, som en gennemsnitlig menneske ville få i hele deres liv i det 1700 århundrede. Det er da utrolig. Har vi brug for alt den information ? Er det kvalitet eller bare kvantitet.......... Jeg læste et andet sted at fadervor er på 56 ord - De ti bud på 297 ord - USA´s uafhængighedserklæring er på 300 ord. Mens et EU Direktiv om eksport af andeæg er på 26.911 ord. Tænk lige over det !

Koncert med Bruce Guthro


I går var Sanne og jeg til koncert med Bruce Guthro ( Sanger i Runrig ) Uden den store viden om manden, var vi sammen med et par gode venner, som kendte lidt til hans musik. Det var en rigtig positiv overraskelse. Bruce kunne hurtig lave en Irsk / Canadisk stemning, med blue colur worker setimentalitet omkring Novo Scottia. Omkring 20 sange, som jeg faktisk ikke havde hørt før. Alle var gode og fremført med ærlighed og professionalisme, der var rigtig flot. Musikken havde nok fået en bedre scene, hvis publikum havde stået ved en bar med en ordentlig fadøl, og ikke siddet ved små cafe borde, med et lille glas vin. Men o.k. Det var pengene værd og en god aften. Overraskelsen, Jan Kaspersen, som jeg skriver nedenunder, stjal dog noget af billedet. Og det skal ses som et rigtig scoop. Han var fantastisk.

Jan Kaspersen


..... Jan Kaspersen. Jeg vidste godt at det var noget med Jass. Men sikker en person. Han var simpelhed ved at stjæle billedet ved koncerten. O.k. hans udstråling var total kikset. Lang og ranglet, klippet med en hårtrimmer. Iført et jakkesæt, der var 2 - 3 numre for lille og gået af mode for mindst 20 år siden. ...... Men han kunne spille ! Han gav os nøjagtig det vi var kommet efter. Den rene musk, en fantastisk oplevelse og et fokus på sin opgave, der næsten gjorde ondt. Det var dejligt befriende, at se et musik talent, der ikke behøvede glitter, glimmer og højrøvethed for at ramme plet.

Snydt for en 25 øre


Jeg er så gammel, at jeg også kan huske da vi afskaffede 1 øren. Nu er det så slut med 25 øre. Nu dør også min gamle traver-tvis: " Jeg vil gerne have for 25 øre blandet Pinocchio kugler. Helst ikke for mange af de røde". Grunden til møntens bortgang er, at politikkerne ikke mener at vi kan få noget for 25 øre. Dertil kommer bankerne og detailhandlens udmelding. At mønten mest er i vejen. ........ Jamen er hele møntfoden da ikke i vejen ? Vi betaler store summer i vekselgebyr, vi bruger kræfter på at vedligeholde en minioritets møntfod. Og vi har utrolig svært ved at sammenligne priser over grænserne. .. Tag nu springet fuldt ud og gå over til Euro. Vi kan præge Euroén med vores egen symboler. Blive bedre kendt i Europa og blive en del af fællesskabet. P.t. sidder vi lige som Pinocchio ! - - - - Alle priser bliver rundet op med 25 øre - Vi betaler stadig mere for varen end i udlandet og prisen på import / eksport skal lige pålægges en ekstra udgift med veksling.

lørdag den 22. marts 2008

Når glæden giver en klump i maven !


Viben har i flere år været med i en spøg, som jeg havde med min far. Den der først så Viben om foråret, ringede til den anden og pralede af sin observation. De sidste år, inden han døde, var det hvis mest mig der pralede, for han var ikke særlig mobil. Men alligevel var spøgen god. Og hvert år gled samtalen hen på en helt bestemt episode fra min barndom. Min far fortalte om engang jeg var med ham på jagt. Ca 8 år, i brune bukser og hjemmestrikket sweater. Og jeg havde fået lov at bære den nedlagte fasan. Jeg husker det fuldstændig, som var det i går. Jeg husker endda, hvordan fasanens halefjer lå inde på mit værelse i flere måneder efter jagten. Fjerene var med til at skabe drømme om indianer og store krigere............. Nå, I dag så jeg så Viben for første gang i år. Først fik jeg et stik af glæde, men straks derefter en klump i maven. Jeg har ingen at ringe til, Jo måske et par stykker. Men det bliver aldrig det sammen. Nu er det blevet sådan, at Vibens kommen er blevet til et savn. Af min far´s stemme i telefonen og billedet af den lille snotvalp, med blod ned af bukserne, strålende øjne og et godt greb i fasanen.

Når naturen laver sit eget kunstværk

Så fik vi sne, derefter tøvejr. Og så blev jeg igen mindet om den sk... tagrende, der er itu. Men vupti ! Så havde naturen lige lavet en træls ting om til sit eget lille kunstværk. Vandet løb gennemhullet, ned over en Klematis og dannede det den flotteste istap -skulptur. Den blinkede og dryppede så godt den kunne i solen. Små mirakler som er let forgængelige skal man nyde. Se billedet !


Så må jeg se på reperation af tag-renden senere.

torsdag den 20. marts 2008

Snot for sig - Skæg for sig !


Så fik jeg igen en mail, med opfordring til at underskrive en protestliste på nettet. Ideen var måske god nok, men den kom fra en firma mailadresse. Og så bliver det straks lidt mere prikær sag ! Når jeg scroller ned over dem, hvis mailboks denne opfordring har været over, kan jeg se rigtig mange firmanavne. Ved de pågældende virksomheder, at de lægger navn til en protest opfordring, støtter de mon protesten. Har virksomheden en mailpolitik for sådanne mail. Kan man, hvis man sender opfordringen videre, komme i klemme ved egen virksomhed....... Og svigter man sine venner / kollegaer ved at bryde kæden og slette mailen. Jeg mener helt klart, at sådanne mail´s kun skal florerer på private mailadresser. Hvad mener du ? - Og så har jeg måske også et lidt anstrengt forhold til disse protestlister på nettet. Ofte finder man Anders And, Louis Armstrong, George W. Bush eller lignende. Men selvfølgelig er det da sjovt at stå på en liste sammen med dem. Bruger du din firmamail til protest. Og har du overvejet evt. konsekvenser ?

tirsdag den 18. marts 2008

I morgensolen klare lys.....


.....Hørte jeg " Bissen " i morgenradioen læse ordsproget: " Dem der giver, må lærer at begrænse sig, da dem det tager, ikke kender til begrænsninger. Det lød så rigtig, at jeg måtte slukke for radioen og smage på ordene. Men hurtig gav de en bitter smag i munden. FOR hvorfor skal vi, der får meget af vores livsglæde af at give, sætte begrænsninger. Bare fordi grådighed, dovenskab, snylteri og lunken rygklapperi har overtaget en del af menneskeheden. Nej, jeg vil hellere blive ved med at give og glæde andre. Og så lærer mig kunsten at omgåes de rigtige mennesker. Nemlig dem, som kan give igen og kan glæde sig sammen med mig.

søndag den 16. marts 2008

Forår i luften


Nu er de helt store forårsfornemmelser med på løbeturen. Handskerne kan blive derhjemme. Små myg sværmer i en solplet og lærken har jeg allerede hørt et par gange. Men nu er gravanden også kommet. Uden at jeg er helt sikker, så ligner de det par der sidste år havde slået sig ned i en rævegrav, ret tæt på motorvejen. De er utrolig flotte i farverne og de bevæger sig næsten syn-kron. På den måde at de hele tiden er meget tæt på hinanden. Et virkelig eksemplarisk parforhold. Sidste år fik de to ællinger på vingerne.

torsdag den 13. marts 2008

Fattigrøve i dyre biler


Nu hvor jeg begyndt at bruge en del tid på landevejen. Ser jeg til min undren, er der utrolig mange der sidder og taler i telefon, når de kører. Vel og mærket håndholdt telefon. Og ofte er det folk i hammer dyre biler der sidder og taler. Ja, endda folk som har deres arbejdsplads i bilen ( taxa og lastbil chauffører ) Det er da utrolig, at de ikke kan ofre et håndfri sæt. De har allu-fælge der koster 5 gang så meget, eller de har lastbil med lakmalerier og mindst et dusin ekstralygter. Sidstnævnte kan nok endda købe dem med over firmaet. Tag jer dog samme. Køb i det mindste et sæt med ledninger til telefonen. Den koster måske den astronomiske sum af 100 kr.

En fantastisk start



Så er jeg startet på mit nye arbejde. - Fantastisk - De første 5 dage var introduktionsuge, hvor vi kom igennem alt mulig omkring virksomheden. En utrolig god måde at lære firma ånden, lære de gennemgående strategier for en global virksomhed og lære nye kollegaer på. Vi var en blanding af ingeniører, handelsuddannede eller ligende. Folk der skulle være i både development, finans, Quality og HSE. Alle var nye i virksomheden, så vi havde både den fælles følelse af at være " grønne" og nysgerrige. Og så var det en meget international gruppe, med folk fra Tyskland, Calefornien, Vietnam, Polen og Danmark. ( alt foregik på engelsk ) Ugen sluttede med at vi tog en tur op i en rigtig vindmølle. 55 meter op gennem et rør. Og for de modige. Op oven på huset, gå de 6 meter ud til propelspidsen og så læne sig op af vingen. Jeg var den eneste der kom så langt. " Sejt ! "

tirsdag den 4. marts 2008

Min ven blev mobbet !


Om sommeren svæver musvågen flot over landet, men om vinteren bruger den en mere kaloriebesparende metode. At sidde på en gren og våge over reviret. Det har en stor flot musvåge valgt at gøre, små tre meter over en af mine løberuter i Fyrkat dalen. Hen over vinteren er vi efterhånden blevet så fortrolige med hinanden, at den nogen gange bliver siddende, når jeg kommer løbende forbi. Det er fantastisk at være under 3 meter fra en vild rovfugl. Nogle gange vælger den dog at flyve en lille runde over dalen og så tilbage til grenen igen. Og her er der nu opstået et problem. En flok krager har slået sig ned i skoven ved siden af. Og med det samme de ser min musvåge, går de helt amok. Jeg har set mere end 30 krager, der mobber løs. Musvågen har svært ved at flyve under deres drillerier, og kragerne kan holde den i luften ret længe. Hvilket ikke sparer på kalorierne........... Nå ! På de sidste par løbetur har jeg valgt at løbet en bue udenom musvågen, så den ikke behøver at lette. Jeg kan stadig se den, og den holder også øje med mig. Og det ligner lidt, at den blinker til mig og vi har en fælles forståelse. Men det er nok bare mig som er sentimental.